De bedste julegaver er i striber og streger – Nummer 9s skribenter giver deres bud på, hvilke tegneserier de synes skal ligge under gode venners juletræ.
Det er ingen hemmelighed at vi her på Nummer 9 elsker tegneserier – det er ligesom hele pointen med websiden. Og årsagen til at du læser disse linjer er ganske givet, at du deler denne kærlighed til det, som også kaldes for den niende kunstart.
Derfor er det nærliggende at de fleste af os gerne vil dele denne glæde ved striber og streger med venner, familie eller andre vi er på julegaver med.
Vi har i år bedt Nummer 9s skribenter give deres bud på hvilken tegneserie de kunne finde på at give væk som gave i år.
Morten Tjalve: Á la Mére de Families chokoladekalender • Chris Ware
Til alle dem, jeg gerne vil sprede glæden ved tegneserier – og jul – til, vil jeg give Á la Mére de Families chokoladekalender. Paris ældste chocolaterie har en tradition a la det danske julemærke, hvor en kunstner hvert år designer en chokoladejulekalender.
I år er valget faldet på amerikanske Chris Ware, et så indlysende godt valg, at det næsten er for oplagt. Ware er nok den mest innovative tegneserieskaber i mands minde, der fx har flettet 3D-papirbyggesæt ind i sine tegneserier med jævne mellemrum.
Nu ser ét af dem dagens lys med 24 låger i Wares karakteristiske stil. Det hele er holdt ordløst, men fyldt med tankebobler og hænger naturligvis sammen på kryds og tværs uden noget overladt til tilfældighederne, men også uden en fast læseretning. Tegneserie og jul i skøn forening.
Christian Aarestrup: House/Power of X • Jonathan Hickman m.fl.
Til en ven, der læste X-Men i sin ungdom, men som for længst er stået af continutity-ræset, ville jeg forære Jonathan Hickmans House of X/Power of X.
Hickman har netop færdiggjort sin egen ganske glimrende serie East of West, der er et mash-up af western- og dystopisk fremtidssamfunds-genrerne, og har også tidligere udfoldet sig i Fantastic Four.
Men det er først i med X-miniserien i 12 dele, at Hickmans omfangsrige world-building, usentimentale karaktertegning og sardoniske tematik for alvor samler sig til et meningsfuldt og fuldmodent hele.
House/Power of X gendigter hele det nyere X-Men-univers fra Claremont og frem til en sammenhængende fortælling. Kernen er stadig forfølgelsen af dem, der er anderledes, men Hickman smider kunstig intelligens og den katastrofe, der altid lurer i horisonten, når nogen forsøger at skabe en ny og bedre verden oveni.
Det er så godt og gennemtænkt og desuden smukt tegnet og farvelagt af Pepe Larraz, R.B. Silva, Adriano Di Benedetto, Marte Garcia og David Curiel, at det burde kunne vække enhver nok så komatøs kærlighed til Marvels mutanter.
Charlotte Johanne Fabricius: The fire never goes out • Noelle Stevenson
Til en ung veninde, der er ved at finde ud af, hvem hun skal være, vil jeg forære The fire never goes out af Noelle Stevenson.
Jeg er for tiden dybt optaget af de skrøbeligt-stærke små vignetter, som Stevensons ‘memoir in pictures’ er gjort af. Noelle Stevenson er ellers mest kendt for fantasy/sci-fi-mesterværket Nimona og for at være medskaber af Eisner-vindende Lumberjanes.
Men i The fire never goes out vender Stevenson blikket mod sit eget liv som ung og naiv, hjemmeskolet og stærkt kristen pige, der springer ud som tegneserietegner, som queer-person og som én, der tør gå efter det, der gør hende glad. Den er morsom og hjerteskærende på én gang.
Så den skal min sjælesøgende veninde have. Og så smider jeg nok Kristine Tiedts lige så tankevækkende Orgasmebogen oven i hatten – så er der også lidt afveksling i den feministiske vækkelses-pakke!
Thomas Berger: Marshall Law • Pat Mills & Kevin O’Neill
Det ville være nærliggende at forære min gode ven, der for nylig har forelsket sig i tv-serien The Boys, den oprindelige tegneserieudgave af Garth Ennis og Darick Robertson. Men det ville også være et ærgerligt valg, når nu tv-serien rent faktisk er bedre end sit forlæg.
I stedet vil jeg finde et eksemplar at Marshall Law – the deluxe edition, der samler Pat Mills og Kevin O’Neills klassiske serie.
Præmissen er stort set den samme; depraverede superhelte der (velfortjent) bliver brutalt nakket på brutal vis – tonen er blot hårdere, volden grimmere og O’Neills tegninger så skarpe og kantede, at du skærer dig på dem.
