I Desertør fortæller Halfdan Pisket sin fars historie. Det er en historie i skyggen af stor sorg, fortvivlelse og sygdom. Og i skyggen af det armenske folkemord, hvis skeletter stadig ligger langs vejene.
Hovedpersonen i Halfdan Piskets graphic novel Desertør vokser op i en lille landsby på grænsen mellem Armenien og Tyrkiet. Hans mor er armensk kristen og shaman (!) mens faren er tyrkisk patriot med et portræt af landsfaderen Atatürk hængende på væggen. I skoven udenfor landsbyen står de tyrkiske værnepligtige og langs vejene ligger der stadig skeletter fra det armenske folkemord. Men ingen taler om det.
Da hovedpersonens ven bliver skud af de værnepligtige – de ansigtsløse – og broren dræbt under en demonstration bliver tavsheden for trykkende. Han begynder at stille spørgsmål og langsomt styrter livet sammen om ham – familien og landsbyen går i opløsning i takt med, at han plages af voldsomme epilepsianfald. Han bliver indkaldt til militærtjeneste – og så deserterer han.
På bogens forklap kan man læse, at hovedpersonen er forfatterens far, der som ung mand i Tyrkiet deserterede og siden helt forlod landet. Historien er skabt på baggrund af Halfdan Piskets mange interviews og samtaler med faren og er fortalt som en række flashbacks fra hovedpersonens celle i militærfængslet.
Desertør skriver sig ind i en stor graphic novel-tradition for traumebearbejdelse og historiefortælling, der bl.a. tæller mesterværker som Art Spiegelmanns Maus og David B’s Det store onde. For hovedpersonen er fortidens traumer hele tiden nærværende og bliver på skæbnesvanger vis vagt til live gennem først vennens og siden brorens død. Som traumelitteratur er Desertør placeret mellem det personlige traume og det store fællestraume fra det armenske folkemord.
Hovedpersonen flygter af frygt for at blive ansigtsløs som de andre værnepligtige, der tegneserien igennem er tegnet med en maskelignende sæk over hovedet. Men desertøren er på mange måder en dobbeltfigur i Halfdan Piskets tegneserie. Deserteringen er på den ene side en heroisk, antimilitaristisk trodshandling og på den anden side kujonens flugt fra problemer i sit personlige liv.
Der er kun meget få talebobler i Desertør. Det meste bliver fortalt i tekstkasser, hvor hovedpersonen ser tilbage fra sin position i fængslet. Sproget er fragmenteret og sætningerne nærmest kappet af i begge ender – desværre virker det for forceret og kommer aldrig rigtig til at fungere. Heldigvis er Halfdan Pisket uhyggeligt god til at fortælle i billeder og Desertør er både poetisk og stærkt medrivende.
Med en blanding af nøjagtig detaljering på den ene side og en nærmest skødesløs enkelthed på den anden giver Halfdan Pisket Desertør et sitrende og konstant overraskende udtryk. Det billede der ved første øjekast ser helt realistisk ud er ved nærmere eftersyn i virkeligheden forvredet, krampagtigt og monstrøst.
På samme måde som hovedpersonens syn og bevidsthed bliver forstyrret og forvredet af først vennens død og siden epilepsien, er fortællingen forvredet. Halfdan Pisket formår på én gang at gøre tegningerne præcise og forvirrende. Og det er en bemærkelsesværdig kvalitet ved Desertør.
Halfdan Pisket fortæller sin fars historie. Og man mærker tydeligt en stor omsorg i fortællingen. Men samtidig er Desertør opsat på at videregive historien fra farens synsvinkel på en måde, der gør tegneserien vedkommende – og det lykkes i den grad. Desertør, der er første del i en planlagt trilogi, er en sjældent vedholdende og vellykket tegneserie.
Karakter: 4/5
Titel: Desertør
Forlag: Fahrenheit
Tegner og forfatter: Halfdan Pisket
Form: Hæftet, 108 sider i sort/hvid
Pris: 149,95,- (vejledende pris)
Udgivelsesår: 2014
ISBN: 978-87-92320-81-0
Udgivelsesland: Danmark
Del på
