Fase 3
Fase 3 er et godt bud på en dansk zombie-serie.
Det danske zombie-tegneseriealbum med den mystiske titel Fase 3, skrevet og farvelagt af Vigan og tegnet af Dan Møller, er visuelt indbydende. Historien nem at komme i gang med og stilen fremstår som klassisk tegneserie-fortælling. Det er den så alligevel ikke helt: det første kapitel er ni sider langt. Så skifter scenen og vi er åbenbart tilbage i tiden. Syv sider senere er der igen et spring i tid og sted. Man aner et mønster, for det hele har noget med zombie-udbruddet at gøre.
Men der er ikke en så umiddelbart indlysende sammenhæng, at det overordnede plot er let at forstå. De enkelte kapitler peger i hver sin retning. Der kommer dog en krølle til sidst i albummet, som jeg ikke skal røbe, men som fint snører den overordnede fortælling sammen. Alligevel fremstår albummet i nogen grad som en samling novelle-agtige nedslag i en zombie-katastrofe under udvikling.
Vi er i den lette afdeling: albummet vil underholde og gør det fint. Replikker og illustrationer er ligefremme og ukunstlede. Der bruges indenfor hvert kapitel klassiske fortælle-greb. Der vises ikke overdreven voldsomhed eller splatter, og især farvelægningen hjælper til at gøre siderne visuelt overskuelige.
Enkelte steder sker der plot-ting, som jeg ikke forstår. For eksempel er der en sekvens hvor en mand køber nogle kæledyr, som han straks efter gør noget mærkeligt ved. Der kommer en konsekvens senere, men jeg forstår ikke hvorfor han gør sådan ved dyrene til at starte med. Ud fra den måde, hvorpå sekvensen fortælles, får jeg tydeligt indtryk af, at enhver idiot burde forstå det (altså, at det bare er mig der er lidt langsom).
Jeg bliver ikke super meget involveret i personerne. Det er en historie, som bliver fortalt, et plot som skal afvikles. I et enkelt kapitel følger man nogle soldater i Serbo-Kroatien et sted: hovedpersonen i dén sekvens står lidt stærkere frem for mig, men figuren optræder ikke i andre kapitler.
Jeg kan forestille mig tegner/forfatter-parret lave mange flere historier i fremtiden, med den fortælleglæde de lægger ud med. Det foreliggende album har i mine øjne nogle fortælletekniske svagheder, som lægger hindringer i vejen for den gode læseoplevelse.
Flashbacksne forvirrer til tider, og når der bruges en hel side med snapshot-sammensatte tegninger som ”forside” til hvert kapitel, bidrager det til forvirringen. Jeg vil helst bare have min historie fortalt lige ud af landevejen, uden smarte greb som f.eks. tavle-oversigter. Hvis det er nødvendigt med et skema over figurerne og deres relationer til hinanden, er historien ikke fortalt tilstrækkelig klart.
Jeg kan godt lide stemningen –– zombierne fungerer fint som elementer i historien. Selvom der, når vi taler om den fortællemæssige rutine, er meget langt op til amerikanske Robert Kirkmans The Walking Dead, som man vel godt kan tillade sig at kalde den mest vellykkede zombie-tegneserie overhovedet. Naturligvis en unfair sammenligning, for dette er et enkelt, afsluttet album, og dermed noget helt andet end Kirkmans mangeårigt fortsatte serie.
Det er et fint og sympatisk album, selvom det ikke rammer min skive helt rent. Det kunne blive et hit blandt større børn som synes de u-døde er en max sej ting. Og det ER altså lidt cool med en dansk zombie-tegneserie som mainstream-album. Danske zombie-serier har vi ikke for mange af.
