I weekenden valfartede tegneseriefolk langvejs fra til The Armory i New York for at deltage i årets MoCCA Arts Festival. Nummer 9s Jeppe Mülich tog med.
I modsætning til tidligere år var MoCCA 2013 arrangeret af Society of Illustrators, hvilket betød nogle lidt anderledes elementer end i tidligere ombæringer – på trods af et ellers nogenlunde ens set-up.
Først og fremmest føltes festivalen generelt mere veltilrettelagt og koordineret. Der var usædvanligt mange frivillige i hvide MoCCA T-shirts med tjekket illustration og design af Michael DeForge, og selvom de nogle gange blokerede de allerede overfyldte gangarealer, fik de mestendels tingene til at forløbe som smurt.
Så var der de nye festivalpriser, MoCCA Arts Festival Awards of Excellence, uddelt af et all-star jury panel bestående af Karen Berger, Gary Groth, Nora Krug, David Mazzucchelli og Paul Pope, som i øvrigt kunne ses browse og sludre rundt omkring på festivalen. Mere om priserne senere. Der var desuden et relativt interessant galleri af originale tegninger bagerst i salen – en lille udstilling, der bød på alt fra Pogo til klassiske Comics Journal-forsider og nyere værker af Nora Krug.
De etablerede amerikanske indie-forlag var stærkt repræsenterede. Gary Groth himself bemandede Fantagraphics’ bord, og både Top Shelf Comix, Oni Press, AdHouse Books og Drawn & Quarterly havde bragt dugfriske udgivelser såvel som kendte tegnere med sig på festivalen. Særlig interessante var Dash Shaws ”3 New Stories,” Blutchs ”So Long, Silver Screen”, Anders Nielsens ”Dog & Water” og den allerede berygtede manga ”The Passion of Gengoroh Tagame”.
Med undtagelse af de aldeles synlige nordiske delegationer og US-armen af britiske SelfMadeHero virkede det til at være sparsomt med oversøiske forlag og kunstnere. De europæiske titler, der blev præsenteret på festivalen, var for størstedelens vedkommende oversættelser udgivet af Fantagraphics og PictureBox eller bøger fra britiske NoBrow solgt af en storsmilende Tucker Stone henover tegneseriebutikken Bergen Street Comics’ bord.
Bergen Street Comics debuterede i øvrigt deres nye forlag på festivalen – kreativt nok kaldet Bergen Street Comics Press – med udgivelsen af ”Copra Compendium,” en samling af de første tre hæfter af Michel Fiffes kritikerroste nye serie Copra (anmeldelse følger).
Der var i det hele taget en god repræsentation af nyt og spændende talent på MoCCA i år. Koyama Press, ledet af den ekstremt energiske og dygtige talentspotter Annie Koyama, bød på fine bøger fra blandt andre Nathan Bulmer, Jesse Jacobs og Jane Mai. Oily Comics, stiftet og repræsenteret af Charles Forsman, var et andet dejligt eksempel på den igangværende revival i uafhængige amerikanske tegneserier. Forsmans egen serie af mini-tegneserier, ”The End of the Fucking World,” er allerede blevet snuppet op af Fantagraphics, der udgiver en samlet hardcover-version denne sommer, men blev solgt i deres oprindelige format på MoCCA, side om side med fascinerende nye mini-tegneserier fra Josh Simmons, Michael DeForge og andre.
Som tidligere nævnt bød MoCCA på den første uddeling af en jurypris. Den var specifikt ment som en måde at spotlighte nyt talent uden en stor og kommerciel forlægger i ryggen: ”an award designed to discover new and emerging talent and to reward youth and pluck”, som det officielt hed sig. Det betød, at bøger udgivet af etablerede navne som Fantagraphics, Drawn & Quarterly og selv Secret Acres var dømt ude på forhånd, og skabere, der havde haft substantielle udgivelser før 2012, tilsyneladende ligeså. I sidste ende blev seks unge talenter belønnet, og et enkelt ung talent fik en lettere forvirrende ”honorable mention”:
- Greg Benton
- Kim Ku
- Jane Mai
- Nick Offerman
- Kenan Rubinstein
- Andrea Tsurumi
- Simon Arizpe (honorable mention)
Jeg indrømmer blankt, at jeg kun er bekendt med halvdelen af disse navne, men dem, jeg kender, har bestemt fortjent at blive æret på denne vis. Særligt Jane Mais korte tegneserie ”Sunday in the Park with Boys” er en meget fin debut, og jeg håber på at se flere værker fra hendes hånd i den nærmere fremtid.
New York er uden tvivl den amerikanske østkysts knudepunkt for tegneserier, både hvad angår mainstreamen og de mere niche-prægede dele af industrien. Mellem New York Comic Con i oktober, Brooklyn Comics and Graphics Festival i november, og MoCCA i april er der events nok at gå til, men det er stadig rart at se MoCCA vende stærkt tilbage, særligt efter et kaotisk år med hvad der i et stykke tid lignede dunkle fremtidsudsigter – og mindre imponerende opbud i 2011 og 2012.
Festivalen rammer et relativt bredt segment, og selvom ingen de helt store udgivere er repræsenteret (der er meget få superhelte og vandrende døde at finde her), er størstedelen af, hvad man vel kan kalde mainstream indie-forlag, front and center på festivalgulvet. Personligt foretrækker jeg den sprudlende og nervøse energi, som er at finde i de noget mindre og svedfremkaldende lokaler i Brooklyn fremfor den mere kommercielle og til tider lidt for selvbevidste stemning i The Armory, men det ændrer ikke ved, at MoCCA er – og forhåbentlig vedbliver med at være – én af de mere interessante tegneseriefestivaler i Nordamerika.
Og så kan man jo altid samle en dansk titel eller to op, sammen med de mange andre gode udbud …
