Op til jul anbefaler Nummer 9s skribenter 24 tegneserier fra 2010. I dag: den evige skattejagt på Grand Line.
Det er muligvis lidt frækt og lidt opportunt at anbefale One Piece, kongen af alle mangaserier og samtidig den sandsynligvis bedst sælgende tegneserie i verden, men what the hell, Eiichiro Oda har fortjent det.
På 2010s faldereb udkom enoghalvtredsindstyvende bind af sagaen om Monkey D. Ruffys jagt på skatten One Piece på dansk (Ruffy, I ved nok, ham, der kom til at spise af Gumgum-frugten, så alle hans lemmer blev helt elastiske, og som derfor aldrig kan komme til at svømme, en upraktisk egenskab for en aspirerende pirat) . Serien er fyldt med tempo, eventyr og humor, men selvom føljetonen er så omfattende som den er, er skatten stadig langt udenfor rækkevidde: den lange færd startede som bekendt på East Blue, hvor det gode skib Flying Lamb fandt besætningsmedlemmerne Nami, Zorro og Usopp, dernæst blev selskabet ført ind i havstrømmen Grand Line, hvor vi fornemmer, at One Piece gemmer sig et sted – sandsynligvis på den sidste ø.
Men meget er sket på færden, Flying Lamb måtte efterlades til fordel for det langt bedre skib Thousand Sunny (der er designet af cyborgen Franky, og som betjenes ved at Franky fylder sig med cola, så han udvikler et kæmpe overtryk i maven, der overføres til en kanonraketmekanisme, som får skibet til bare at flyve afsted). Men selskabet er nu nået til Red Line, en mur, der fører omkring hele jorden, og den skal passeres. Heldigvis har Ruffy fundet blækspruttemanden Octa, som er gamle venner med Silvers Rayleigh, der er i besiddelse af noget harpikslak, som kan males på Thousand Sunny, så det gode skib kan dykke ned under Red Line, og jagten på One Piece kan fortsætte.
Odas stil er frisk, corny, og herlig grotesk, og sørøverskrønen bliver bare bedre og bedre – ingen metaltræthed her, i modsætning til konkurrenten Naruto.
