
Skrevet af Marvel-Morten, illustreret af Mark Borello
Hej og velkommen til Supersnak med Marvel-Morten & Kim Helt, podcast-serien her på Nummer9.dk
Her for nylig blev det meddelt, at Marvel Comics forlader New York og flytter til vestkysten. Og i øvrigt får ny chefredaktør.
DC gjorde samme tur for nogle år siden, men Superman & co. lever for det meste i fiktive byer, så New York har aldrig været en del af deres helte-DNA. Og det, selv om de helt tidlige Batman-eventyr foregik i New York, før de omdøbte den til Gotham City, som for øvrigt er et gammelt navn for New York.
Det er noget helt andet med Marvel. Alle dem, der skabte Marvel-universet, var indfødte New Yorkere. De kunne ikke forestille sig, at deres helte boede andre steder. Daredevil har to gange forsøgt at flytte til San Francisco, og begge gange er han flyttet “hjem” igen.

Spider-Man uden New York? Det kan man slet ikke forestille sig, det ville være helt forkert.
Men det Marvel, der fandtes i 60’erne, er væk og i dag er dens tegnere og forfattere er spredt ud over hele kloden.
Deres allerøverste kreative chef hedder Kevin Feige og sidder i Hollywood, så det var måske meget naturligt, at hele butikken flytter til det solrige Californien.
Men det giver et lille stik i hjertet på os (Kim og Morten), når Marvel ikke længere er i “The Big Apple”.
Så du er inviteret til en lille tur til Marvels New York, en by, der ikke findes, men lever i alle vores hjerter.

For nylig fik Jack Kirby en gade i NY opkaldt efter sig. Kun på sin plads.
Husk: Du kan abonnere på podcastet på iTunes, på Soundcloud og Spotify. Du kan følge Supersnak på Facebook og Instagram
Og så kan du selvfølgelig høre det her på siden.
Med venlig hilsen
Marvel-Morten
Tidligere afsnit af Supersnak:
Tegninger: Mark Borello






