Morgenthaler, Strömberg, Madsen, Kjær, Vinterberg, Hesseldahl, Petri og Enevoldsen om den nye professionsbachelor i grafisk fortælling.
Den kommende uddannelse i grafisk fortælling – eller i populær tale: tegneserieuddannelsen – har afstedkommet mange reaktioner rundt omkring. Nummer9 har sendt en beskrivelse af uddannelsen og dens elementer rundt til en række centrale men forskellige aktører i og omkring tegneseriekulturen, og bedt om deres vurdering og reaktion.
(læs mere om uddannelsen her, og se optagelseskravene her)
PETER MADSEN, tegneserietegner og -forfatter:
– Jeg har optrådt som gæsteunderviser/forelæser et par gange i Sverige, både i Hofors og i Malmö. Der har været et godt, kreativt miljø, og skolerne (nok især den i Malmö) har udklækket flere interessante serieskabere. Mest indenfor de selvbiografiske eller meget personlige tegneserier.
– Men som vi alle ved, kan næsten ingen leve af at lave personlige værker, sådan som virkeligheden ser ud for tegneserier i vore dage. Så det er synd, hvis folk bruger tid og SU-points på skolen og tror, at de kan komme ud med et eksamensbevis i hånden og leve af at tegne tegneserier.
– Så jeg synes, uddannelsen er grebet helt rigtigt an:
1) Giv folk en mulighed for at lære mediet at kende: Tegning, fortælleteknik, osv., så “kunstnerne” får hjælp og vejledning til at forløse deres personlige projekter – og nyder godt af inspirationen fra alle de andre studerende, der tumler med de samme drømme og problemer. Her må det være klart, at dette er fantastisk, men utrolig svært at leve af.
2) En all-round indføring i alle de andre beslægtede brancher, hvor en viden om grafisk historiefortælling kan bruges. Og hvor der er reelle indtjeningsmuligheder.
– Jeg tror også, det er godt, at uddannelsen ikke hedder “tegneserieskaber” eller lignende, men har fået en bredere formulering.
– Når alt dette er sagt, elsker jeg den helt klassiske tegneserie – på papir – hvor serieskaberens grafiske udformning er slutproduktet og ikke noget, der skal bruges som oplæg til noget andet. Så jeg håber, at skolen udover det kommercielle sigte også kommer til at hjælpe nogle nye, originale personlige historiefortællere på vej, som kan berige vores fantastiske medie i sin rene form!
FREDRIK STRÖMBERG, leder af Serieskolen i Malmö m.m.:
– Det er meget glædeligt, at der nu endelig kommer en tegneserieuddannelse i vores naboland. På Serieskolen i Malmö er syv ud af 35 studerende pt. danskere, som har fundet vej hertil helt uden annoncering og så videre – så det er tydeligt, at der findes en efterspørgsel. At det faktisk giver resultater at uddanne tegneserieskabere er også tydeligt, det ses i det store antal fremgangsrige tegneserieskabere, vi har uddannet gennem årene, inklusiv jeres egen Rikke Bakman. Serieskolens eksistens har forandret den svenske tegneseriekultur, og jeg er overbevist om, at det samme kommer til at ske i Danmark.
– Den nye uddannelse bliver helt tydeligt ganske anderledes end vores, som er mere kunstnerisk indrettet, hvilket vi ser som en fordel, da vi så kan supplere hinanden. Vi ser derfor frem til at samarbejde, udveksle elever og gæstelærer. Held og lykke!
ANDERS MORGENTHALER, tegner og filminstruktør:
– Det er vidunderligt med en tegneserieuddannelse. Jeg håber, den kan give mulighed for, at nogle talenter kan få ro til at udvikle sig og arbejde seriøst med tegneserien som kunstform. Jeg håber, man vil fokusere uddannelsen, så eleverne, der går igennem den, får et internationalt sigte med deres virke. Jeg tror, det er vigtigt, at man går efter folk, der kan skabe historier og udtryk, som kan gøre sig på tværs af sprog og kultur. Og at man uddanner eleverne til at turde tænke stort, have stærke meninger og føle noget reelt, og ikke lader dem gå i selvsving med den traditionelle tegneseriekultur.
