Kære udgiver. Mener du selv, at dine tegneserier rent faktisk er prisen værd?
Du kender det ganske givet. Det der med at stå i en tegneseriebutik men en spritny tegneserieudgivelse. Det med at have albummet mellem hænderne, bladre i det og skødesløst læse et par billeder eller tre – fornemme i maven at dette er en bog, som du gerne vil tilbringe mere tid sammen med. Lukke tegneserien sammen og vende den om for at se, hvor stort et hak prismærket har til sinde at gnave i Dankortet …
Der er nogle diskussioner omkring tegneserier, der synes så gamle og gennemtrampede, at de ikke engang har interesse i arkæologisk forstand. Sådan har jeg det sædvanligvis med debatten om, hvad en tegneserie burde koste. Men bedst som jeg tror mig sikker og forskånet, så stikker spørgsmålet om prisen alligevel altid hovedet frem – være det i anmeldelser eller blandt deltagerne i Nummer 9’s redaktionelle julefrokost for adskillige måneder siden.
Og selvfølgelig har jeg som alle andre tegneserieinteresserede en holdning til, hvad en tegneserie bør koste.
En retning i forhold til debatten er den, jeg vælger at kalde historisk matematisk funderet. Her kigges på den nuværende vejledende pris for en tegneserie i forhold til den generelle prisudvikling i samfundet gennem det antal år, som nu er nødvendigt for at få regnestykket til at give den største chokeffekt i argumenterne. Det er sådan en omgang ”lad os sammenligne tegneserier og smør” og så konkludere, at priserne er helt hen i vejret.
Det er samme måde at argumentere på, som når ekstra forstokkede bedste- eller oldeforældre belærer børn, at de var glade, blot de fik en fedtemad med salt, da de var små. Det kan godt være de var, og det kan godt være, at den generelle prisudvikling dikterer, hvad et tegneseriealbum burde koste – men virkeligheden vil det bare anderledes.
Den naturlige anden retning i forhold til prisfastsættelse beror netop på virkelighed, fakta og igen, matematik. Her handler det om at finde den rette balance mellem produktionsomkostninger og udgivelsens break even – et råt kig på hvor meget der skal sælges, før pengene er i hus.
Hvad et tegneseriealbum koster at producere afhænger selvfølgelig af en til tider meget lang række faktorer. Trykkeriet skal betales. Oversætteren, grafikeren og redaktøren vil også gerne have penge for deres arbejde. Tegneserieskaberen har i og for sig ret til en slat penge i form af royalty. Der skal muligvis betales for selve trykmaterialet eller -filerne. En række andre udgifter knytter sig hurtigt til produktionen, ligesom der i en eller anden grad er et såkaldt overhead at tage hensyn til.
Beregningen er forskellig fra forlag til forlag og fra udgivelse til udgivelse – og det betyder selvklart en del for produktionsomkostningerne, når for eksempel oversætter og udgiver er en og samme person. Men skåret groft så dukker der på et tidspunkt et tal op for, hvad det koster at producere den enkelte tegneserieudgivelse.
Dette tal ganges så op i forhold til, hvor mange eksemplarer udgiveren ønsker at sælge, før udgivelsen går økonomisk i nul. Tallet forsynes med de ekstra 25 % moms, og tegneserien er klar til salg.
Det er på dette tidspunkt, at den erfarne udgiver lige træder et enkelt skridt tilbage fra beregningerne, og stiller sig selv et sidste spørgsmål: Vil mine kunder betale dette beløb for denne udgivelse?
Er svaret ja, så er det bare med at komme i gang med at trykke. Hvis udgiveren i tillæg tænker, at kunderne er parat til at betale mere, så kan prisen ryge op og break even ned.
Er svaret nej, så skal udgivelsesprojektet enten opgives, eller også skal der justeres i produktion for at bringe omkostningerne ned. Her kan det være et spørgsmål om, hvor villig en udgiver er til at gå på kompromis med tryk- og papirkvalitet, den grafiske produktion eller oversættelsen.
I mine øjne er de faktuelle overvejelser i forhold til produktion og break even imidlertid ikke det eneste, som en udgiver bør se på, når det vurderes, hvad en tegneserie skal koste. En lige så vigtigt overvejelse bør være, om tegneserien som oplevelse rent faktisk er prisen værd.
Det er så selvfølgelig her, at debatten meget hurtigt bevæger sig ud på gyngende grund – det er strengt taget ikke muligt rent matematisk at afgøre, hvad en tegneserieoplevelse rent faktisk er værd i kroner og øre. Men det er fristende at prøve alligevel – om ikke andet for provokationens skyld.
Jeg var i biografen og se Captain America: Winter Soldier. Billetten kostede mig 90 kr. og filmen varede 136 minutter. Ergo betaler jeg 66 øre per underholdningsminut.
Jeg har også spillet Walking Dead, sæson 1 fra Telltale Games. Spillet koster 175 kr. at downloade, og det tog mig rundt otte timer at gennemføre. Ergo betaler jeg 36 øre per underholdningsminut.
For nylig læste jeg Frode Øverlis Riskhospitalet 2. Albummet koster 128 kr. og tog ikke mere end 30 minutter at læse fra ende til anden. Ergo betaler jeg 4,20 kr. per underholdningsminut.
Denne kroner og øre per minut måde at anskue tegneserier eller underholdningsoplevelser på er hverken særlig rar eller konstruktiv. Argumentet er fyldt med huller på kryds og tværs – og det fortjener at blive skudt ned fra alle kanter.
Jeg vil meget nødig skydes i skoen, at dette skulle være den måde jeg personligt forholder mig til underholdningsoplevelser. Jeg synes absolut om produkttanken og pris/ydelse også i forhold til kultur – men der er også så mange andre facetter ved en tegneserieoplevelse, som i de bedste udgivelser gør prisen så inderligt ligegyldig.
Men bedst som jeg her og i butikken tænker, at jeg vil fortabe mig i læseoplevelserne uden at kigge på prismærkets måske brutale hak i Dankortet, er der givet nogen, der højlydt andet sted i butikken udbryder: ”Den er godt nok dyr,” og lægger et tegneseriealbum fra sig.
Nej makker, albummet er ikke for dyrt – i hvert fald ikke rent matematisk! Jeg vælger nemlig (naivt?) at tro på, at de danske udgivere prissætter tegneserier ud fra produktionsomkostninger i forhold til en for forlaget rimelig break even.
Men jeg vælger også (endnu mere naivt?) at tro på, at udgiverne selv, personligt og inderst inde mener, at deres udgivelser rent faktisk er værd at læse og betale prisen for. At de udgiver tegneserier til en pris, som de selv ville være villige til rent privat at betale for i butikken, og som de derfor mener står i fornuftigt forhold til udgivelsens læsekvaliteter.
Endelig vælger jeg, som alle andre, at undlade at købe de udgivelser, som jeg ikke mener er prisen værd.