Han en dæmonfyr fra en anden verden. Han er nøglen til jordens undergang. Han er pulpdetektiven der beskytter os mod onde okkulte trusler. Mest ved at slå dem hårdt i ansigtet. Særligt hvis det er nazier. Dem hader alle. Det er Hellboy!
Hellboy er tegner og forfatter Mike Mignolas bud på en urban fantasy pulpdetektiv i et gotisk horrorunivers. Hans første selvstændige historie er Seed of destruktion fra 1993 med manus af John Byrne. Siden da er det blevet til en hel francise med to film af Guillermo del Toro og flere sideserier, blandt andet ensembleserien med Hellboys medagenter, BRPD – Bureau for Paranormal Research and Defense. En ny og tredje film er sat til præmierer i april 2019 med Neil Marshall som instruktør. Jeg henviser atter til Supersnak for mere baggrund. Hellboy er nemlig også en slags superhelt.
Mørke myter
Før mig at se hviler Hellboy på to traditioner: pulp og mytologi/folklore. Hele Hellboys superhelte-origin er tæt sammenviklet med dem. Han er en dæmon hidkaldt fra en anden verden af skumle nazier og kæmper mod mytologiske væsner som vampyrer og golemmer. Monstrene lever i vores fælles virkelighed, men deres egne agendaer, som sjældent er gode for alle os andre. Heldigvis er Hellboy på vores side.
Horror-fantasy elementet er specielt interessant her netop fordi det er ”virkelighedens fantasy”, og ikke udelukkende forfatterens eget opkog. Mignola gør sig umage med at mingelerer monstrene ind i diverse pseudo-historiske kontekster. For eksempel har vampyren Giurescu tjent i Napoleonskrigene og har en særlig forbindelse til heksegudinden Hekate, som i græsk mytologi er kendt som en månegudinde.
Hellboy & Hekate – Fra Hellboy: Wake The Devil. Mignolas skyggefulde enkelthed.
Det er der noget der unægtelig noget mere over når helten bor i Fairfield, Connecticut og ikke i det noget mere fiktivt-klingende Gotham City for eksempel. Det mytologisk-historiske som kontrast til det rene uforfalskede fantasy får de overnaturlige elementer til at tydeligere frem, og styrker dem som særkende.
Disse narrative valg giver en god gritty jordbundethed som Mignolas enkle, skyggefulde og action-orienterede stil understøtter glimrende. Tegneserier består jo af stemningsfulde billeder krydret med ord. Det er sammenspillet mellem de to der for alvor lader mediet komme til sin ret. Når historien ikke blot er illustreret, men har billederne som en del af sig. Det går op i en højere enhed hos Mike Mignola.
Aprospros højere enhed, så er det også altid interessant når historier beskæftiger sig med ”de store spørgsmål”. Hellboy kommer jo fra Helvede – og det er ikke noget Mignola viger tilbage for at undersøge. Historierne takler både dæmoner, sjæle, Gud og andre religiøse begreber. Træffer vor røde helt de forkerte valg kan det resultere i hele verdens undergang. Giver han efter for den dæmon-natur hans modstandere påstår han har, er det slut. Både på trods af og på grund af indpakningen formår Hellboy derfor at blive en actionserie, der drejer rundt om en stærk etisk kerne.
Troldkarlen Rasputin – ja, russeren – hidkalder Hellboy.
Nørdernes overflødighedshorn
Netop indpakningen af historierne er den anden store grund til at jeg ikke kan lade være med at forelske mig i Mignolas univers. Albummenes hook er er gerne en Humphrey Bogart-agtig detektivsag, som det desværre er op til heltene at løse. Men de gør det på en bister og hårdkogt måde ligesom i gamle noir – og skrækfilm. Gerne mens de med ru stemme siger noget ala: ”Det er ligesom Laos’ jungler i ’78”, og pulser på en smøg.
Pulphelten HB
Samtidig er der klare referencer til pulptiden – Hellboys ærkefjender er okkulte nazi-videnskabsmænd og klamme monstre der skal tæves. For det er metoden. Skurkene skal have slag! Der er hyldester til weird-fiction-forfatteren H.P. Lovecraft med unævnelige, mangearmede, komiske uhyrer og Howards Conan historier med samfund og magiske racer, der fandtes i tiderne før vores. Det er med andre ord et nørdernes overflødighedshorn hvor alle de fantasiske genre rulles ud.
Nazier ska’ ha’ klask!
Ting der ikke umiddelbart har så meget med hinanden at gøre sammenskrives problemløst af Mignola til et gotisk urban pulp horror-fantasy univers. Han skriver og tegner med ubesværet kendskab og fortælleglæde og formår at skabe et af de mest sammenhængende og dragende tegneserieuniverser i nyere tid. Herfra skal lyde de varmeste anbefalinger!
Jeg læste: Hellboy Omnibus Volume 1: Seed Of Destruction. Tegner og forfatter: Mike Mignola. Debut – titelhistorien dog skrevet af John Byrne. Udgiver: Dark Horse Comics.
I Ekspedition Classico tygger nørd og litterat Aske Sparrebro sig som ny tegneserielæser gennem alle de klassikere, han slet ikke vidste han havde forsømt. På bloggen dykker han hver gang ned i et nyt univers, værk, eller figur med særstatus og skriver om læseoplevelsen. Og han modtager gerne forslag – der er så meget derude!