– Det bliver spændende at følge. PS: Hvis der kommer en eller to elever ud, og vælger at lave sjove daglige comic strips og derved udfordre Wulffmorgenthaler-brandet, så sprænger jeg den lorteskole i luften. Så jeg gider ikke høre noget brok, når det sker, nu er det sagt.
JAN KJÆR, tegner og formand for Danske Tegneserieskabere:
– En tegneserieuddannelse i Danmark. Det ER verdens bedste nyhed. Det bliver en 4-årig ambitiøs professionsbachelor. Det er dejligt at se, at uddannelsen sigter mod at uddanne tegneserieskabere og konceptudviklere, der kan klare sig i den globale konkurrence.
– Opbygningen af forløbet har også afsæt i den virkelighed, at de færreste tegneserieskabere kan leve af KUN at lave tegneserier. Der fokuseres derfor også på universudvikling, der kan bruges på tværs af medieplatforme. Det er godt tænkt, så man på dén måde skaber muligheder for at finde arbejde i både spil-, film- og bog-branchen.
– Den obligatoriske del består af syv kerneområder:
Tegning, Sekventiel historiefortælling, Universudvikling, Produktionsteknik, Entrepreneurskab, Kunsthistorie og kommunikation. Alle velvalgte og meget relevante områder. Dog må jeg her sige, at jeg savner et specifikt isoleret fokus på manuskriptskrivning, som jeg personligt mener, er et af de områder, der er størst behov for at styrke.
– Jeg er sikker på, at uddannelse vil få hele tegneseriemiljøet i Danmark til at spire og blomstre. Og at alle vi gamle nisser kommer til at blive dejligt udfordret af nye, unge fandenivoldske talenter, der oven i købet er veluddannede. Jeg kan slet ikke vente. Og med uddannelsens gode fokus på ‘business’ og udvikling af ‘intellectual properties’ ser jeg frem til, at Danmark en dag for alvor kommer på landkortet som et land, der eksporterer tegneserier og koncepter. Det ER verdens bedste nyhed. Og jeg tager hatten af for alle de stædige kræfter, der har fået det her til at ske.
MORTEN HESSELDAHL, forfatter og direktør for DR kultur (og tidligere tegneserieaktivist):
– Jeg hilser initiativet til en ny tegneserieuddannelse særdeles velkomment. Hvis det betydelige talent, der i dag er til stede, skal kunne udvikle sig og gøre sig gældende i en branche, der er udpræget international, er det nødvendigt at skærpe professionaliseringen. En glad fortællelyst og et umiddelbart tegnetalent er ikke nok, hvis man vil være med til at skabe fremtidens tegneserie. Det vil være nødvendigt med en målrettet indsats for at få udviklet den enkeltes virkemidler og fortælleevne, nøjagtig som det f.eks. er sket gennem en årrække på Den Danske Filmskole til gavn for den danske (og internationale) filmkultur. At blive professionel betyder ikke, at man mister sin personlighed, men derimod at man udvikler det, der skal til, for at det personlige får den nødvendige gennemslagskraft.
SØREN VINTERBERG, oversætter, og kritiker og skribent på Politiken.
– En uddannelse i grafisk fortælling er muligvis et beskedent skridt for menneskeheden en gros, men for den danske tegneseries udvikling bliver den et syvmileskridt fremad.
– I Danmark (og forresten i hele Europa) har vi mange strålende, forskelligartede og sågar originale serietegnere, men ofte en for tynd eller skæv handling og dialog til deres streg, uanset om tegneren selv eller andre leverer teksten. Det må være ti-femten år, siden jeg i mine anmeldelser i Politiken og i seriemiljøet begyndte at efterlyse skærpet fokus på manusarbejdet og en mulighed for uddannelse, f.eks. à la manuslinjen på Filmskolen.
