Sussi Bech ser i anledning af Sussi Bechs samlede værker tilbage, men også frem mod både en ny start og en afslutning på hovedserien Nofret.
Sussi Bech er en af de sidste store danske tegneserieskabere fra 1980’erne, der fortsat holder liv i en serie i den klassiske europæiske albumtradition. For øjeblikket bliver Sussi Bechs samlede værker udgivet over syv bind, på Sussi Bech og hendes mand Frank Madsens forlag Eudor. Fjerde bind udkom lige op til Copenhagen Comics, hvor Nummer 9 mødte Sussi Bech, der blandt andet fortalte om den planlagte afslutning på hovedserien Nofret, og målet om at sælge til udlandet.
Forlaget Eudor og Sussi Bech klar til at gæsterne bliver lukket ind. Foto: Frank Madsen
Hvordan opstod ideen til Sussi Bechs samlede værker?
Det var mest Frank, der mente mine tidlige tegneserier trængte til at blive genoptrykt. De ældste var begyndt at blive udsolgt, så det var jo oplagt at få dem genoptrykt.
Frank: Da Sussi havde farvelagt Dalila den Drevne, var det oplagt at udgive den selv. Da den viste sig at sælge rigtig godt, gik vi videre med den ide til Sussi Bechs Samlede Værker, som vi begge har haft i baghovedet, siden Sussis serier blev frigivet fra Carlsen for 10 år siden. Vi valgte at fortsætte med Aida Nur og derefter kaste os ud i det dybe vand med Nofret, som både er mere omkostningstunge at producere men også for flere albums vedkommende bliver nyscannet direkte fra originalerne, hvilket tager tid. Bind 7 bliver et opsamlingsbind med Zainab, De vilde Svaner og Egtved Pigen. Muligvis kommer der et bind 8 med en række specielle, kortere serier og et indeks.
Men ekstramaterialet står Frank vel ikke for?
Nej, det er mig, der skriver ekstramaterialet. Frank stiller mig en masse spørgsmål om det at skrive og tegne med fokus på de tre album, der er i hvert enkelt bind af de samlede værker. Så svarer jeg på spørgsmålene, hvorefter han redigerer det. Ud over teksten kan det godt være lidt af et arbejde at finde billedsiden af ekstramaterialet frem fra gemmerne. Og nogle gange kan det være lidt tilfældigt, hvad vi finder i en gammel mappe.
Frank: Udfordringen er at finde alt relevant materiale (originaler, sjove skitser og fotos) i arkiver og gemmer, og vælge fra. Hvad angår placeringen af ekstramaterialet, som i Sussi Bechs samlede værker så foretrækker jeg at lade historierne fremstå rent og i den oprindelige form med forside, historie og bagside, og så lade ekstramaterialet være placeret bagerst i bogen. Ellers bliver det hurtigt lidt rodet, og det er trods alt tegneserierne, der er det primære.
Fra ekstramaterialet til Sussi Bechs samlede værker 2.
Du skriver i ekstramaterialet, at du er barn af rødstrømpebevægelsen. Hvis jeg nu siger, at det kan man godt mærke i dine tegneserier, hvad tænker du så?
Jamen, jeg var jo et barn af rødstrømpebevægelsen. Den blomstrede i 70’erne, hvor jeg var teenager. Dalila den drevne er et eller andet sted udtryk for en 70’er tankegang, selv om den foregår i et muslimsk Tusind og én Nat-samfund, hvor der virkelig ikke var meget plads til kvindefrigørelse. Så hun handler på trods. Dengang var det bare meget oppe i tiden, at der hele tiden var fokus på kvindefrigørelse. Der var mange ting, der skulle kæmpes for i slutningen af 70’erne og starten af 80’erne.
Dine heltinder er vel også børn af den tid?
