Tegneserien Klodernes Kamp med Killraven/Dræberravnen i hovedrollen fører til en snak om fascinationen af de hvide pletter.
Bornholm er kendt for sine fortællinger om trolde og elver, og for forfatteren Dennis Gade Kofod blev fantasy og science fiction hurtigt en stor del af hans interesse i ungdomsårene.
Senere blev tegneserier en god måde for ham at komme gennem perioder med depression og især superhelte åbner en verden for ham.
Klodernes Kamp i Seriemagasinet Solohæfte nr. 13 fra 1974 introducerede også en superhelt ved navn Killraven/Dræberravnen.
Han kæmper i en verden, hvor Jorden er blevet erobret af marsboere og få fra den menneskelige civilisation er tilbage.
Dennis Gade Kofod er fascineret af tanken om reservater og de hvide pletter på Jorden samt i himmelrummet, og det fører til en snak om fortællingernes rolle.
Episoden er optaget i Folkehuset Hodda i Rønne på Bornholm. Hodda er bornholmsk og betyder tilbygning.






