Forlaget Forlæns står klar med en række billige, hurtigt producerede tegneserier fra unge talenter. Nummer 9 har interviewet forlægger Torben Hansen om bogserien.
Allerede til Komiks.dk 2010 lå første bog i Forlaget Forlæns’ Budget-række klar, Thomas Mikkelsens “Troldmændene fra Vestmanneyjar” – mere om dén i morgen. Men det var oplag 0, forlaget havde med i Øksnehallen, for den nye bogserie skulle lanceres med tre bøger.
Nu sker det så endelig, Mikkelsen får selskab af Emma Perrin og Tom Kristensen i den første bølge af Budget-bøger, og Nummer 9 har bedt Forlæns-forlægger Torben Hansen forklare konceptet:
Hvad er tanken bag Budget-linjen, Torben?
– Jeg syntes, det kunne være sjovt at prøve at lave et format, hvor man fik mulighed for at arbejde med lange fortællinger over kort tid. Inspireret af en artikel, jeg fandt om Georges Simenons skriveproces, der startede med et tjek hos lægen, og så ellers bare derudaf, 3 timers intensivt skriveri i 11 dage, og tre dage til at redigere til sidst – bare sådan, at personerne hedder det samme i starten og slutningen af bogen, den slags. Derfor har de fleste af hans hundredevis af Maigret-bøger 11 kapitler. Plot, ha ha, men stemninger, og et meget stærkt flow i fortællingerne, når de fungerer bedst. Så det var egentlig den oprindelige idé, at arbejde med billigbogsæstetikken, både i bogens udstyr, men også i arbejdsprocessen, og dermed tegningerne. Hellere en enkel, klar streg, eller en kraftfuld skitsestreg, end noget overbearbejdet.
– Jeg tænkte, at det måske ville være meningsfuldt for unge/debuterende serieskabere at prøve at arbejde i sådan en form. Som en mellemform mellem den korte historie, til brug i f.eks. en antologi, og en længere graphic novel-agtig sag. I den første har man ikke mulighed for at arbejde med den lange fortælling, i den anden skal man sætte rigtig lang tid af til at arbejde i. Budgetformatet er i øvrigt ikke kun med tanke på debutanterne: Lige så snart en stakkels tegner går i børne-fast-arbejde-osv.-fælden, ser man tit, at der begynder at gå lang tid mellem de store udgivelser. Nu er der et format, der måske kan afhælpe dét problem også.
– Og så er der jo det med prisen: En bogs pris er også en del af objektet bog. Så derfor koster den 98 kr. Det er billigt, fordi det er en billigbog, og det er den æstetik, vi roder med her. Det er ikke et udtryk for, at jeg vil sige noget om prissætningen på tegneseriebogmarkedet generelt, endsige for en kalkule, der hænger sammen. Det er bare den rigtige pris til disse bøger, synes jeg.
Fortæl lidt om de talenter, du har valgt at lægge for med. Hvordan fandt du frem til dem, hvad kan de, hvorfor skal verden have fornøjelse af dem?
– Thomas Mikkelsen startede på Gimle, hvor jeg også sad på det tidspunkt, og var straks med på idéen. Han er jo bare så sød, talentfuld, dygtig og arbejdsom, at det gør helt ondt. Det er meningsløst at fremhæve et aspekt af mandens talent, men jeg vil nu alligevel pege på, at i “Troldmændene fra Vestmanneyjar” viser han, fordi tegnestilen bevidst er skrabet helt ind til det allermest nødvendige, en helt overlegen sans for sideopbygning og komposition. Det er holdt så ufattelig stramt og dynamisk, og det imponerer mig, hver gang jeg bladrer den igennem.
– Tom Kristensen var i praktik på Gimle på et tidspunkt, hvor jeg så nogle af hans ting, og vi fandt ud af, at “Deadboy” og Budget-formatet var et godt match. Hans vilde, skitseagtige streg er et fint eksempel på, hvordan man også kan vælge at gå til udfordringen med at producere mange sider på kort tid. Bogen er gjort færdig over en række koncentrerede arbejdsperioder, hvor der er brugt mange liter blæk på meget kort tid. Det fungerer, og det færdige resultat er vildt og løst og effektivt fortællende på samme tid.
– Emma Perrins tegninger blev jeg introduceret til af Allan Haverholm i sin tid. Han havde undervist hende i tegneserie i Holbæk, tror jeg det var. Hun har sin helt egen opfattelse af, hvordan man laver tegneserier. Det er meget poetisk og virkelig-virkelig sjovt. Børnetegning-gækkebrevsagtige visuelle digtforløb, små overraskende blækbomber i dit fjæs, overlegent nuttet-intelligent udført. Det virker, som om Emma tegner kriseløst. Som om hun fuldstændig ubesværet kan bruge alt, hvad hun har lært sig om tegning, siden hun var bette, fuldstændigt sidestående – som om hun ikke er begrænset af en udvikling, der bygger ovenpå og dermed erstatter noget andet, men bare føjer til. Bogen er fuld af noget, der opfattes som børnetegninger udført med en superskarp voksenhjerne, og komplekse voksentegninger udtænkt af et barn. Jeg synes, hendes “Noget” er tovligt god og overrumplende morsom.