Dalila den drevne fra Sussi Bechs samlede værker 1
Det er de helt klart. I Dalia den drevne, som er udsprunget af en Tusind og én Nat-historie, er rammerne meget stramme. Kvinder dengang havde vitterlig ikke meget plads at bevæge sig på. Derfor fandt jeg det også lettere senere at skrive om kvinder i det gamle Egypten, hvor kvinderne havde mere frihed. Det var én af grundene til at jeg skiftede fra det Tusind og én Nat-inspirerede til Nofret og Egypten. En anden grund var, at jeg interesserede mig mere for det gamle Egypten. Jeg vil også godt sige, at det var lidt problematisk med den tidligere islamiske periode, også politisk. Jeg har lige fået den nyoversatte genudgivelse af Tusind og én Nat, og jeg har ikke fået taget mig sammen til at læse den! Dengang jeg læste den i 70’erne, da den udkom på Hasselbalchs Forlag, var det den hidtil bedste og mest korrekte oversættelse på dansk. Og jeg læste den med stor interesse, men i dag kan jeg simpelthen ikke tage mig sammen til at få læst den nye udgave fordi det … det er ren ISIS. Så jeg kommer til at tænke for meget på halshugninger, håndhugninger, hjul og stejle og kan næsten ikke have det. Så var det trods alt nemmere i det gamle Egypten.
Der er lutter kvindelige hovedpersoner i dine historier. Foreløbig er der i Sussi Bechs samlede værker kommet Dalila den Drevne, Aida Nur og Nofret. Det er vel ikke tilfældigt?
Nej, men det kommer vel ganske af sig selv, når man er kvindelig tegneserieskaber. Så skaber man kvindelige figurer. Jeg har ikke engang tænkt over det, det er kommet ganske naturligt. Sådan er det vel også for mænd, der tegner mandlige figurer. Så det er ikke noget, jeg har lagt mange tanker i, det er bare sket.
Der er jo feministiske debatter her på Copenhagen Comics, men du er ikke med i dem. Har de glemt dig?
Jeg er nok blevet spurgt, men når Frank og jeg har stand, så kan jeg ikke ”pjække”. Jeg har også tidligere været med, så det er ok, jeg ikke er med i år.
Der er rigtig meget humor i dine tidlige tegneserier, det er drivkraften. Hen ad vejen bliver det tonet mere ned?
Ja, det bliver mere alvorligt. Eller det er nok bølget lidt op og ned, men det er ikke et bevidst valg, sådan har det bare udviklet sig. Den Nofret jeg er ved at afslutte nu, den bliver med mere humor, men også mere drama – mere af det hele!
Din tegnestil bliver også mere realistisk, jo længere hen man kommer i Nofret-serien.
Og det hænger nok sammen med historierne. Jo mere realistiske historierne er, desto mere realistiske bliver tegningerne også. Det følges bare ad.
Fra det første album i Nofretserien, Sussi Bechs samlede værker 3.
Du skriver, du bevidst valgte en enkel stil til de første Nofret album og så senere lavede mere gennemarbejdede tegninger.
Det kom sig nok af, at jeg havde arbejdet så meget på et album, der hed Zainab. Det skulle udkomme på Interpresse, men der blev ved med at opstå problemer, så jeg måtte tegne om flere gange. Hele den lange proces betød, at da den endelig udkom, og jeg skulle i gang med Nofret, så tænkte jeg: nu skal jeg simpelthen have noget fra hånden. Det handlede om at holde en kadence og sørge for at få det færdigt. Senere hen slappede jeg mere af og så tænkte jeg, der ikke behøvede være sådan et kissejav, men at jeg godt kunne give det lidt mere tid. Så kom der flere detaljer i billederne og flere billeder på hver side. Det var et udviklingsspørgsmål. Jeg ville gerne have, der var en hel lille historie på hver side.
Nofret 12 er tegnet meget anderledes end de foregående, du sprænger rammerne, lader billederne køre helt ud til sidekanten og leger meget mere end tidligere. Hvorfor lige pludselig?
Fordi jeg opdagede, at det kunne man også gøre, men lidt sent måske! På den måde er jeg nok lidt bagud, hvor andre bare har gjort det. Det gav mere plads, hvilket jeg havde sukket efter. Jeg har været meget traditionel, men vi står jo alle sammen på skuldrene af hinanden, så jeg har nok set det et eller andet sted tidligere uden at kunne pege på hvor.
Farvelægningen står du selv for?
