Julekalenderens 16. låge gemmer på grove MS Paint-tegninger og skarp selvironi i form af Allie Brosh’ vildt succesfulde “Hyperbole and a Half”.
Hyperbole and a Half er sådan cirka det, internettet blev skabt til. Ja, ja, der kan være en masse godt at sige om den nogenlunde lige og frie adgang til information og alt det der, men i virkeligheden er internettet skabt til lige præcis dette: En eksamensplaget og overspringshandlende studerende opretter en blog, fylder den med sproglege, absurditeter og selvudleverende historier fortalt med primitive MS Paint-tegninger, og pludselig render flere millioner mennesker over hele verden rundt og råber forskellige variationer over sætningen: ”CLEAN ALL THE THINGS!” – et internetfænomen er født.
”Clean all the things!”-mantraet stammer fra Why I’ll never be an adult, der er et af de længere illustrerede indlæg, som udgør den mest interessante del af Allie Brosh’s Hyperbole and a Half-blog. De forskellige indlæg fungerer som selvstændige fortællinger, der som regel enten handler om Allies mest bizarre barndomsminder, hendes forsøg på at forstå og forlige sig med sin egen identitet eller hendes to hunde, hvoraf den ene er lettere intelligensmæssigt udfordret – for nu at sige det mildt.
Det er historier, der et eller andet sted kan kondenseres til sætninger som: ”vi flyttede, og det kunne hundene ikke lide,” eller: ”jeg var ret vild med kage som barn, uhm … sukker,” men som bliver brudt ned i små semi-detaljerede scenarier og fortalt med en blanding af tørt humoristiske tekstbidder og reaktioner i form af billedsekvenser. Det er kort sagt absurdistisk observationskomik i tegneserieformat.
Det er måske ikke alle, der vil have lige nemt ved at forelske sig i Allie Brosh’ tilsyneladende hyperenkle og barnlige computertegninger, men det er virkelig dem, der gør Hyperbole and a Half til et på engang rørende, vedkommende og lårklaskende morsomt bekendtskab. Hendes tegning af sig selv i pukkelrygget tændstikformat er lige så grim og nuttet som en fugleunge, og denne forkrøblede og ofte foruroligende maniske figur fungerer perfekt i de alt andet end selvhøjtidelige fortællinger, der ofte kredser om begæret efter at få dækket sine egne behov.
Allie Brosch er en mester i at fortælle historier med de mest enkle og samtidigt utroligt ekspressive ansigtsudtryk, som når hun i ”The Year Kenny Loggins Ruined Christmas” gengiver sin storøjede beslutsomhed på virkelig at komme til bunds i Jomfru Marias lidelser, eller når hun i de senere fortællinger om sine egne oplevelser med depression ubesværet veksler mellem sine omgivelsers blåøjede positivitet og sin egen håbløshed. Opdateringerne på bloggen er desværre blevet noget mere sjældne de sidste par år, men de kommer stadig, og et par af hitsene er netop udkommet i den storsælgende bog ”Hyperbole and a Half: Unfortunate Situations, Flawed Coping Mechanisms, Mayhem, and Other Things That Happened.”
Links
Hele bloggen
Historien om et krybbespil – her i anledningen af julen
“Webgodter” er årets julekalender på Nummer 9. De anbefalede webserier udgør et skønsomt udvalg plukket blandt alle de digitale tegneserier, der er tilgængelige internationalt netop nu, af skribenterne selv. Rækkefølgen, anbefalingerne optræder i, udgør ikke nogen kvalitativ rangordning.
