Den store Asterix 10: Profeten og Asterix på Korsika
Cobolt fortsætter ufortrødent genudgivelsen af Asterix med den størst mulige udstyrspakke, så klassikeren kan ses i nyt lys. Uanset hvor mange gange, du har læst de oprindelige album 19 Profeten og 20 Asterix på Korsika, kan du nu få udvidet oplevelsen ved at genlæse dem i Den store Asterix 10.
Grundlæggende er Profeten en variation over tidligere ideer. Der kommer en person udefra og skaber intern splid i de gæves landsby. I Lus i skindpelsen var han sendt direkte af Cæsar for at så misundelse i byen, i Profeten ankommer han tilfældigt, men bliver efterfølgende en del af romernes kamp imod gallerne.
Den titelgivende profet er fupspåmanden Prolix, der giver gallerne, hvad de helst vil høre. Spådomme om rigdom, luksusliv i Lutetia, en stærk og smuk elsker og videre i samme dur. De bundnaive provinsgallere labber det i sig hurtigere, end Prolix kan nå at fortære deres offergaver. Med Miraculix ude af byen er Asterix ene om at være skeptisk, og da Prolix kommer i romernes sold, får han med et dommedagsvarsel alle til at forlade landsbyen, så romerne kan indtage den.
Det er uhyre veloplagt eksekveret, og ekstramaterialet giver en glimrende analytisk gennemgang om historiens afsæt i 1960-70’ernes Frankrig med inddragelse af Mouvement de Libération des Femmes (Kvindernes Befrielsesfront), den clairvoyante Madame Soleil og en lang række andre ting, der førhen er gået hen over hovedet på i hvert fald denne danske læser. De historiske afsnit tenderer lidt de tørre historiebøger fra barndommens skolegang, men fungerer for Profetens vedkommende bedre end til nogle af de øvrige album.
Ekstramaterialet (30-32 sider pr. album) er bygget op over en række faste afsnit, som der veksles lidt imellem. I Den store Asterix 10 får man blandet andet:
- ’Hvor får de det dog fra’: om Goscinny og Uderzos inspiration til historierne, fx fra rejseresearch, tendenser eller debatter i samtiden.
- ’Tekst og tegning’: dykker ned og analyserer, hvordan temaerne i det enkelte album udfoldes.
- ’Vi er i år 50 f.kr.’: historiske perspektiver, referencer og evt. udpegning af anakronismer.
- ’Asterix og co.’: gennemgang af udvalgte personer, der optræder i det relevante album.
- ’Finter og fodnoter’ eller ’Bag kulisserne’: begge dykker ned i enkeltbilleder eller detaljer og påpeger referencer til kendte malerier, sange eller deciderede karikaturer af kendte mennesker, der optræder i albummene.
- ’Asterix i andre lande’: gennemgår, hvordan Asterix er blevet udgivet i andre lande, og er klart det mest overflødige, medmindre man er nysgerrig på udgivelsesrækkefølgen i lande som Kroatien og Serbien.
Ekstramaterialet er så fyldigt og så grundigt, at der bør være guldkorn at hente for enhver, der nærer en særlig interesse for serien. De fleste afsnit kredser specifikt om det efterfølgende album, men enkelte går på tværs af serien, som når der i oplægget til Asterix på Korsika fortælles om karikaturer af kendte personer i serien. Her gennemgås brugen af alt fra franske sangere, tv-personligheder, politikere og skuespillere til hollywoodskuespillere, belgiske cykelryttere og ganske enkelt venner af Goscinny og Uderzo, der optræder i større eller mindre roller undervejs i serien.
Det er naturligvis ikke essentielt, for historierne kan jo gnidningsfrit læses uanset, men det er bare det ekstra krydderi, som også gør Den store Asterix værd at købe, selv om man i forvejen har en gammel udgave stående på reolen. Dertil skal lægges alle de ting, som tidligere har været behandlet i anmeldelsen af serien – det større format, den nye farvelægning og den gode trykkvalitet.
Hvis man ligesom undertegnede har fået Asterix ind, om ikke med modermælken, så i hvert fald morgenmadsmælken, ved utallige læsninger over morgenbordet i weekenderne, så giver Den store Asterix mulighed for at genlæse den med nye øjne via ekstramaterialet. Det udvider oplevelsen, hvor det ellers kan være svært ikke at læse på rutinen fra utallige læsninger, når man igen-igen sidder med Asterix på Korsika i hånden.
Nu får man den sat ind i en samtidig kontekst, hvor den viser sig at have været usædvanlig ved at tage afsæt i helt aktuelle konflikter. Dertil får man også en forklaring på, at det ellers obligatoriske kort over Frankrig med en lup over gallerbyen er udskiftet, samt at Goscinny og Uderzo for en sikkerheds skyld lagde et forord ind. Måske har man også undret sig over den noget usædvanlige begyndelse, hvor der afholdes festbanket for en lang række figurer, der har optrådt hidtil i serien – det gør man ikke efter at have læst ekstramaterialet.
Ikke mindst viser Asterix på Korsika, at såvel Goscinny som Uderzo stadigvæk var nysgerrige, eksperimenterende og legesyge 20 album inde i serien. Og så er Asterix på Korsika et vellykket ’ude af gallerbyen-album’, hvor de egentlig usympatiske korsikanere med deres kvindeundertrykkelse, vendettaer og arbejdsvægring burde være umulige at holde af, men i den kærligt fordomsfulde fremstilling vinder læserens sympati alligevel.
Den store Asterix er eksemplet til efterfølgelse, når det kommer til genudgivelser af de største klassikere i tegneseriens verden. Ønsket herfra er, at noget lignende vil være muligt for en række andre serier, og hvorfor ikke lade det blive i familien og tage Lucky Luke af Goscinny og Morris som den næste?
