Søren Marsner Hansen har Danmarks største samling af Carl Barks-originaltegninger. Nummer 9 har mødt den entusiastiske samler.
Kom med en tur til Køge, på besøg hos Søren Marsner Hansen, der samler på originaltegninger af den største af alle Disneys andetegnere, Carl Barks. Han har ikke bare en enkelt eller to tegninger, han har mange. Rigtig mange!
Nummer9 fik en tur rundt i hans samling og har valgt nogle nedslag, da det på ingen måde er muligt at beskrive alt, hvad Søren har af både Carl Barks og mange andre tegneseriekunstnere.
Originaler i Køge
Hvis man ikke selv har været forbi og set samlingen, er det vanskeligt at tro på. For i Køge bor Søren Marsner Hansen, der har samlet på originaltegninger i mere end 30 år. Særligt originaltegninger af Carl Barks, berømt og elsket for sine tegneserier om Anders And, Onkel Joakim og alle de andre figurer fra Andeby.
Lad det være sagt med det samme: Sørens samling er imponerende: Han har helsider, halvsider, forsider, enkeltpaneler og ikke bare et, men hele to oliemalerier. Dertil kommer masser af andre kunstnere, der dog ikke i ret høj grad har fået plads på væggene i hans villa eller på kontoret i kælderen af hans butik. Begge steder er væggene stort set forbeholdt Carl Barks.
Når man spørger Søren, hvor mange af hans slags samlinger der findes, tøver han for en gangs skyld lidt. Først siger han, at der er nogle i Danmark, men ikke ret mange. Når det decideret handler om Carl Barks, er han ikke stødt på andre, der har det antal sider, han har i sin samling, og her taler vi vel at mærke ikke kun om Danmark. Det kommer fra en mand, der har utallige kontakter i ind- og udland, da mange handler med originaltegninger foregår ved at være opsøgende og kende nogen, der kender nogen. Søren drives både af glæden ved Carl Barks, men også ved gennem målrettet ”detektivarbejde”, som han kalder det, at finde frem til en originalside, der har ligget gemt og glemt i 50 år.
En side fra 1954, der aldrig blev trykt i historien “Onkel Joakim og den gale professor”
Hvis man aldrig har set en originalside før, er der måske to ting, der vil overraske en. Den første er, at de næsten altid er sort-hvide. Langt de fleste tegneserier bliver udgivet i farver, særligt når de er målrettet børn, men farvelægningen kom, dengang alt tegning var analogt, først senere. De karakteristiske blå, gule og røde farver på Anders’ tøj mangler, det samme gør den røde farve på Joachims jakke, ligesom Rip, Rap og Rup ikke længere kan skelnes på kasketfarven. Til gengæld træder den sorte streg knivskarpt frem på den hvide baggrund. Hver en detalje kan ses helt tydeligt. Det sidste skyldes ikke mindst den anden ting, man måske kan blive overrasket over: størrelsen. Originalsiderne er så godt som altid større end de trykte udgaver, nogle gange endog meget større.
Sjældne forsidetegninger
Inden vi kommer til tegneserietegninger, som vi kender dem, med talebobler og paneler på en side, skal vi se eksempler på en forsidetegning. Eller cover art, som de hedder i Sørens engelsksprogede terminologi, der bærer præg af, at han jævnligt kommunikerer og handler med folk fra andre dele af verden.
Ud af omkring 256 forsidetegninger, som Carl Barks lavede, er færre end 30 bevaret for eftertiden. Som med de fleste andre af Barks tegninger, blev de destrueret af forlaget efter brug – altså når de var blevet affotograferet og klar til farvelægning og senere tryk. Det var ikke af ond vilje, men ganske enkelt fordi ingen dengang anså dem for at have nogen værdi efterfølgende. Af forsidetegninger har Søren blandt andet denne fra 1954.
Originaltegningen til forsiden af Walt Disney Comics & Stories nr. 165, 1954
Ud over at Carl Barks streg står knivskarpt, er der et par bemærkelsesværdige ting ved den originale forsidetegning, der adskiller den fra den trykte udgave. Dels er alle skyggerne fjernet fra den farvelagte forside, så man ikke længere kan se Rip, Rap og Rups skygger på gulvet og skyggen fra Anders’ arm på lænestolens armlæn. Derudover er benene på lænestolen væk, ligesom den er forkortet, så det nu mere ser ud som om nevøernes fødder berører gulvet. Læg dertil mærke til, at også andre ting er gjort mere simple. På den originale tegning ses fx flere detaljer på alle de tre værktøjer i nevøernes hænder.
Den danske udgave fra 1955
På den måde får man ganske enkelt et andet indtryk af kunstnerens tegning ved at se originaltegningen frem for den trykte udgave.
