Fribryderen Forhammer indgår en pagt med selveste djævelen. John Kenn Mortensen første længere tegneserie er en Faust-historie i heavyklæder, lavet i samarbejde med metalfestivallen Copenhell.
Heavy metal brager ud over tribunen. Bokseringen står tom. Båden, der bringer den uovervindelige fribryder, har ikke nået helvedes kyst endnu. Spændte sidder underverdenens dæmoner som trippende tilskuere og skriger i begejstring. Satan står med krydsede arme, og kaster utålmodige blikke mod kalenderen på væggen. Juni 2019.
John Kenn Mortensen udkommer, i samarbejde med Metalfestivalen Copenhell, med sin første længere tegneserie, Fribryderen. Nummer 9 blev inviteret på kaffe på Kong Georgs Kontor, hvor John gav et indblik i arbejdsprocessen omkring Fribryderen.
Lad os først sætte scenen med din arbejdsplads. Vil du fortælle lidt om hvor du arbejder?
Ja, det vil jeg! Jeg arbejder både hjemme og her på Kong Georgs Kontor, hvor der sidder en masse andre tegneseriehoveder. Alle de ting der kræver ro gør jeg derhjemme. Der kan jeg høre høj musik, tænke, gå ture, skrive og tegne. Jeg bruger papir, blyant, min bærbare og mit Wacom board, når jeg plotter, skriver og skitser. Kontoret bruger jeg når jeg skal lægge sidste hånd på. Det vi sige, når jeg skal skrive manuskriptets endelige draft, og når jeg rentegner skitser. Jeg har en stor Cintiq, som jeg kan tegne på. I den del af processen behøver jeg ikke at tænke så meget, og så er det fedt, at jeg kan snakke med de andre imens. Der bliver snakket meget heroppe. Det er meget hyggeligt. Det hyggeligste kontor i København.
John på Kong Georgs Kontor, sammen med Thomas Thorhauge og Johan F. Krarup.
Og nu arbejder du på et nyt projekt, Fribryderen. Hvad går den ud på?
Fribryderen er en nyfortolkning af Faust-legenden. Her er Faust bare en fribryder, der hedder Forhammer. I hans unge år som nybegynder i fribryderfaget indgår han en aftale med djævelen. Aftalen går ud på, at Forhammer vil blive uovervindelig i femogtyve år i bytte for sin sjæl. Efter pagten er blevet indgået, kæmper han sin første kamp, som han selvfølgelig vinder. Han kæmper mod en af sine venner, Mayhem, og kommer uoverlagt til at slå ham ihjel. Efter kampen går han ned med flaget. Han begynder at drikke, og opgiver alt om at bryde. Han mister alt, sin familie og sin karriere som fribryder. Han bruger de femogtyve år som en alkoholiseret bums, og glemmer alt om aftalen med djævelen. Her starter tegneserien.
En mand prøver at overtale ham til at kæmpe en sidste kamp. Vinder han, vil han få rigtig mange penge. Så mange, at hans kone og barn, som han mener at have forsømt, vil kunne leve godt resten af deres liv. Forhammer beslutter sig for at gøre det for dem. Som et slags plaster på såret. I det hule bjerg i helvede vil han kæmpe sin sidste kamp mod en stor, fed, kæmpe dæmon. Undervejs i kampen tænker han tilbage på sit liv. På den måde får vi nogle flashbacks af de femogtyve år som uovervindelig fribryder.
Er fribrydning egentlig ikke aftalt spil? Giver det mening at være uovervindelig?
Jo, men djævelen findes jo heller ikke i virkeligheden. Historien er bundet op på et univers, der indeholder wrestling som vi kender det, men det er bare ikke aftalt spil. Vi er altså i den fiktionsverden, som wrestling foregår i. Hvor Hulk Hogan og Macho Man virkelig var uvenner, og hvor intet er afgjort på forhånd. Men de har skøre navne, og slås på den der måde der.
Hvordan kom tegneserien i stand?
Jeg har tidligere lavet T-shirts for metalfestivalen Copenhell. Det har været et godt samarbejde, blandt andet med Jeppe Nissen fra Live Nation. Jeg tror at det var Jeppes ide med en Copenhell-tegneserie. Jeg har nok altid tænkt, at det ville være et lidt for stort projekt. Til sommer er det festivalens 10 års jubilæum, og vi blev enige om, at hvis det skulle være, så skulle det være til 10 års jubilæet.
Derefter skulle jeg finde på en historie, der ville appellere til segmentet. Jeg satte mig ned og skulle tænke. Det er meget svært. Jeg kiggede alle mine ideer igennem, men jeg syntes ikke at der var nogen af dem, som passede. Jeg ville gerne lave en straight up klassisk tegneserie med firkanter og talebobler og det hele. Ingen ideer passede.