– Nu kommer den så, oven i købet knyttet til det i forvejen topdynamiske og kompetente uddannelsesmiljø på ’den anden animationsfilmskole’ i Viborg. Så nu gælder det bare om også at bevare fokus på tegneserien som medie i sig selv, uanset en idés udviklingsmuligheder i retning af film, spil osv.
– Uden Dansk Tegneserieråds eksistens var dette måske aldrig sket. Men om fem-ti år kommer uddannelses-, eksport- og kulturministrene til at stå på skuldrene af hinanden og råbe i kor: Hurra!
ERIK PETRI, tegner og medlem af Danske bladtegneres bestyrelse:
– Hvis jeg var 20 år i dag ville jeg ansøge med det samme – for hvis det her bliver så god en uddannelse som jeg forestiller mig, så bliver Viborg en magnet på alle, som har store tegnedrømme.
– Jeg håber, uddannelsen vil optage mange internationale studerende, som kan presse niveauet op og tilføre de danske studerende et internationalt mindset og en arbejdsindstilling, som vil være alt afgørende for de studerendes succes på sigt.
– Jeg håber, at skolen vil sætte baren så højt, at selv de bedste skal investere sig selv 100 % for at kunne hænge på, i stedet for bare at skabe et kreativt miljø, hvor de studerende er overladt til deres egen indbyggede arbejdsetik, eller at sætte baren efter medianen – hvis man kan komme igennem studiet med mindre end 80 timers fokuseret arbejdsindsats pr. uge, så bør der skrues op for presset!
– Der skal fyldes så meget teori ind i hovedet på dem og trænes så hårdt i håndværket, så de efter endt uddannelse vil være vant til at arbejde i et så højt tempo og have en så høj håndværksmæssig standard og teoretisk forståelse, at de efter fire års studier kan komme ud og sætte nye standarder indenfor visuel formidling.
– Verden skriger på visuel historieformidling i en tid, hvor den kulturelle diversitet eksploderer og vores fælles sprog bliver de fælles billeder og visuelle historier, som kan skabe overblik, forståelse, engagement og afsæt for dialog.
– Fremtiden ser lys ud – og eleverne fra Viborg vil i høj grad være med til at forme den måde vi vil opleve og forstå den på!
TOBIAS ENEVOLDSEN, tegner, uddannet på Joe Kubert Shool
– Det er ganske imponerende overtalelsesevner, der har været på spil, for at få afsat et beløb i millionerne til en tegneserieuddannelse. Specielt når man tænker på alle de andre uddannelser, der i forvejen uddanner folk til arbejdsløshed. Når det er sagt, så håber jeg selvfølgelig, at uddannelsen bliver en dundrende succes.
– Jeg frygter dog for, at eleverne vil bruge tid, penge og få forhåbningerne op for bagefter at blive skuffede. Trods uddannelsens beskedne antal optagne, så er det stadig mange, der skal finde arbejde som tegneserieskabere. Og hvor mange lever egentlig af det i DK i dag? Jeg tvivler på, at uddannelse er den nødvendige metode for at skabe flere med tegneserier som levevej.
– Jeg håber, at uddannelsen også giver kompetencer, der kan bruges til andet. I hvert fald virker det som mange elever, der skal leve af tegneserier. Jeg har selv en tegneserieuddannelse fra Kubert School i USA. Vi var omkring 30, der blev færdige på min årgang (2001). Ud af dem kan jeg kun se at én person lever af tegneserier (Cliff Rathburn, der laver gråtoner på Walking Dead). Og det var i USA. – Og man må sige at det amerikanske marked er betydeligt større end det danske. De resterende lever som f.eks. illustratorer, karikaturtegnere eller i helt andre brancher (mig selv inkl. i sidste gruppe). Personligt ville jeg mene, at en mere sikker vej ville have været at have lavet tegneserieskabelse som tilvalg til eksisterende undervisninger. F.eks. på Designskolen. Men jeg krydser fingre for, at elever kommer ud og får stor succes.
