Op til jul anbefaler Nummer 9s skribenter 24 tegneserier fra 2010. I dag: En selvbiografisk caribisk/fransk tegneserie gengiver barndommen, så man er der selv.
Nogle gange får tegneserielæsere uventede gaver. Her er for eksempel en fransk tegneserie fra 1996, som ud af det blå blev oversat til engelsk i år. Manden bag, Aristophane, døde i 2004, er ikke oversat før, han er temmelig ukendt uden for Frankrig, og der er intet stort kommercielt potentiale i Les sœurs Zabîme. Hvor kom dén fra?! Men det er næsten jul, så jeg siger bare tak, fordi endnu et lille, stort mesterværk nu er tilgængeligt for det store publikum.
Hovedpersonerne er titlens søstre, Ella, Ma Rose og Célina, som bor på den franske ø Guadalupe i Caribien. Det er den første dag i sommerferien, og øens unger er alle ude. Det er tiden lige før teenageårene, hvor forholdet mellem drenge og piger skal til at ændre sig fuldstændigt. Det er også en verden nærmest uden voksne, hvor justitsen udmåles af børnene selv. Aristophane skildrer knivskarpt erindret, hvordan børn opfører sig over for hinanden, både når de er kærlige, drillesyge og ondskabsfulde. Han optræder tilsyneladende ikke selv i historien, men eftersom bogen oprindeligt udkom på det franske selvbiografiforlag Ego comme x, forstår vi, at fortællingen er baseret på erindring.
Historien bygger oprigtigt spændende op til en konfrontation mellem to drenge i søstrenes omgangskreds, og klimakset er deres slagsmål omgivet af alle områdets tweens. Men kunsten ligger i skildringen af barndommens intensitet.
Aristophanes streg kan minde om Baudoin eller Hugo Pratt, men han var først og fremmest sin egen, og det er en stor skam, at han kun fik tegnet en håndfuld tegneserier, før han døde som 37-årig.
(Nå ja, det er også en skam, at den engelske udgaves forside er så uoplagt.)
Del på
