STATUS Dansk Tegneserieråd har netop offentliggjort en rapport om Tegneseriens tilstand i Danmark. Den er udført på opfordring af Kulturminister Jakob Engel-Schmidt og kommer vi omkring i det danske tegneserielandskab, fra skabernes vilkår til uddannelserne, fra forlagene til frivilligkulturen, fra børns læselyst til kulturel eksport, og meget mere.
Sidst, men ikke mindst, fremlægger den en handlingsplan for etableringen af et Tegneseriens hus, der med lønnede medarbejdere vil kunne bidrage til at løfte den danske tegneseriekultur hinsides dens pt. vitalt aktive, men fragmenterede og økonomisk prekære situation.
Radio Rackham omfatter som bekendt i Thorhauge og Wivel en forhenværende såvel som den nuværende formand i Rådet. De taler om rapporten med grafiker Malene Hald og Art Bubble-arrangør Árni Beck Gunnarsson, begge medlemmer af rådets bestyrelse og medforfattere på rapporten, samt kulturjournalist og redaktør her på Nummer9, Kristian Bang Larsen. Det bliver til en vidtrækkende og til tider ophedet diskussion om tegneserie i Danmark lige nu. Og i fremtiden.
Radio Rackham har tidligere behandlet emner, der relaterer sig til Rapporten, først og fremmest det, om et muligt Tegneseriemuseum i Danmark:
Og så er det episoden om Festivaler og frivillighed:
Radio Rackhams podcast-arkiv kan findes på SoundCloud, iTunes, Spotify, Google podcasts og Podimo. Følg Radio Rackham på Instagram; tilgå Rackhams historiske arkiv her, Illustration af Line Høj Høstrup. musik ved DJ Cars10. Radio Rackham er støttet af Statens Kunstfond.