Udgivelsesrekord, børneboom og norsk invasion. Kristian Bang Larsen kortlægger tegneserieåret 2022.
Hvordan ser det danske tegneserielandskab ud lige nu? I denne artikel vil jeg se på tendenser for tegneseriemarkedet i Danmark, med udgangspunkt i en oversigt over alle tegneserier udgivet i Danmark i album- eller bogform i 2022. Jeg kigger blandt andet på hvor mange tegneserier der udgives i Danmark, hvilke lande tegneserierne overvejende kommer fra, samt på overordnende tendenser ift. hvilke typer af tegneserier der udgives.
Fokus er på tegneserier i album/bog-form, og analysen berører derfor ikke blade (som f.eks. Basserne eller Anders And), avisstriber og webserier, da jeg ikke har fyldestgørende data. Af samme grund beskæftiger artiklen sig heller ikke med oplags- eller salgstal.
2022 var et rekordår
I 2022 udkom der 347 tegneserier i Danmark, heraf 89 danske. Det er det højeste antal udgivelser i Danmark siden 2010, hvor Dansk Tegneserieråd begyndte at lave en årlig opgørelse af danske udgivelser i deres hvidbøger, og det gælder både det samlede antal udgivelser og de danske tegneserier. Generelt har antallet af tegneserier udgivet i Danmark været let stigende over de seneste 13 år, og har typisk toppet i de år, hvor tegneseriefestivalen Copenhagen Comics har været afholdt, da mange forlag timer deres udgivelser til at udkomme der.
Således giver det god mening, at 2022 er et rekordår, men det samlede antal udgivelser er alligevel markant. Til sammenligning udkom der 10 år før, i 2012, kun 178 tegneserier, og i det seneste Copenhagen Comics-år 2019, der desuden var det sidste år inden corona ramte verden, udkom 267 tegneserier – hvad der også dengang var rekord. Det er en stigning på 95 % siden 2012 – altså næsten en fordobling – og en stigning på 30 % siden 2019.
Ser vi alene på de danske serier er tendensen den samme. I 2012 udkom 47 danske tegneserier og i 2019 63. Således er det stigning på 89 % siden 2012, og en stigning på 41 % siden 2019.
Mange danske debutanter
De 347 tegneserieudgivelser fordeler sig på hele 49 forskellige forlag. Målt på antal af udgivelser, så er de store tegneserieforlag i Danmark Cobolt (56 udgivelser), Zoom (56), E-voke (37), samt Forlaget Faraos og det Faraos-ejede Fahrenheit (36 i alt). De fire-fem forlag står for 53 % af alle tegneserieudgivelser i Danmark.
E-voke er hurtigt blevet en af de største danske tegneserieforlag, målt på antallet af udgivelser. Her første bind i serien Verhoevens afdeling.
Bemærkelsesværdigt er det, at det forholdsvis nye forlag E-voke, der først begyndte at udgive tegneserier i 2019, allerede i 2022 var det tredje største tegneserieforlag i Danmark, målt på antallet af udgivelser.
Markedet domineres således stadig af rene tegneserieforlag. Med henholdsvis 19 og 13 udgivelser udmærker mediekoncernen Egmont og bogforlaget Turbine sig som de eneste ikke-tegneserieforlag med mere end 10 tegneserie-udgivelser under bæltet i 2022. For Egmont er der primært tale om jumbobøger og andre Disney-udgivelser.
Ser man alene på de danske tegneserier, er billedet dog anderledes. Med henholdsvis otte og fem udgivelser er Cobolt og Fahrenheit de eneste af de store tegneserieforlag der udgiver danske tegneserier i nævneværdigt omfang. Her kan ingen forlag for alvor siges at dominere markedet. Ud over de to ovennævnte kan nævnes Afart (8 udgivelser), Afkom (7), Eudor (5), Gyldendal (4) Hunov & Haffgaard (4) og Fabel (3).
I forhold til de oversatte tegneserier gør de danske serier sig bemærket ved at have en samlet højere andel af kvindelige tegneserieskabere. 23 % af de danske serier har en kvinde som hovedskaber, tegner eller forfatter. For de internationale serier er det tal samlet set væsentligt lavere, om end også serier fra de øvrige nordiske lande har en høj andel af kvindelige serieskabere.
Allersidste Nofret-bind var blandt de danske udgivelser i 2022.
Ellers er det svært at sige noget samlet om de danske tegneserier. De 89 udgivelser indbefatter selvudgivelser og undergrund (fx Anders Fjølvars Satankulten på Anholt og Henriette Wesths Dortheas overlevelser-serie), stribeopsamlinger (af fx Morten Ingemann og Maren Uthaug), grafiske romaner (Christian Skovgaards Efter København, Lars Kramhøfts Husvild), børnetegneserier (Lemire/Breignhøis Mira-serie og Morten Dürr/Patrick Steptoes Kurt Komet og Rex-serie)), opsamlinger af historiske serier (WOW’s Felix, Holger Philipsens Rasmus Dyrepasser) og klassiske album (Bødker/Rybergs Homunculus-serie, sidste bind i Sussi Bechs Nofret-serie) i en skønsom blanding. At pege på trends inden for typer af danske tegneserier synes svært, i hvert fald hvis man ser isoleret på 2022.
Dog synes der at være forholdsvis mange debuter. Her kan blandt mange nævnes Anna Laurine Kornums Mit indre øje, Jam Adens Åndemaner-trilogi og Gabriel Tiedt Langes I paladsets skygge, de to sidstnævnte dimittender fra tegneserieskaberuddannelsen Grafisk Fortælling, hvor en del af debutanterne er uddannet.
