Kulkælderen 7
Dansk tegnekollektiv sender sin syvende antologi på gaden. Denne gang med 11 ret forskellige bud på den verden, vi ser ind i.
Danmark har en fin og langvarig tradition for tegnefællesskaber -og tegnestuer. Her får tegneserieskaberne gensidig inspiration, indgår i samarbejder eller oplever om ikke andet kollegialt fællesskab som kontrast til det enmandsarbejde, det ellers ofte er at sidde bøjet over tegnebordet.
Med dét i tankerne er det fedt, at den københavnske tegnestue Kulkælderen på imponerende vis nu er nået til sin syvende antologi. Denne gang har kollektivet valgt science fiction-genren som en løs overordnet ramme, kollektivets tegneserieskabere kan udfolde sig inden for.
Og lad det være sagt med det samme: ikke overraskende for en type udgivelse som denne stikker bidragene i alle mulige forskellige retninger. Både hvad angår temaer, streg og stemning – og historiernes dybde.
Bidragene er altså lige så forskellige som bidragsyderne selv, så alt andet lige skal du som læser være indstillet på en meget omskiftelig, nærmest skizofren læseoplevelse. Udtrykket skifter ret markant, når du læser videre fra den ene historie til den næste. Kulkælderen 7 er også på engelsk frem for dansk som en afspejling af, at bidragsyderne er vant til at arbejde internationalt og/eller at de ikke alle er danske tegnere.
Fra Cathrin Peterslunds bidrag ‘Off Road’.
Et gennemgående element, der overraskede mig positivt, er at de fleste af skaberne er gået i en bue uden om de mest klassiske sci-fi troper. Da jeg satte mig ned med antologien, havde jeg, temaet taget i betragtning, forventet en overvægt af aliens, rumskibe, intergalaktiske rumrejser osv.
Bevares, de er der også, og det er der bestemt intet i vejen med; men det er forfriskende, at mange af bidragene kredser om nogle lidt mindre forventelige situationer end dét, du straks ser for dit indre blik, når snakken går på science fiction.
Udgivelsen er lækkert tryk med brug af den særlige riso-trykketeknik, som udgiver Spektakel Press har specialiseret sig i. Det ser fedt ud, og der er godt knald på farverne i flere af historierne i bedste riso-stil. Det gør Kulkælderen 7 til en flot og indbydende sag at sidde med og fordybe sig i.
Fra Sofie Louise Dams bidrag ‘The Red Shoes from Outer Space’
Når det så kommer til selve indholdet, er der desværre en del af historierne, der ikke fanger mig. Jeg oplever, at flere af dem har ret simple pointer og handlingsforløb. Hurtigt læste, men også hurtigt glemte. Anderledes kan det måske heller ikke være med en udgivelse som denne, hvor den enkelte tegneserieskaber har begrænset plads til at udfolde en historie. Bidragene strækker sig kun over 4-10 sider.
For mig var nogle af antologiens højdepunkter bidragene af Askel Aden, Mari Ahokoivu, Gabriel Tiedt Lange og Simon Bukhave.
Aden formår på elegant og overraskende vis at inkorporere en lille flig af de temaer, han også udforskede i sin Ping Pris-vinder KH Misha i den korte historie Silo.
Fra Askel Adens bidrag ‘Silo’.
Ahokoivu opfinder nærmest en omvendt Voight-Kampff-test, kendt fra Blade Runner, i den tankevækkende a Shadow of a Person, hvor fremtidens mennesker skal bevise deres menneskelighed i en halvårlig test.
Fra Mari Ahokoivus ‘A Shadow of a Person.’
Har du læst Langes Dark Halo, føler du dig straks hjemme i hans bidrag Rest Nature, der mere er en række Moebius-agtige tableauer, du kan tænke over end en egentlig historie,…. Udover, hvad du selv måtte digte i mødet med motiverne.
Fra Gabriel Tiedt Langes bidrag ‘Rest Nature.’
Og så er der Bukhaves syrede og ret skræmmende Sunrise (Necessary Measures), som har en dyster, nærmest Orwellsk grundtone. Jeg kan ikke påstå, at jeg helt forstår eller kan forklare, hvad der foregår. Men nøj, jeg er vild med stemningen og stregen!
Fra Simon Bukhaves bidrag ‘Sunrise (Necessary Measures).’
Og så er jeg måske fremme ved essensen af dén her anmeldelse:
Især med en udgivelse som denne kan den enkeltes læsers samlede oplevelse nok variere ret meget pga det ret forskelligartede indhold. Flere af historierne sagde mig ikke det store, men det vil de måske gøre i mødet med andre læsere.
Om ikke andet tror jeg, at vi er mange, der kan sætte pris på Kulkælderen-antologiernes funktion som aktuelle udstillingsvinduer for en del af vores hjemligt baserede tegnetalent.
Kulkælderen 7 rummer således masser af forskellige udtryk og tegnestile at nærstudere – mens man glæder sig over, hvor vidt det danske tegneseriemiljø spænder.
