Manden, Fluen og det ustyrlige pigebarn er en ordløs tegneserie til børn. Selvom den er fint og flot udført i noget så sjældent som linoleumssnit, skuffer fortællingen. Det er en skam, for nye gode børnebøger, der tør afprøve mere eksperimenterende visuelle udtryk, er en mangelvare i Danmark.
Manden, Fluen og det ustyrlige pigebarn er en ordløs fortælling om en mand, som forvandles til en flue; et møde med en flue får en mand til at gro vinger. Sammen flyver de ud af vinduet på eventyr. De fanges af en pige, som samler på insekter, men så forvandles hun også til en flue. Til slut forvandles alle tilbage til mennesker igen.
Billedbogen er lavet i linoleumssnit og opbygget som en tegneserie. Første møde med bogen er forvirrende. For det første er der ingen indikation af, hvilken aldersgruppe bogen er henvendt til. For det andet opstår der forvirring, fordi omslaget ikke giver den mindste forsmag på indholdet rent formmæssigt. Forsiden består af en blyantstegning, hvorpå titlen er skrevet med en gyselig rødbrun skrift, som man har mistænkt for at være en gratis font fra et dårligt tekstbehandlingsprogram. Ryggen på bogen er skingrende gul. Det mislykkede omslag med et miskmask af teknikker og udtryk, virker endnu mere mærkværdigt, når man begynder at bladre i bogen, som har et enkelt grafisk udtryk skabt af fine sort/hvide linoleumssnit. Der er altså ingen formmæssig sammenhæng mellem omslag og indhold.
Efter første forhindring i form af et grimt og uforståeligt omslag kan lettelsens suk drages, fordi selve fortællingen er lavet af enkle let aflæselige linoleumssnit. ’Læsningen’ af fortællingen gilder og det er nemt at forstå, hvad der sker på opslagene. Inger-Lise Kristoffersen er uden tvivl en dygtig grafiker og fortællingen virker gennemarbejdet. Alligevel preller historien af på mig. Handlingen virker opremsende; og så skete der det, og så skete der det, og så skete der det. Og så blev han en flue, og så blev hun en flue, og så blev de fanget og så slap de fri. Et af de problemer, som kan være forbundet med at arbejde med pantomime tegneserie, er at det rum som opstår mellem tekst og tegning, der kan virke både som en form for pause, eller et sted, som giver mulighed for eftertanke eller nyt erfaringsgrundlag, ikke eksisterer. Billedsiden skal både fortælle klart og forståeligt, men også kunne antyde og måske skabe en dobbelttydighed. Som minimum skal læseren kunne aflæse personernes indre liv og følelser overbevisende. Fortællingen virker underlig udramatisk, selvom der sker en masse. Ingen pauser i handlingsforløbet eller mulighed for at zoome ind på en detalje eller et ansigtsudtryk giver mulighed for indlevelse i personerne.
Bogen placerer sig i det felt af produktioner, der umiddelbart ligner noget fint eksperimenterende og billedkunstnerisk, men som falder til jorden, fordi fortællingen ikke har styrken til at kunne bære udtrykket. Skulle bogen have dyrket det eksperimenterende og billedkunstneriske, skulle niveauet af opfindsomhed skrues gevaldigt op. Bogen falder igennem, fordi den ikke er fortalt på en spændende måde. Den virker som en slags drejebog eller et storyboard, hvor al dramatikken eller rytmen i fortællingen endnu ikke er finjusteret.
Jeg har læst bogen som godnathistorie for mine piger for at få en fornemmelse af, hvilken aldersgruppe den er tiltænkt. De er 3 og 6 år og kunne fint følge med begge to, selvom den lille, haltede lidt bagefter. Og de syntes, den var god. Men de ville hellere læse Snemanden af Raymond Briggs. Det vil jeg også. For det er verdens bedste billedbog.
Karakter: 2/5
Titel: Manden, Fluen og det ustyrlige pigebarn
Forfatter/tegner: Inger-Lise Kristoffersen
Forlag: TURBINE
Farve og form: Sort/hvid linoleumssnit
Sidetal: 24 sider
Pris: 249,-
Udgivelsesår: 2014
Udgivelsesland: Danmark
ISBN: 978-87-7714144-0-0
