“Et fuldstændig råt og virtuost tegneserietalent”. Sådan lød beskrivelsen af 15-årige Silke Nedergaard, da Johan F. Krarup anmeldte antologien “Sprit” her på sitet for nogle uger siden. Hvad kan inspirere en folkeskoleelev til at blive så skræmmende talentfuld? Nummer 9 har spurgt – og fået svar.
Silke Nedergaard deltager i Nummer 9’s interviewserie “♥ tegneserier”, hvor tegneseriefolk fortæller om deres tegneseriefavoritter. Nedergaard voksede op med Anders And, elskede Franka og begyndte at tegne, da hun opdagede Dragonball. I dag topper en klassisk dansk avistegneserie listen over favoritter …
Hvad var den første tegneserie, du læste?
– Det har sikkert været noget med Anders And, det har jeg i hvert fald læst, lige siden jeg var lille. Rasmus Klump har jeg nok også haft fingrene i sammen med Asterix, Lucky Luke og Basserne. Ellers ville jeg som lille allerhelst læse enten Franka, Valhalla eller Lille Splint – de var de mest spændende blandt de stakke af forskellige tegneserier, min far fra tid til anden slæbte med hjem fra biblioteket. Jeg undgik som regel Tintin og Splint & Co., fordi jeg ikke brød mig så meget om tegningerne og heller ikke blev fanget af historierne.
– Jeg gad kun læse tegneserier, som var tegnet på en spændende måde. Særligt blev jeg fascineret af Henk Kuijpers unikke måde at tegne de senere Franka-tegneserier på – dem havde jeg svært ved at løsrive mig fra, når jeg først var kommet i gang med at læse.
Hvis du skulle nævne én tegneserie, der i sin tid inspirerede dig til selv at lave tegneserier – hvilken én ville du så pege på?
– Det dér med at være tegneserietegner er sådan set noget, der har luret i baghovedet i ret lang tid. Men da jeg gik i de mindre klasser, fandt jeg pludselig ud af, at der var noget, der hed Dragon Ball. Selvom jeg egentlig ikke havde nogen af bøgerne, og uden at have læst ret mange af dem, blev jeg gennem en af mine venner fuldstændig grebet af Akira Toriyamas manga-serie.
– Den handlede om seje ting som at slås og overvinde sine fjender, og det faldt jeg pladask for. Jeg og min kammerat sad og tegnede på livet løs og bidrog med vores egne figurer og historier til Dragon Ball-universet, og så ville jeg altså også være tegneserietegner, når jeg blev stor. Jeg skulle helt klart lave en tegneserie, der var lige så fed som Dragon Ball.
– Ironisk nok fik min lidenskab for Dragon Ball en ende, så snart jeg for alvor begyndte at læse serien – jeg endte faktisk med at synes, at den var noget bras. Så kastede jeg mig over andre tegneserier i stedet.
Hvis du skulle vælge én favorittegneserie, hvilken ville det så være?
– Hver tegneserie har sit at byde på, synes jeg. Men hvis jeg nu SKULLE vælge en favoritserie, så måtte det blive Arne Ungermanns Hanne Hansen.
– Jeg faldt over en samling af striber om denne morsomme tjenestepiges hverdag, og jeg synes simpelthen, den er for sej! Ikke nok med at rim og billeder svinger forrygende sammen, den fortæller også en del om livet i datidens Danmark. Den er ren guf, hvis man som mig godt kan lide gamle ting og historie. Når jeg læser den, er det lige før, jeg begynder at tale affekteret.
Hvilken tegneserie ville du ønske, du havde lavet?
– I dag vil jeg hellere lave mit eget til forskel fra dengang, jeg var yngre, og hele tiden abede efter Dragon Ball-stilen. Der er ikke en specifik tegneserie, jeg ville ønske jeg havde lavet, det er snarere det, som tegneren KAN, jeg ville ønske, jeg kunne gøre.
– Sådan har jeg det med en del tegneserier, hvor tegneren er i stand til at lave et eller andet, der er superfedt. For eksempel Díaz Canales og Juanjo Guarnidos Blacksad-serie. Jeg beundrer især farvelægningen af Blacksad, den er fortrinlig, og tegneserien er oven i købet forrygende med interessante mysterier og fordækte personager med tvivlsomme hensigter.
Nævn en tegneserie, du selv er vild med, men som du har svært ved at overbevise andre om at påskønne efter fortjeneste …
– Jeg forsøger af og til at få mine forældre eller venner til at læse en tegneserie, som jeg synes er virkelig god. Eksempelvis kan jeg rigtig godt lide Bizarro af Dan Piraro, som jeg faldt over for nylig – jeg synes, den er hamrende skæg, men det er ikke rigtig lykkedes at overbevise mine forældre om at læse den …
Nævn en serieskaber, du har ”opdaget” for relativt nyligt, hvis ting har gjort indtryk på dig – og den tegneserie, der introducerede dig for ham …
– For ikke så længe siden fik jeg ”Sin City: That Yellow Bastard” af Frank Miller. Jeg havde hørt om ham, før jeg fik tegneserien, og kunne forstå, at han var en stor kanon inden for tegneserieverdenen. Men jeg havde ikke før læst nogle af hans værker. Sin City viste sig at være en ren fornøjelse med de sort/hvide billeder og den dystre stemning, som var så livagtig, at jeg faktisk begyndte at føle mig utryg, mens jeg læste den. Måske skal jeg havde fat i nogle flere af hans værker.
“♥ tegneserier” er en Nummer 9-interviewserie, hvor tegneseriefolk fortæller om tegneseriefavoritter. Tidligere: Peter Madsen, Jacob Rask og Peter Kielland. Flere interviews følger.
– Det har været en Tintin. Min far købte dem til mig, men jeg er ikke helt sikker på hvilken en af dem der var den første, måske Den mystiske stjerne, Kong Ottokars scepter eller Månen tur retur. Det kan selvfølgelig også have været Enhjørningens hemmelighed eller Rackham den rødes skat. Det har været ca. omkring 1968-69 jeg fik ret hurtigt en tre,fire,fem stykker af dem og de blev læst tynde og lasede. De gjorde et kæmpe stort indtryk. Tintin var og er for mig en eksisterende parallelverden, der må findes en Tintin dimension.