“Troldmændene fra Vestmanneyjar” lå allerede klar i en uofficiel udgave tilbage i 2010. Hvorfor blev Budget-lanceringen forsinket?
Thomas’ er jo utrolig arbejdsom, og da hans serie lå færdig til tiden – som den eneste af de tre udgivelser, der oprindeligt blev søgt udgivelsesstøtte til – og der var Komiks.dk, besluttede vi at lave et lille uofficielt oplag 0 (det, der kommer før 1. oplag, he), så han havde noget at blære sig med på festivalen. Emma Perrins værk har skiftet titel og er vokset og vokset undervejs, og det har det fået lov til, for det var så åbenbart det, det skulle. Toms “Deadboy” var ikke med i ansøgningen. Det var derimod en serie af Mikkel Sommer. Han sprang imidlertid fra, da han fik mulighed for at lave “De Gale” – et lønnet job – og det kan man jo ikke bebrejde ham. Til sidst sprang Tom til, og færdiggjorde sin “Deadboy” i formatet, der også passer den rigtig godt.
– Jeg har ikke presset gevaldigt på for at projektet afsluttet og ud af døren, og havde jeg skubbet hårdere, var det sikkert afsluttet noget før. Men projektet, som det var formuleret, krævede samproduktion af tre udgivelser, for at blive skudt i gang, og alle skulle have den tid, de skulle have. Det strider selvfølgelig en hel del imod idéen om at arbejde hurtigt, i billigbogsånden, men sådan er der så meget. Nu står formatet åbent for kommende tegnere, uanset om de vil tage den ekstra udfordring/gave til sig, det er, at skulle arbejde i et langt, sammenhængende stræk, eller bruge længere tid.
Hvordan ser du på talentmassen i dansk tegneserie netop nu – også sammenlignet med din tid med Free Comics, hvor I jo bragte masser af spændende upcoming serieskabere?
– Jeg orienterer mig sjældent om, hvad der sker i tegneseriemiljøet og følger overhovedet ikke med, så jeg aner ikke en flyvende fis om talentmassen, sådan lige nu. Jeg interesserer mig kun for at udgive tegneserier, og at gøre det så godt som muligt. For mig er omdrejningspunktet at få den konkrete historie til at blive et fysisk objekt her i verden, som man kan pille ved og læse i. Og i dén proces forsøger jeg at understøtte den enkelte tegners intentioner bedst muligt, når historien skal præsenteres i objektform. Det var også mit fokus, da jeg udgav Free Comics, men dengang orienterede jeg mig og lavede opsøgende arbejde, fordi der var en månedlig deadline. Det behøver jeg ikke mere, og jeg synes egentlig, jeg har nok at lave alligevel og spændende materiale nok at udgive.
Forlaget Forlæns udgiver alt fra eksperimenterende tegneserie/roman-hybrider til klassiske avisstriber til genreserier fra unge talenter. Hvad er den røde tråd, som du ser den?
– Det har jeg også selv spekuleret på. Måske skal jeg lade det være op til en anmelder/litterat et eller andet sted at se en klar sammenhæng, der egentlig ikke er der. Jeg interesserer mig mere for form end indhold, men det kan let lyde overfladisk. Tværtom. Både i forlæggertjansen og i mit arbejde med f.eks. udstillingsdesign for museer, gælder det om ikke bare at finde en form, der passer til indholdet, men at få indholdet stærkere ud gennem formen – at lade det smelte sammen og ikke betragte det som to forskellige ting. Der skal ske en sansning af det, som er, det skal befordres videre, forstærkes, og mine egne forudfattede idéer og æstetikker skal holdes tilbage, hvis de ikke befordrer en helhed eller ligefrem modarbejder en lykkelig forening af form og indhold – som jeg jo altså mener er en dualisme, fanden har skabt. Det gælder såvel med bøger som med rum i en udstilling.
– Der er jo så det sjove ved tegneserier, at form og indhold her i forvejen er stærkt sammensmeltet. Udgangspunktet for at skabe et bogobjekt med en høj sandhedsværdi og egenidentitet er rigtig godt. Overordnede indholdsmæssige temaer mine titler imellem er ikke noget, jeg synes er så relevant. Åbenbart.
Hvad er de næste projekter, du håber at få tid til på Forlæns?
– Der udkommer et langdigt, “Maximum Bonjour”, her sidst på måneden, der er et genoptryk af Ftatateetah (af Jesper og Claus Deleuran, red.), nu i hardcover, på vej, en børnebog: “Klaus i Klammoland”, en samlet udgivelse af de bøger i Plinus’ naturhistorie, der handler om kunsthistorien, og så et ringbind med Raggi Balks tegneserie “Skademanden”.
Interview med Thomas Mikkelsen om “Troldmændene fra Vestmanneyjar” følger i morgen.
Del på