Ofte bad forlaget Barks om selv at ændre i en tegning, og returnerede derfor den første udgave til ham. Det er tilfældet med nedenstående tegning fra 1953 fra Sørens samling. Forlaget var utilfredse med, at der var en kniv med på tegningen, ligesom ænderne skulle se mere begejstrede ud. Derfor blev denne tegning ikke anvendt dengang, men først trykt langt senere. En anden interessant detalje ved tegningen er, at den er farvelagt, hvilket Søren fortæller måske er blevet gjort af Barks hustru Garé. Joakims jakke er traditionelt rød, men her ses den i en sandfarvet version.
En afvist forside til Walt Disney Four Colors nr. 495
Tidens tand
Af alle Carl Barks næsten 7.000 tegneseriesider har kun omkring 210 overlevet til i dag, fortæller Søren Marsner Hansen. En stor del af disse fik Barks som gave fra forlaget, da han gik på pension som andetegner. Der var tale om nyere sider fra 1960’erne, hvorimod der bliver længere og længere mellem originalsiderne, desto tidligere man går tilbage i hans produktion for Disney.
Dertil skal man lægge, at ikke alle de bevarede sider er i lige god stand. Søren har både den øverste og nederste halvdel af side 2 fra Christmas Cheers fra 1962. En side fra en trykt Anders And-tegneserie tegnede Barks typisk i to halvdele på hver sit papir, derfor kan de nemt være solgt hver for sig til to forskellige personer, hvilket også var tilfældet med disse.
Søren fortæller, at han fik en henvendelse fra en amerikaner, der havde set hans hjemmeside. Det førte efter et par år til købet af den nederste halvdel af siden, hvor man ser Onkel Joakim i samtlige paneler. Det er klassisk Joakim, når han giver udtryk for, hvor meget han hader julen og ligger blandt sine penge i pengetanken på et af billederne. Desuden peger Joakim på det sidste billede på sin egen fødselsdato – 1. juledag, endnu en attraktion for Søren.
Den nederste og velbevarede halvdel af Christmas Cheers fra 1962
Det lykkedes også for Søren at finde frem til ejeren af den øverste halvdel af siden, der på mange måder er helt anderledes. Dels er der ikke en eneste kendt figur fra andeuniverset på de fire paneler, selv om man ser det ældste bevarede eksempel på Joakims pengetank set udefra. Den primære forskel er dog, at denne del af siden har været brugt og nydt i så høj grad, at den fremstår temmelig slidt. Der er mærker efter tegnestifter i hjørnerne, og den har ikke længere noget af den friske hvidhed, papiret engang har haft.
Den øverste halvdel af Christmas Cheers fra 1962
At nyde originaltegninger og at passe på dem kan godt være modsætninger nogle gange, hvilket disse to halve sider er eksempler på. Men som Søren siger: “der er kun det ene eksemplar af hver, så man må tage dem, som de er”.
Hvad afgør prisen?
Original tegneseriekunst er blevet mere udbredt de senere år. Selv i Danmark er der to tegneseriegallerier, der handler med både tryk og originaltegninger af danske og udenlandske kunstnere. Der skal ikke herske tvivl om, at det er en dyr hobby, hvis man går efter de store internationale navne. Søren nævner selv, at hvor andre måske vælger at investere i et sommerhus, en båd eller aktier, har han valgt med hjertet i stedet. Vel vidende, at der som med alle andre investeringer er en risiko for, at markedet både kan gå op, men også rasle ned.
Hvad gør nogle originaltegninger af Barks mere værdifulde end andre, når der per definition kun findes én af hver? Dette har Søren naturligvis helt styr på. Ældre sider af Barks er mere værdifulde end nyere, da de er langt mere sjældne. Standen har selvsagt betydning. Enkelte sider har hos samlerne som nævnt været hængt op med nåle i hjørnerne eller limet på en plade, så papiret har reageret på limen og er blevet gul-orange i stedet for den tidligere hvide farve. Derfor betyder det noget, hvor pæn stand siden fremstår i, selv om alderen naturligvis sjældent er gået helt ubemærket hen over dem. Derudover har motivet en betydning. Hvilke figurer optræder? Er det de populære som Joakim og Anders? Hvor mange gange optræder de på siden? Er der en sjældenhed med på nogle af panelerne, fx Onkel Joakims pengetank set udefra? Er det en åbnings- eller afslutningsside? Alle disse faktorer spiller ind.
Silent Night, 1945. En af de tidligst bevarede Carl Barks-sider.
