Det forgangne år er gået, men hvordan gik det så? Vi ser nærmere på en række angelsaksiske og enkelte franske mediers toplister over tegneserier fra 2016.
Hvad skulle du have læst, hvis du skulle have læst de bedste tegneserier, der udkom i 2016. Som altid afhænger det af, hvem man spørger.
The Comics Journal har spurgt alle deres skribenter, og det kom der en lang række lister ud af. Under overskriften “The best comics of 2016 according to some” listede løse og faste skriverkarle alt mellem himmel og jord ind på deres top 5-10-15, men en hurtig optælling giver følgende metaliste:
- Rosalie Lightning, Tom Harts hjerteskærende fortælling om at miste en lille datter, løb med 9 stemmer og en meta-førsteplads.
- Sir Alfred #3, hvori feinschmeckerfavoritten Tim Hensley fortæller Alfred Hitchcocks livshistorie i avisstribeform: 7 stemmer.
- Patience, Daniel Clowes’ herlige nye knaldroman af en graphic novel: 6 stemmer.
- Peplum, franske Blutch’ opvisning i stor tegnekunst og let dunkel fortællekunst: 5 stemmer.
- Ganges #5 og Beverly, hhv. femte hæfte i Glenn Huizengas mesterlige hverdagspoetiske serie og en anmelderrost debut fra Nick Drnaso: 4 stemmer.
Imens, på det superhelte- og young adult-fokuserede site Comics Alliance, strør de om sig med priser i et væld af kategorier. De genremæssige skyklapper giver nogle groteske resultater i kategorier som “Bedste antologi”, f.eks., men hvis man vil vide, hvad spandex-entusiaster kunne lide i 2016, så er svaret her. Eller hos Vox, der noget overraskende kårer den rebootede Flintstones til årets tredjebedste tegneserie. Den superkorte version af årets gang i superhelte-land: Forfatter Tom King skrev årets tegneserie i form af The Vision og andre gode sager, og DCs nye label Young Animal (Doom Patrol, Shade the Changing Girl) var et friskt pust.
Så er der de brede amerikanske mainstreammedier, der typisk hælder til litterært anlagte graphic novels. Washington Posts liste er en noget nær perfekt opsummering af de flittigste gengangere fra alle de andre, tilsvarende lister. Som f.eks. The Art of Charlie Chan Hock Chye, Sonny Liews originale fortælling om Singapores moderne historie filtreret gennem en fiktiv tegneserietegners værk; tredje bind af den amerikanske politiker John Lewis’ selvbiografiske March, illustreret af Nate Powell; Tom Gaulds bittersødt retrofuturistiske Mooncop; Raina Telgemeiers seneste young adult-storsællert, Ghosts; Lisa Hanawalts seneste samling sjove absurditeter, Hot Dog Taste Test; og førnævnte Rosalie Lightning og Patience.
Popkultursitet Paste disker op med en midtersøgende liste, der plukker lidt både i de genrebaserede hæfteserier og blandt graphic novels, mens radiogiganten NPR som vanligt kan prale af et lidt bredere tegneseriebegreb end de fleste. Også The Guardian forsøger at dække alle baser. Det betyder blandt andet masser af spotlys til populære serier fra det overvejende spandexløse genreforlag Image, både nyere titler som Paper Girls og Monstress og gamle kendinge som Saga og The Wicked + The Divine.
Og så er der de lidt skæve lister, der anlægger deres helt egen vinkel, som f.eks. Print Mag, der præsenterer en samling virkelig lækkert designede tegneserier – og disker op med masser af billeder fra de udvalgte værker.
På kontinentet er der som vanligt sprogbarrierer at forholde sig til, men britisk engelsk kan de fleste forstå. Rachel Cooke fra The Guardian kommer godt rundt om både hjemlige og amerikanske udgivelser. I Frankrig finder Paris Match plads til masser af tegneserier, jeg ville ønske, jeg kunne læse, signeret herlige navne som Tardi, Guy Delisle og Manu Larcenet. Og i Tyskland har Tagesspiegel med vanlig tysk systematik fundet frem til, at Birgit Weydes Madgermanes er årets bedste tegneserie. SRF er helt enige, mens det tyske Rolling Stone tydeligvis ikke har fået memoet: De henviser Weyde til 7.-pladsen og kårer i stedet den tyske udgave af Adrian Tomines Killing and Dying.