Pludselig kom jeg på ideen med fribrydning. Det går skide godt sammen med heavy metal. Engang så jeg et fribrydningsshow i beergarden-teltet på Copenhell, og det var ret fedt. Derudover er det tit langhårede, skæggede mænd, der er vilde med fribrydning. Det appellerer til metal crowden.
Jeg tænkte, at det kunne være fedt med en fribryder, der kæmpede mod dæmoner. Deraf kom ideen med Faustlegenden. Den kan jeg virkelig godt lide. Den viser sig derimod altid i nogle højpandede kringlede udgaver, som Christopher Marlow, Goethe og Thomas Mann. Det kunne være fedt at tage det ned på et lidt andet plan.
Det er første gang du laver en længere tegneserie, er det ikke?
Det er min allerførste gang! Jeg har lavet tegneserien med John John, men det var jo striber. Derudover har jeg lavet en 8-siders tegneserie til Radbrækket #3. Det syntes jeg faktisk var mega fedt. Måske var det derfor, at jeg fik lysten til at lave en større tegneserie. Det er et stort projekt at lave en tegneserie. Det tager lang tid, og man får ingen penge for det. Det er en beslutning man tager, fordi at man rigtig gerne selv vil det. Så ja, det er første gang.
Hvordan er arbejdsprocessen?
Først fik jeg ideen i mit hoved. Derefter skrev jeg den ned. Jeg havde brug for noget hjælp, og ringede fluks til Lars Hummelhøj. Han er story boarder og min gode ven. Vi satte os ned i to hele dage, hvor han hjalp mig med at thumbnaile det hele ud. Det hjalp tremendously.
Det næste jeg gjorde, var at skitse hele lortet ud. Nu er jeg i den del af processen, hvor jeg rentegner. Det gør jeg på Cintiqen. Fra nu af, og frem til den 1. april, rentegner jeg. Det er det hårde benarbejde.
Skitse til side 3 og 4.
De endelige sider.
Er det den sjove del af processen?
Gud nej! Eller, det er faktisk meget sjovt. Det er sjovere end jeg troede det ville være. For det meste er rentegningsprocessen noget værre benarbejde, som man ikke rigtig gider. Denne her gang synes jeg faktisk at det er ret fedt. Jeg har sørget for at lave en historie, hvor det er fede ting, jeg skal tegne. Jeg glæder mig til at gøre dæmonen lækker. Det er måske faktisk det sjove. Man kan slå hjernen fra, høre høj heavy metal og tegne dæmoner og fribrydere der slås.
Hvad hører du så for noget heavy metal når du tegner?
De to bands, der passer bedst til tegneserien, og som inspirerer mig mest, er Conan og Slayer. De er blevet Fribryderens soundtrack. Det var faktisk nummeret Foehammer med Conan, der fik det hele til at glide.
Så der er skjulte hilsner til metalfansene på Copenhell?
Ja, masser! Alle Forhammerens fribryder kollegaer har bandnavne. Der er også en masse billedlige referencer, som jeg ikke vil røbe. Djævlens bil og alt muligt andet.
Hvordan er dit forhold til Copenhell?
Jeg har et virkelig godt forhold til Copenhell. Jeg tager altid afsted med den samme lille gruppe. Copenhell er fire dage med musik, druk og fed mad. Jeg tænker altid, at det kan jeg ikke holde til. Men det går altid lige. Det er en forbandet hyggelig festival. Og så er der en slags ro.
Ro? På en metal festival?
Ja. På en mærkelig måde. Metalfans har et eller andet ubrydeligt bånd. A metal heart is hard to tear apart.
(Fniser hysterisk) Hvad skal det sige?
Der ligger så meget nostalgi i det. Der er stort set kun gamle mænd derude. Ingen er generet af hinanden. Der er ikke nogen, som tænker, Så flyt dig dog! jeg kan ikke se noget! Det mere sådan, heeeeeeeeeeeey metalfan! På andre festivaler, så som Roskilde, tager jeg alle mine parader op, og bliver forsigtig og bange. Men når jeg tager mod Copenhell, stiller cyklen, og går hen mod indgangen, så føler jeg denne her ro. Jeg tænker at det her, det skal nok blive godt. Så møder jeg Mads, Lars og J.C, og så hygger vi os i fire dage i streg. Jeg har et rigtig godt forhold til Copenhell.
Mød John Kenn Mortensen på Copenhagen Comics den 23.-24. februar i Øksnehallen.
John på Copenhell