Undervejs fortæller Søren flere gange om priserne, men nævner også enkelte gange, at det ikke er noget, der behøver komme med i artiklen. Derfor har jeg valgt at udelade alle priser undervejs, selv om Søren flere gange siger, han ikke er bange for tyveri, men kun er virkelig nervøs for brand eller vandskade. Alle hans kunstværker er registreret på Comicartfans, hvor de vil blive meldt stjålne, hvis uheldet virkelig skulle være ude. Som Søren siger: ”Jeg kan ikke bygge mit liv op om at være bange. Man kan jo også falde på cykel og slå hovedet i morgen”. Er man nysgerrig, vil det være let at finde salgspriser fra auktioner eller finde sider til salg, hvis man søger efter dem.
Mødet med Barks og drømmen om et oliemaleri
Søren med Carl Barks i 1994
Da Søren som dreng tilbage i 1970’erne fandt ud af, at det ikke var Walt Disney selv, der tegnede yndlingshistorierne, men en mand ved navn Carl Barks, satte han sig et mål om at møde ham. Det blev muligt i 1994 hvor Egmont inviterede Barks til København som led i en Europatur. Her fik Søren mødt Barks og set den udstilling af hans oliemalerier, der samtidig var på Nationalmuseet. Det førte til, at Søren satte sig et nyt mål: inden han fyldte 50 år, ville han eje et af Barks oliemalerier.
Mange år senere var der i en periode nogle meget eksponerede auktioner, hvor priserne forventeligt gik højt, så Søren udså sig i stedet en mindre auktion, hvor han tænkte, at priserne ikke på samme måde ville blive pisket i vejret. Midt om natten vågnede han og fik tændt sin computer for at følge afslutningen på auktionen af maleriet Terror of the River fra 1974. Ti minutter før auktionen udløb, faldt der et bud på det beløb, som Søren egentlig havde som sit maksimum. Herefter bød ingen andre. Det førte til hurtige og hektiske minutters overvejelser, før Søren med fem sekunder tilbage trykkede det næste bud ind og ventede i spænding. På absolut yderste mandat gik buddet igennem, og ingen andre bød over.
Oliemaleriet Terror of the River fra 1974
Her kunne historien være sluttet, men der hører mere til. Der var ingen ramme på maleriet, da Søren købte det, hvorfor han forsynede det med en guldramme. Et par år senere sendte en ven fra San Francisco, Søren et billede, så han kunne se de oliemalerier, som vennen havde i USA. Og her hang … Terror of the River med den originale ramme, som kan ses på billeder fra Barks atelier. Søren spurgte ind til det og fik at vide, at vennen havde ejet maleriet, men solgt det og beholdt rammen. Nu havde han sat et litografi ind i stedet. Søren var naturligvis opsat på at få den originale ramme tilbage til maleriet, hvor det hørte til og endte med at købe rammen for 15.000 kr. Nok en af de dyrere rammer i Danmark – og eneste pris der nævnes her i artiklen.
I øvrigt hænger endnu et oliemaleri hjemme hos Søren, Sheriff of Gory Gap fra 1973.
Oliemaleriet Sheriff of Gory Gap fra 1973
En kongerække af tegnere
Søren er en mand, der ved alt om, hvad han har hængende på væggene, liggende i arkivskabe eller stående på sit kontor i kælderen under tøjbutikken i Køge. Han viser engageret og fortællende rundt, mens han jonglerer med navne på utallige amerikanere, han har haft kontakt med i sin søgen efter Carl Barks originalsider.
Efter et stykke tids besøg hos Søren er det næsten som om man bliver fartblind, når den ene originaltegning efter den anden kommer forbi ens øjne. En stribe af Sy Barry (Fantomet), en halvside af Alex Raymond (Jens Lyn), en helside af Hal Foster (Prins Valiant), et panel af Hergé (Tintin) og sådan bliver det ved. Gill Kane, John Romita Senior, Al Williamson, Will Eisner. Samtidig skal man holde tungen lige i munden og undgå at blive skeløjet, når han fortæller om siden stammer fra Walt Disney Comics & Stories, Uncle Scrooge eller Four Colors, mens der bliver vist sider fra andre Disneytegnere: Floyd Gottfredson, Al Taliaferro, Walt Kelly, Paul Murry, Tony Strobl, Daniel Branca, Don Rosa, Daan Jippes. Til sidst ænser man nærmest ikke, hvor fantastisk de enkelte tegninger er, ganske enkelt fordi der er så mange.
En Mickey Mouse-stribe af Floyd Gottfredson
I løbet af de tre timer, jeg tilbringer i hans selskab, bliver der derfor nævnt masser af detaljer, som de mest entusiastiske læsere, der allerede er godt bekendt med emnet, måske vil savne i denne artikel. Omvendt er jeg sikker på, at Søren hellere end gerne fortæller om dem og viser eksempler, hvis man besøger ham i butikken i Køge.