Fransk dominans
Ser vi på de oversatte udgivelser, så fordeler de sig således rent geografisk:
- 202 europæiske (Danmark og Norden undtaget)
- 24 nordamerikanske (Canada og USA)
- 24 nordiske
- 6 japanske
- 2 fra den øvrige verden
Det er således åbenlyst, at det er de europæiske tegneserier, der dominerer det danske tegneseriemarked. Der er langt overvejende tale om serier fra det store fransk/belgiske marked, men der er også rigtig mange italienske og spanske tegneserier, samt enkelte tyske, hollandske, engelske og sågar polske serier.
Det er overvejende serier i det klassiske album-format, som stadig er dominerende på det franske marked, men spændet er vidt: her er genudgivelser og opsamlinger af klassiske serier, ofte i samlebind (fx Asterix, Agent 327, Vores Kvarter), nyere albumserier for både børn og voksne (fx Søstrene Gyldenhjerte, Undertaker, Sommerminder) og grafiske romaner som for eksempel Riad Sattoufs Fremtidens Araber og Abel Lanzac og Christophe Blains Javel, hr. Udenrigsminister. Det er svært at mene andet, end at det franske tegneseriemarked er endog meget flot repræsenteret i Danmark.
My Hero Academia er den første nye mangaserie på dansk i mange år.
Er manga tilbage?
Anderledes står det til med resten af verden.
Det er altid udkommet amerikanske tegneserier i Danmark, men i de senere år er andelen faldet støt. Midt i 2010’erne lå markedsandelen (målt på antal udgivelser) og svingede på imellem 15 og 25 %, men i 2022 er den faldet til 7 %. Heraf tegner Faraos Cigarer/Fahrenheits satsning på Marvels superhelteserier, der blev indledt i slutningen af 2020, sig for over en tredjedel af udgivelserne, mens resten er en blandet landhandel strækkende sig fra opsamlinger med Basserne og Knold og Tot til en række børnetegneserier og enkelte grafiske romaner som Queenie – Harlems gudmoder.
Endnu værre er det gået for de japanske tegneserier. Omkring 2014 døde det danske manga-marked endegyldigt, og siden er der stort set ingen japanske tegneserier udkommet i Danmark. Det til trods for at der åbenlyst har været en efterspørgsel på mangaserier blandt særligt børn og unge, hvad de store engelske mangasektioner i de danske tegneseriebutikker vidner om. Men i 2022 udkom der for første gang i næsten et årti en ny mangaserie på dansk, nemlig My Hero Academia, igen fra Faraos Cigarer/Fahrenheit. De fire bind i serien, samt to Dragon Ball-genudgivelser, er ikke meget at kalde en trend på, men det bliver interessant at følge udviklingen i år, og se om manga på dansk igen kan få fodfæste.
I norske Malin Falchs Nordlys-serie er inspirationen fra både Disney og manga er tydelig.
Den norske invasion
Den mest markante tendens, når man ser geografisk på det danske tegneseriemarked i 2022, er den eksplosive vækst i nordiske tegneserier. Hidtil er der typisk udkommet 5-10 tegneserier fra de øvrige nordiske lande i Danmark om året, hvor Frode Øverlis Pondus-serie har stået en god del af dem. Men i 2022 udkom 24 nordiske serier, hvad der er en firdobling i forhold til 2021.
Det skyldes altovervejende et indtog af især norske tegneserier for børn og unge, ofte med en vis manga-inspiration. Det gælder eksempelvis Malin Falchs Nordlys-serie og Hans Jørgen Sandness Krypto-serie. Udviklingen er drevet af forlaget Turbine (12 udgivelser), og i mindre grad Gad og det nye forlag Bogoo Books.
Børneboomet
De norske serier er en del af hvad der på tværs af geografi må beskrives som den helt store tendens i 2022, nemlig et veritabelt boom af tegneserier for børn og unge.
Grænserne mellem børne- og voksentegneserier har historisk set været flydende, og jeg har således ikke tal på stigningen i forhold til tidligere år. Men det er tydeligt, at der i dag udgives langt flere tegneserier direkte målrettet børn og unge end for bare få år siden, og inden for et væld af genrer.
Smil – der udkom mange nye børnetegneserier i 2022
Det gælder de føromtalte norske serier og mangaserier, nyere fransk-belgiske serier som Akissi, Alene og Mageline, Young Adult-hits som Raina Telgemeiers Smil og Søstre og Alice Osemans Heartstopper-serie, foruden danske serier som Line Nordskjolds Under livet, Anne Mette Kærulf Lorentzens Væk og Sabine Lemire og Ramus Breignhøis Mira-serie.
Interessant er det, at børne-boomet til en vis grad drives at ”almindelige” bogforlag som Gyldendal og førnævnte Turbine, Gad og Bogoo Books. Af de store tegneserieforlag er det primært Cobolt, der i 2022 satser på børnetegneserier.
Det er også værd at bemærke, at hvor markedet for oversatte udgivelser generelt er domineret af mandlige tegneserieskabere, så er det anderledes for B&U-serierne. Her er der masser af kvinder, heriblandt førnævnte Telgemeier og Oseman, samt mange af de norske, danske og franske serieskabere.
Data er indhentet af Henning Visti, Dansk Tegneserieråd og Pingprisen. Malene Hald har lavet infografikken.
