17.-pladsen på Copenhagen Comics’ “Tyve danske tegneseriefavoritter”-liste er det første, banebrydende album i Valhalla-serien.
Før dette års Copenhagen Comics spurgte festivalen en lang række tegneserieskabere, oversættere, anmeldere, gallerister, forlæggere og andre, der beskæftiger sig professionelt med mediet, om deres danske tegneseriefavoritter. I alt 250 titler fandt vej til bruttolisten, og de 20 mest populære endte på udstillingen.
Bagefter blev nogle af stemmeafgiverne bedt om at begrunde deres favoritter. Teksterne, de skrev, kan nu læses her på Nummer 9.
Den danske tegneserie er først i nyere tid blevet begunstiget med ærværdige institutioner af den slags, som kan levere krudt til en rigtig kanon – professionelle uddannelser, specialiserede kritikere, akademiske tegneserieforskere og så videre. Derfor er der heller aldrig opstået en bredt anerkendt dansk tegneseriekanon. Listen her giver et bud på, hvilke værker, der nyder højest agtelse i tegneseriemiljøet.
—
17. Valhalla 1: Ulven er løs
af Henning Kure, Hans Rancke-Madsen, Peter Madsen og Søren Håkansson, 1979
Ulven er løs er i dansk tegneseriekultur på mange måder en milepæl. Først og fremmest var den det første bind i Valhalla-serien, som gennem mere end 35 år har været blandt de mest populære og anerkendte danske tegneserier.
Men også historisk er det en markant tegneserie. Den blev undfanget af chefen for forlaget Interpresse, Arne Stenby, som ønskede sig en dansk Asterix, hvorfor vikinger lå lige for. Med Henning Kure i spidsen for teamet med Peter Madsen, Søren Håkansson og Hans Rancke-Madsen, blev et af de mest elskede danske tegneserieprojekter dermed født som en kommerciel bestillingsopgave, med et førsteoplag på 100.000 eksemplarer (i øvrigt ikke overgået af nogen af de senere 14 bind) – den danske fortrop i 80’ernes tegneserieboom.
Det var også den tegneserie, som sammen med Claus Deleurans Rejsen til Saturn begejstrede og motiverede undertegnede til selv at lave tegneserier. Helt basalt var det et chok for et barn at se, at der faktisk fandtes danskere, der kunne bide skeer med de store. Men selve tegneserien rummede – og rummer stadig – mange scener som inviterer til dyb fortabelse, for eksempel sekvensen, hvor Sif viser rundt i Bilskirner, og Tjalfe farer vild uden at vide det; nattesekvensen, hvor Heimdal, Tjalfe og Røskva møder Fenrisulven og hvor Røskva drages mod dyret; eller scenen, hvor Loke i fugleham tørres godt og grundigt af dværgene Brok og Sindre.
Førsteudgaven var forsynet med en hæsblæsende 10-siders introduktion til nordisk mytologi, tegnet af Peter Madsen i en dyster illustrationspræget stil, som effektivt satte læsernes forestillingsevne i gang med at spekulere på, hvem og hvad man ville møde i de følgende bind. Jeg har ulykkeligvis mistet mit eget eksemplar, og har i stedet 3. udgaven fra 1992, hvor introduktionen er fjernet.
Men den findes i mit hoved, og bliver ikke dårligere af at findes der.