Klondyke-Kronjuvelen
Den nyeste side i Sørens samling er så ny, at den godt nok er købt, men ikke ankommet til Køge endnu, da jeg besøger ham. Meget passende er den dukket op som en guldklump, der har været skjult i jorden i årtier. Det drejer sig nemlig om en helside fra Back to the Klondyke, en historie om Onkel Joakims fortid som guldgraver.
Sørens historie som samler trækker også tråde tilbage i tiden, nærmere bestemt til 1960’erne, da Barks begyndte at sælge ud af sine originalsider til fans fra hele verden. Barks noterede troligt, hvilke sider det drejede sig om, og hvem de blev solgt til.
For omkring ti år siden fik Søren en kopi af noterne, hvor alle disse salg var skrevet ned. Det var som at give ham et skattekort, hvor Google, Facebook og LinkedIn viste mulige veje til personer, der kunne tænkes stadig at ligge inde med sider, de havde købt fyrre år tidligere. Søren startede med at undersøge alle de orginalsider, der var solgt på auktionshuse gennem årene. De oprindelige ejere af disse sider, var der ikke længere grund til at kontakte. Tilbage var 8-10 navne, som han målrettet gik efter. Én af disse, Tom Tallman, der stod på listen som køber af en enkelt side, var umulig at finde. Det samme gjaldt en Guy Rosebrook. Som Søren flere gange fortæller, skal der ofte held, tilfældigheder og sammentræf til for at finde en side.
Carl Barks liste over salg af originalsider
Han fik et tip om, at Barks måske havde skrevet forkert. I Californien havde en af medstifterne af en tegneseriebutik heddet Tom Tallmon. Det kunne være det navn, der burde have stået på Barks liste. Søren fandt kontaktoplysninger på Tom, ringede og skyndte sig at komme ind på Carl Barks, så røret ikke blev smækket på. Det var den rigtige person, han havde fået fat i, men Tom havde foræret siden til en ven: Guy Rosebrook. Manden der også stod på listen, og som Søren ikke havde kunnet opspore. Guy var død tilbage i 1973, men Søren fik navnet på hans datter og sendte hende i 2019 en mail. Derefter var der tavshed.
Først i år fik Søren en mail retur fra datteren, der fortalte, at hun tilbage i 2019 ikke havde vidst, hvad det var, Søren havde skrevet til hende om. Nu var der dog dukket nogle tegneseriesider op i morens hus under en oprydning. Datteren kendte ikke til deres eksistens og moren havde glemt alt om dem, da de havde været gemt væk i mere end 50 år. Nu kunne Søren dels fortælle dem, hvad de havde fundet og dels indlede den forhandling, der resulterede i, at siden nu er på vej mod Køge.
Side 15 fra Back to the Klondike
Søren fortæller, at siden bliver kronjuvelen i hans samling. Ikke kun for dens kunstneriske og historiske kvaliteter, men også på grund af baggrundshistorien. Den nye, gamle side markerer afslutningen på Sørens ihærdige detektivarbejde efter originalsider ud fra Barks egne salgsnoter fra dengang siderne blev solgt for omkring 100$ stykket. Der er ikke flere spor at gå efter nu, da langt de fleste gennem tiden er blevet videresolgt på auktioner. Hvis ikke side 15 fra Back to the Klondike var blevet gemt og derefter glemt, ville det samme nok være sket for den, hvis ikke den var røget ud med skraldet. I stedet ankommer den snart til Køge i imponerende stand, da den har ligget godt beskyttet siden 1970’erne.
Barksfeber
Afslutningsvis skal lyde en stor tak til Søren for at kontakte nummer9.dk. Vil man vide mere, kan man besøge Sørens hjemmeside om Carl Barks Comic Book Art. Den er stedet at kigge nærmere, hvis man vil se flere eksempler på hans Carl Barks originaltegninger eller vide mere om de øvrige eksisterende originalsider, der befinder sig andre steder end i Køge.
Det er også via hjemmesiden at Søren har fået nogle af de mange kontakter indenfor samlermiljøet, der kan åbne døre, når nye sider skal erhverves. Godt nok siger han, at han for øjeblikket ikke har sat sig et nyt mål. 9-årige Søren ville møde Carl Barks personligt, hvilket lykkedes i 1994. 27-årige Søren ville eje et oliemaleri, som han nu har hele to af. Med erhvervelsen af den nye side siger han selv, at han ikke har nye ting i horisonten her og nu. Jeg er dog ikke i tvivl om, at der i fremtiden vil dukke guldklumper op, der kan få Barksfeberen til at ramme Søren igen.
Søren i kælderen med side 11 fra House of Haunts fra 1965
