Den garvede serieskaber og illustrator arbejder netop nu på sin første længere tegneserieudgivelse, den dystre og arty “INSOLITUS”. Nummer 9 investigerer.
I 1990’erne var Jan Solheim fast inventar i danske antologiserier som Achtung, Fantasy og Fahrenheit, hvor hans kantede og blæktunge streg vidnede om et enormt tegnetalent. Serien “Lava”, der gik i nogle numre af Fahrenheit, står i dag som et af årtiets store ‘tabte’ værker: Regningerne skulle betales og tegneserierne lignede en blindgyde.
Op igennem 00’erne fortsatte Solheim med at levere korte serier til ambitiøse antologier som “Blæk” og “From Wonderland With Love”, men længere værker har han ikke prøvet kræfter med – før nu: På tegnebordet ligger “INSOLITUS”, en hallucinerende mareridtsfortælling om en fortabt kvinde, der er skrevet af serieskaber Henrik Rehr og kan spore sine rødder helt tilbage til 1994. Dén måtte Nummer 9 klart høre mere om, men først, for en ordens skyld:
Hvor arbejder du på “INSOLITUS”?
– Jeg har arbejdet med den på tegnestue, hjemme, i sofaen, på ferier og i toget …
Projektet har en lang tilblivelseshistorie, fortæl lidt om den!
– Ja, “INSOLITUS” hed oprindeligt “INFECTION” og var en kort tegneserienovelle på 3 sider, der blev bragt i det hedengangne tegneserieblad Achtung! i 1994. Henrik Rehr havde skrevet en kort historie, som han tilbød mig tegne. Jeg husker ikke, om vi forud for dette havde snakket om et samarbejde.
– Vi fandt hurtigt ud af, at vi ville lidt mere med historien og efterfølgende kom endnu et kapitel til, denne gang 5 sider. Ligeledes trykt i Achtung!
– Og det var så egentlig det.
– Jeg mødte Henrik til et konvent for 3-4 år siden, og vi kom til at snakke om “INFECTION” igen. Jeg følte ikke, jeg var rigtig færdig med den. Den lå på en eller anden mærkelig måde og trak i mig. Jeg havde lyst til at arbejde videre med den, og vi stak atter hovederne sammen og fandt frem til en ny form, da historien nu ville noget andet.
Dengang du lavede “INFECTION”, var du ret produktiv i tegneseriesammenhæng. Siden blev der mere stille omkring dig som serieskaber. Hvad skete der egentlig?
– Hm … tilværelsen kom lige imellem … de forpulede udgifter! Jeg har nu aldrig vendt tegneseriemediet ryggen. Det ligger mit hjerte meget nær og har altid gjort det, og jeg har beskæftiget mig med tegneserier på den ene eller anden måde uafbrudt siden jeg kunne åbne én. Tegneserien ligger til grund for alt jeg tegner og fortæller … Uanset om det rent faktisk er tegneserier, jeg arbejder på eller om det er illustration, animation eller anden form for visuel kommunikation. Det gennemsyrer min tankegang.
– Jeg har nok et had-/kærligheds forhold til tegneseriemediet, i virkeligheden. Fordi det bringer mig mindst lige så meget frustration over ikke at have tid og råd til at beskæftige mig med det, som det bringer inspiration, trøst og glæde. Jeg skal ikke kunne sige, hvordan andre herhjemme formår at producere tegneserier og samtidig, måske endda derved, skaffe brød på bordet. Det er bare ikke helt lykkedes for mig … endnu.
– Meeen … Jeg er på vej tilbage. Det kan jeg mærke.
Nemlig, med “INSOLITUS”! Hvad er det for en størrelse?
– Den har udviklet sig til en graphic novel på 144 sider i farver, fortalt med ét billede per side. En form, Henrik Rehr og jeg mener passer godt til det, vi vil med historien og stemningen.
– “INSOLITUS” er måske en krimi, måske et mareridt, måske en spøgelseshistorie eller måske en fortælling om savn. Eller om afhængighed. Eller om glemsel af den lykkelige, destruktive slags. Under alle omstændigheder er det, den handler om, ikke det, den drejer sig om.
– Når man træder ind i en velassorteret boghandel, er der som regel en sektion for kunstbøger og én for tegneserier. Vi håber, at boghandleren vil komme i tvivl om, i hvilken af de to “INSOLITUS” hører hjemme.
Hvordan har du arbejdet med den?
– Jeg ombrød som det første Henriks nye og færdige tekst til et groft tegnet manuskript i thumbs.
– Da denne proces var klar, gik jeg i gang med at udarbejde modelsheets af de vigtigste figurer i historien. Det er en ting jeg ikke altid har gjort, men som jeg er blevet afhængig af i både mit tegneseriearbejde og i mit øvrige arbejde med illustration.
– Da disse modelsheets lå klar gik jeg i gang med at finskitse hele historien med blå blyant, i dette tilfælde på tykt akvarelpapir i let overstørrelse.
– Jeg havde oprindeligt planer om at rentegne med pensel og god gammeldags tusch, men som det så ofte sker for mig, blev jeg meget hurtigt totalt i tvivl om, hvad jeg ville. Ting blev revet i stykker og aggressionerne rasede over tegnebordet. Jeg afprøvede tusch, blyant, pen, akvarel og akryl, og til sidst endte “INSOLITUS” med at blive tegnet 100% digitalt på en Cintiq skærm, ha ha.
– Så jeg har 3-4 forskellige versioner af visse af siderne, udført i forskellige stilarter med forskellige materialer. Men jeg skal åbenbart altid igennem disse stadier af tvivl, frustration og om-tegning for at finde det endelige udtryk.
– Jeg er med andre ord godt tilfreds med min beslutning om at lave INSOLITUS 100% digitalt … tror jeg nok.
– Lige nu er jeg ved at lave de sidste justeringer på tegninger og tekstning, og bogen skulle gerne udkomme til Copenhagen Comics 2013 fra Forlaget Fahrenheit!
