Danske tegnere hylder Cav Bøgelund, som forlod os alt for tidligt.
En af de mest afholdte tegneserieskabere på den danske scene gik bort denne weekend. I den anledning har vi på redaktionen modtaget en række tegninger som på fineste vis hylder Cav, som det energiske, sympatiske og talentfulde menneske han var.
Læs også Thomas Thorhauges nekrolog over Cav: Cav Bøgelund 1978-2018
Opdatering, 2. februar: vi har tilføjet fem nye tegninger. De starter ved Maren Uthaugs, et stykke nede.
Opdatering 5. februar: Vi har tilføjet fire nye billeder. De starter ved Miwer.
Opdatering 12. februar: Clara Jetsmark.
Tak til alle I der bidrog.
Stine Spedsbjerg
Jon Skræntskov
Cav for helvede! Jeg blev så berørt over at du ikke er her mere. Og det på trods af at jeg ikke kendte dig bedre end jeg gjorde.
Men du var et naturligt omdrejningspunkt for mit fag i en sådan grad, at det er svært at forestille sig det kan fortsætte uden. Men sådan vil det være fremover, uanset hvordan det ellers går.
Det eneste jeg kan gøre fremadrettet er stadig at blive inspireret af dit engagement, dit talent, din imødekommenhed, din venlighed og ikke mindst din ubegrænsethed.
Tak for det du nåede at gøre, mens du var her.
Jon
Rune Ryberg
Henrik Rehr
Peder Riis
I 2003 udgav Cav Nekropolis sammen med Simon Petersen. Faktisk sad han og tegnede på den første gang jeg mødte ham i virkeligheden.
Det er en obskur lille dansk tegneserie der kun kostede en 20’er og blev pushet ud til diverse danske tegneseriebutikker. Udover den fængende historie og de flotte tegninger lærte den mig, at det ikke behøver at være sværere at udgive danske tegneserier end man gør det til. Man behøver ikke vente til man er professionel nok til man kan få et tungt forlag til at bakke sig op. Man behøver ikke bruge evigheder på at lave karakterark, worldbuilding og manuskriptrevisioner. Man kan faktisk bare selv gå i gang. Så tak for inspirationen Cav (og Simon).
Christen Bach
Cav er væk. Og det gør ondt…
Jeg kendte ham fra han var en lille punk i Randers med langt og fedtet hår, der spillede trommer med fingre sorte af blæk. Vi mødtes hver tirsdag hos ham og nørdede og tegnede tegneserier til langt ud på natten. Jeg så ikke Cav så meget på det sidste, men når vi en sjælden gang fandt tid over en øl, blev man pakket ind i den varme og glæde, der strømmede igennem ham…
Det var alt for tidligt!
Erik Petri
Gill Frank
Mette Ehlers
Martin Flink
Michael Tingsgård
Bitten Hansen
Jeg fandt den her tegning (vedhæftet) i min private tegnedagbog fra 2013.
Den er fra dengang Cav lavede podcastet Lucha Comico sammen med Henning Larsen. Omtalte aften forvandlede Cav Henning fra langhåret, dårligt klædt nørd til… mjah… en dårlig klædt nørd med et super stilfuldt hår!
En mand med mange talenter – også i fuld tilstand.
Maren Uthaug
John Kenn Mortensen
Casper Høg
Cav, min ven med det store hjerte.
Din fantasi og person vil blive savnet, men ej glemt.
Hvil i fred!
Christian Skovgaard
Det eneste læsestof jeg pakkede, da jeg flyttede til England for at studere, var Cav og Simons Nekropolis. Før jeg kom ind på Saint Martins, var det et værk jeg brugte som sammenligningsgrundlag, når jeg vurderede mit eget arbejde. Da jeg gik på skolen blev værket en følgesvend og et minde om København.
Det er svært at undervurdere hvor vigtig Nekropolis var for mig i den periode, det er svært at forlige sig med at Cav er væk.
Julie Hauge Andersen
Jeg har også, i mit eget stille rum, lavet en mindetegning til Cav.
Det er så forfærdeligt trist og efterlader et tomrum. Jeg mødte Cav første gang da jeg var 17 år og han tegnede “Sorte”. Han var min censor til min optagelsesprøve og eksamener, på det første hold som grafisk fortæller. Jeg er sjældent tom for ord, men nu føler jeg mig lamslået… Tak til Thomas for de smukke og rørende ord om Cav – det rammer lige i hjertet.
Alle mine bedste tanker går ud til alle hans nærmeste, i denne ulykkelige situation…
Miwer
Jeg havde ikke mødt Cav i et stykke tid. For en del år siden, sad vi en periode på den samme tegnestue, Over Floden. Her kendte jeg Cav som en utroligt rar person. Altid venlig og imødekommende. Men man var heller aldrig i tvivl om at han havde sine meninger om ting. Og han var meget engageret i alt han lavede.
For ikke så lang tid siden, så jeg ham i filmselskabet, hvor han fortalte om Marvels filmatiseringer af deres tegneserier. Jeg skal tilstå at jeg ikke har dyrket superhelte i mange år, og har ikke rigtig gidet se filmene. Men Cavs entusiasme til filmene, gav mig lyst til at give dem en chance. Og da jeg så blev ramt af vinterinfluenza for nyligt, ligesom så mange andre, begyndte jeg at gennemtrevle alt hvad der lå på Netflix af Captain America, Avengers og Spiderman.
Og jeg måtte erkende at de faktisk var virkeligt fede.
Jeg tænkte, “Jeg bliver nødt til at sige dette til Cav næste gang jeg ser ham” Dagen efter læste jeg de ubærlige nyheder der hensatte os allesammen i chok. Cav har forladt os. Og vi kommer aldrig til at høre hans stemme der kunne charme alle med hans smittende passion for hvad der interesserede ham og hans lune humor.
Tak for alt, Cav
Jesper Soelberg
Kære Cav, tak for din visuelle poesi, dit energiske sind og din blide væren.
Må du hvile i fred.