Hvad er en tegneserie for noget? Det spørgsmål har svenske Fredrik Strömberg et stort behov for at finde svaret på. Så stort er behovet, at han for 10 år siden skrev en afhandling om emnet – en afhandling der hurtigt blev omskabt til en bog, og her efter 10 år har vi så fået denne bog på dansk. Felix Kühn Paulsen har nærlæst Hvad er en tegneserie? – en begrebsanalyse
Bogen giver et temmelig grundigt overblik over, hvad der er skrevet om dette spørgsmål gennem tiderne. Ikke bare i Sverige, men også i resten af i hvert fald den vestlige verden. Strömberg gennemgår roligt de mange forskellige teoriers begreber og forståelser af vort kære tegneseriemedium, fra fortidens helte som Töpffer og frem til nyklasikere som Understanding Comics af Scott McCloud, og via denne gennemgang får han opdelt de mange forskellige definitioner i nogle enkelte typer. Til sidst piller han disse typer fra hinanden og prøver at forklare os, hvad der ligger bag dem og hvilke kriterier de hver især opstiller – hvad de er gode til og hvorfor de ser ud som de gør.
Definitionerne
Konklusionen bliver i sidste ende den, at der ikke findes én korrekt definition. Der findes såmænd ikke engang én som er den bedste. Strömberg kommer frem til, at det vigtigste arbejdet med afhandlingen har lært ham, er at forskellige definitioner kan (og skal) bruges til forskellige ting. Man er simpelthen nødt til først at beslutte, hvad man vil bruge sin definition til og hvorfor – ellers har den ingen værdi. Hvis man eksempelvis gerne vil beskrive et element for en udenforstående, ja så er den rent encyklopædiske faktisk den bedste. Her sammenfattes nemlig kort hvad der til denne tid, på dette sted forstås ved tegneserier. Denne type definition har ingen interesse i at afgrænse noget som helst, men er blot en demokratisk gentagelse af det, flest mennesker siger om emnet. Vil man prøve at forstå forskellen mellem et element og et andet, tegneserier og film eksempelvis, skal man forsøge sig med andre kriterier for sin definition. Eksempelvis vil det være ligegyldigt at pege på de ting hvor de to er ens, såsom at de er oplevet af mennesker. I sammenligningen mellem tegneserier og, øhh, grævlinger kan dette derimod være ret afgørende.
Pointen for Strömberg er, at vores definitioner ikke siger noget om tegneserierne selv, men til gengæld en masse om mennesker. Skulle man definere en genstand helt uden for mennesket, ja så render man ind i nogle ret irriterende filosofiske problemer. Strömberg nævner Wittgensteins pointe om, at alle definitioner i sidste ende beror på det sprog vi bruger, og sproget er jo et mangelfuldt redskab skabt af os selv.
Debatten
Alligevel rundede tråden under foromtalen her på siden altså 150 kommentarer. Og det med en relativt sober tone og et overaskende sagligt fokus. Der var mange forslag til definitioner, og de fleste er yderst velovervejede. Dog skulle der gå lang tid, før nogen foreslog at definere, hvad en definition egentlig er for noget. Til gengæld var det tydeligt hvordan en stor del af debatten faktisk handlede om, hvorfor man overhovedet skulle definere. Dan R. Knudsen siger: ”Og du har da helt ret i, at det er komplet lige meget om det er en bøf eller en frikadelle – bare det smager godt. Bortset fra hvis man er slagter og skal sætte et skilt på sit produkt.” Debatten er ganske underholdende, og af og til har debattørerne fat i de rigtige pointer, men man kan med fordel læse Fredrik Strömbergs bog i stedet. Så får man nemlig det samme og mere til. Og det hele er pænt ordnet og pædagogisk forklaret for læseren. Det er jo dét, der er det gode ved sådanne bøger.
Forskning eller underholdning?
Som det sikkert fornemmes, er bogen et forsøg på at skabe en akademisk bog, der samtidig kan læses af lægmand. Det er altid en vovet mission at begive sig ud på, da der altid er en fare for at støde begge parter fra sig. Strömbergs håb er, at bogen afføder diskussion i begge lejre, og jeg kan have mine tvivl, hvad en ti år gammel bog fra Sverige kan bidrage til en dansk universitetsverden, der i mellemtiden har fået opstartet NNCORE. Til gengæld betvivler jeg ikke bogens potentielle effekt på tegneserieverdenen uden for universitetet. Bare se på føromtalte debat, og hvis der oven i købet er nogle af disse debattører, der læser bogen, ja, så er missionen i hvert fald i nogen grad lykkedes.
Vurderingen
Der er noget underligt ved bogen. Det er kombinationen af den mere tilgængelige essayistiske og behageligt flydende skrivestil, hvor Strömberg taler meget personligt fra et jeg, der holder læseren i hånden hele vejen, og over for det har vi så det faktum, at det skal fungere som egentlig forskning og derfor hele tiden insisterer på at underbygge alt, hvad der bliver sagt og hele tiden kommer med undvigelser af potentielle modsigelser. Det giver en lidt underlig stemning, hvor teksten på den ene side flyder dejligt og roligt fremad, men omvendt føler man, at store dele af bogen egentlig blot er en optakt til selve bogen. Der er så meget af bogen, der handler om, hvordan bogen er skrevet og hvordan Strömberg har foretaget sine undersøgelser. Så uden at det som sådan er en teoretisk besværlig bog, der skræmmer læseren med vanskelige ord, så bærer bogen alligevel meget præg af at ville være videnskab. Til tider, især i første halvdel, virker det klodset, men efterhånden vinder bogen meget på sin kombination af essay og grundforskning. Men vi kommer altså til side 85 i en bog på 140 sider, før kapitlet “Analyse” dukker op. Hvis man orker at følge bogens struktur, ja, så får man et rigtig godt udbytte, og det er jo netop ikke en særlig lang eller “tung” bog. Som studerende nyder jeg at læse en bog, der holder sit fokus på en enkelt ting og så gennemfører det på så få sider, som det kan lade sig gøre. Ét emne, én bog, under 150 sider, og så kun med de termer og begreber, som er nødvendige, og dem er han til gengæld grundig med. Dét er for mig at se en god teoribog. Bum.
Karakter: 4/5
Værkets Titel: Hvad er er tegneserie? – en begrebsanalyse
Forlag: Damgaard
Forfatter: Fredrik Strömberg
Form og indhold: Paperback, 140 sider, s/h
Pris: 120 kr
ISBN: 978-87-994857-5-8
Aktuelt udgivelsesår: 2013
Aktuelt udgivelsesland: Danmark
Oprindeligt udgivelsår: 2003
Oprindeligt udgivelsesland: Sverige
Del på