Ja, den laver jeg digitalt og det har jeg også gjort med tegningerne efter ti sider i den nye Nofret, som jeg arbejder på. Det har været svært at tage springet helt. I starten tegnede jeg skitserne på computer og rentegnede så i hånden. De første Eks Libris, som jeg tegnede helt på computer, dem er jeg ikke stolt af, når jeg ser dem nu. De har en meget tynd og død streg, så det har krævet en omvendelse. Men samtidig er det meget nemmere, så det har også været en gave. Man kan let lave perspektivstreger og hvis man mangler en bil, så kan man hente den på nettet, smække den på og tegne den efter. På den måde har computeren gjort det lettere. Hvad angår farvelægningen har jeg gjort det i længere tid, fra album 10 eller 11. Det er simpelthen hurtigere og billigere.
Gæsterne er lukket ind og Sussi Bech er travlt optaget. Foto: Frank Madsen
Du holder med Nofret liv i, hvad der vel snart er den sidste serie i Danmark fra 80’erne i klassisk europæisk stil?
Tjah, det er måske rigtigt nok, at jeg er en af de sidste. Peter Madsen er jo sprunget over til Troldeliv i stedet, så der kommer nok ikke flere Valhalla. Til gengæld er Karoline Stjernfelt et godt bud på en ny dansk tegneserie i den europæiske stil (I morgen bliver bedre). Ligesom der er Bjørk Matias Friis (Midgårdsskrøner), der også har gang i noget, der kunne ligne en længere vikingesaga, som ser spændende ud.
Men Nofret fortsættes?
Ja, men det tager lang tid. Og det er ikke 12’eren, der er på vej. Der skete det, at jeg kom i gang med at lave en Nofret 0. På en eller anden måde har jeg haft nemmere ved at skrive dén end at lave en fortsættelse, men jeg skal lave en 13’er. Det er også fordi jeg tænkte, at hvis jeg skulle have nogen som helst chance for at sælge serien til udlandet, så må jeg lave en nummer 0, der lægger op til det første album, men er tegnet mindre primitivt end 1’eren. Jeg mangler kun at sætte talebobler, skrive tekster ind, lave forside og sådanne ting, men ellers er jeg faktisk færdig med den. 0’eren blev skabt ved at jeg sad og tegnede en enkelt side og så kom den næste side og den næste. Pludselig havde jeg skrevet en lang historie uden at kunne overskue det fra starten. Nu er den endt med at være på 60 sider skrevet uden manuskript, hvilket har været noget lidt nyt.
Du har tidligere talt om en Nofret 14, 15, 16?
Det er rigtigt, men nu tror jeg faktisk jeg afrunder Nofret med 13’eren. I hvert fald så serien kan fungere som en afrundet historie. Jeg trænger til at få rundet serien af og kaste mig over noget helt nyt. Det kunne blive noget om Rom i den tidlige kristne periode, men jeg ved det ikke, nu må vi se.
Hvorfor bliver Sussi Bechs samlede værker udgivet på jeres eget forlag?
Jeg spurgte faktisk Faraos Cigarer, om de ville udgive mine gamle album igen og vi snakkede om det, men det endte ikke med at blive til noget. Derfor måtte vi jo gøre det selv. På den måde kan vi også styre hele processen selv.
Dine serier har også været igennem en forlagsmæssig udvikling fra Interpresse til Carlsen Comics over Faraos Cigarer til at I nu selv udgiver dem?
Hvilket jeg har det rigtig godt med det. Hvis forlagene ville gøre en hel masse for at sælge mine ting i udlandet, så ville jeg foretrække den løsning. Men nu kan Frank og jeg selv prøve at gøre al benarbejdet, som jeg tidligere har været lidt ærgerlig over, at nogle af de andre forlag ikke har gjort. Man håber jo på at komme ud over rampen. Omvendt kan man kun blive sur på en selv, hvis der ikke sker noget nu. Men jeg har i hvert fald friheden til at gøre det og kan se, at der er nogle bevægelser i gang. Der er måske en oversættelse på vej.
Og næste del af Sussi Bechs samlede værker?
Skal gerne komme op til Art Bubble i november. Festivaler er jo der hvor man kan få solgt sine bøger. Efter bibliotekssalget kommer i ét hug, så er der en bølge, hvor man skal forsøge at få solgt til et publikum, som fx her til Copenhagen Comics, hvor det er attraktivt at have en nyhed med. Før i tiden var jeg jo bare kunstner, der sad og signerede i forskellige forlagsstande, hvilket nok var mere hyggeligt. Nu har vi et forlag, så nu skal der sælges bøger.
Sussi Bech signerer. Foto: Carsten Olsen .
