2014 går på hæld og de internationale medier gør status: Hvad var de stærkeste tegneserieoplevelser, året havde at byde på? Nummer 9 linker.
Nytåret nærmer sig, nyhedsstrømmen svinder ind, og overalt på tryk og på skærmen laves der lister. Årets bedste tegneserier, årets bedste film, årets bedste hvad som helst. Det er godt fyldstof i magre tider, men også gavnligt for overblikket, når nu man næsten med statsgaranti har overset eller glemt noget, der virkelig bør opleves.
Meningerne om, hvor de store oplevelser har gemt sig i den engelsksprogede verden, er i sagens natur delte. Både den hæderkronede britiske avis The Independent og det amerikanske site Salon nævner eksempelvis Vehlmann og Kerascöets smukke og klamme “Beautiful Darkness” (Nummer 9-anmeldelse) blandt deres absolutte favoritter, ligesom de to medier er enige om at prise den nye udvidede og farvelagte udgave af Richard McGuires art comics-klassiker “Here”.
Britiske The Guardian og Washington Post er tilsvarende enige om at placere Roz Chasts “Can’t We Talk About Something More Pleasant?” – om New Yorker-tegnerens forældres død – blandt årets absolutte topscorere, mens “Beautiful Darkness” slet ikke nævnes. Det forsamlede anmelderkorps på det respekterede amerikanske branchetidsskrift Publisher’s Weekly bakker til gengæld op om både Chast, Vehlmann, Kerascöet og McGuire, men topper listen med en udgivelse, Washington Post nævner til sidst og de øvrige slet ikke har med, Jillian og Mariko Tamakis coming of age-fortælling “This One Summer”.
Og de venstreorienterede bannerfører på New Yorks The Village Voice sætter trumf på med en liste spækket med titler, ingen af de øvrige større medier har med, f.eks. britiske David Hine og Mark Staffords glimrende tegneserieudgave af Victor Hugos “The Man Who Laughs”. Eller “Sing No Evil”, “Skies of Fire” og “John Carpenter’s Asylum”, som med skam at melde alle er fløjet under denne skribents radar i år.
Men når virkeligheden tager sig rodet og uorganiseret ud, så er det godt, at vi har matematikken. Sitet Graphic Policy har taget det på sig at samle og sammentælle alle de mange årslister i en slags meta-liste, og selvom den blander enkeltstående titler og serier – og selvom der sniger sig årslister fra en del ukurante kilder ind, f.eks. den skotske serieskaber John Lees’ personlige blog eller sitet med den selvforklarende titel SocialistWorker.org – så har statistikkens kunst som bekendt sin egen, kliniske skønhed.
Graphic Policys metaliste toppes af tre Image-serier, Saga, Sex Criminals og den nye Southern Bastards, samt en enkelt Marvel-serie, Ms. Marvel. Siden følger Emily Carrols Through the Woods og avisanmeldernes favoritter, “Can’t We Talk About Something More Pleasant?”, “Beautiful Darkness” og “This One Summer”, kun afbrudt af det andet superhelte-indslag i top 9, Moon Knight.
Se hele listen her. Og giv et praj i kommentarsporet, hvis du kender til lister, der er bedre, mere interessante eller bare anderledes end dem her. Eller hvis du har lavet din egen, ultimative top 5/10/20 over tegneserieåret 2014!