
Skrevet af Marvel-Morten, illustreret af Mark Borello
Hej og velkommen til Supersnak med Marvel-Morten & Kim Helt, podcast-serien her på Nummer9.dk.
Hvis der er noget, Hollywood elsker, så er det at lave historier om sig selv, om hvor “hårdt” det er at overleve i “Tinseltown”, og om skæbner i skyggen af drømmefabrikken.
Fra A Star Is Born, som er kommet i mindst fire forskellige udgaver, over Singin’ in the Rain og Illusionernes by, en af de få gange, hvor den danske titel er langt bedre end den amerikanske, til Babylon, som er det seneste skud på stammen, er det en historie, der bliver fortalt igen og igen. Så hvorfor skulle Marvel ikke lave deres egen MCU-udgave af denne velkendte kliché?
Og det er lige præcis, hvad de har gjort med Wonder Man.

Når alle afsnit af en tv-serie bliver “droppet” på én gang, som vi unge siger, er det som regel ikke noget godt tegn, og Kim og jeg havde bestemt ikke de store forventninger til Disney+’s 17. forsøg på at lave en serie i Marvel-universet, men …
Engang imellem bliver man glædeligt overrasket, og det er netop dét, dagens afsnit af Supersnak handler om – og selvfølgelig også om de mange, mange forskelligheder mellem tv-udgaven af Wonder Man og tegneserieudgaven.

God lyttehygge og vi ses om to uger!
Husk: Du kan abonnere på podcastet på iTunes, på Soundcloud og Spotify. Du kan følge Supersnak på Facebook og Instagram
Og så kan du selvfølgelig høre det her på siden.
Med venlig hilsen
Marvel-Morten
Tidligere afsnit af Supersnak:
Tegninger: Mark Borello






