Hans zombieserie “Exodus” er netop udkommet i en samlet udgave, der har høstet anmelderroser bl.a. i Politiken. Han har en række sprælske og humørfyldte børnebøger på bagen. Og så brænder han for tegneserier, især de lidt alternative.
Jacob Rask er første offer i Nummer 9’s nye interviewserie “♥ tegneserier”, hvor tegneseriefolk fortæller om deres tegneseriefavoritter. I Jacobs tilfælde er der rigtig mange at vælge imellem.
Hvad er den første tegneserie, du husker at have læst?
– Jeg kan ikke huske den allerførste tegneserie som sådan. Nogle af mine tidligste tegneserieminder stammer fra Lucky Luke og Asterix. Det var knaldgod underholdning til en bette purk som mig. Valhalla slugte jeg også råt.
– Senere blev det superheltene, især Edderkoppen og Projekt X, og gamle numre af Kung Fu Magasinet. Men ellers læste jeg vist alt, jeg kunne komme i nærheden af. I starten plagede jeg altid mine forældre om Basserne og Anders And, hver gang vi var i supermarkedet. Senere kunne jeg selv låne stak efter stak på biblioteket. Det var virkelig ALT, der kom med hjem. Albums med Gammelpot, Ridder Goodwill, Fæhunden, Garfield og alt muligt andet lå altid i store bunker på mit værelse.
– Endnu senere opdagede jeg Læsehesten i Aalborg (jeg boede i en lille forstad til Aalborg). Det var et antikvariat med en ret stor tegneserieafdeling, hvor man kunne bytte sig fra sans og samling. Den periode husker jeg mest som en superhelte-periode.
Mareridt om “Watchmen”
– Den første tegneserie, der rigtigt gjorde indtryk på mig, var “Watchmen”. Eller “Vogterne”, som den hed på dansk dengang. Det var vist første gang, jeg læste en tegneserie og tænkte ”Wow! Det her er genialt!” Det var også første gang, jeg læste en tegneserie, der føltes VIRKELIG på en eller anden måde. Som om den handlede om RIGTIGE mennesker. Den var også uhyggelig. Farverne var så grimme, syntes jeg. Nærmest ulækre. Jeg havde vist også mareridt om den. På universitetet skrev jeg bacheloropgave om den. Jeg syntes faktisk stadig, at den er ret genial.
– I dag har jeg næsten en ligeså bred smag, som da jeg var knægt. Jeg tager stadig på biblioteket engang imellem og låner en kæmpe stak med alt muligt forskelligt. Undtagen superheltetegneserier. Med ganske få undtagelser siger de mig ikke rigtigt noget. Det er ganske pudsigt, at jeg så har lavet en tegneserie, der har så mange elementer fra superheltegenren. Det er nok noget, jeg bare skulle have ud af mit system. Min næste tegneserie kommer i hvert fald ikke til at handle om superhelte på nogen måde.
– Generelt hælder min smag nok mest mod de amerikanske ”alternative” tegneserier. Chris Ware, Charles Burns, Dan Clowes, Jim Woodring, James Kochalka, Chester Brown, Seth, John Porcellino, David Mazzuchelli, Jason og lignende. Hov, den sidste er vist nordmand. David B er også ret sej, hvis jeg lige skal smide en europæer mere med i puljen. Og Rutu Modan. Anyway, den slags interesserer mig vældigt meget mere end den såkaldte mainstream. Det kan man vist også se på min tegnestil. Den kan ikke just kaldes mainstream.
Med Kochalka som mentor
Hvis du skulle nævne en tegneserie, der i sin tid inspirerede dig til selv at lave tegneserier – hvilken én ville du så pege på?
– Jeg kan ikke pege på én afgørende tegneserie. Som beskrevet ovenfor så har der været så mange tegneserier gennem mit system, at jeg ikke rigtigt kan skille dem ad. Men jeg læste dog en, da jeg samtidig gik og overvejede, hvordan jeg skulle lave “Exodus”. Det var James Kochalkas ”The Cute Manifesto.” Det er en lille tegneserie, der fungerer som et slags opråb til alle, der har overvejet at lave en tegneserie men ikke turde på grund af præstationsangst. Især i kapitlet ”Craft is the Enemy” siger han nogle gode ting om at give los og ikke være bange for at fejle. Lad være med at tænke så meget på teknikken.
– Den tegneserie blev jeg fantastisk inspireret af. Den kom til mig på et helt rigtigt tidspunkt. Den vil jeg anbefale til alle med en drøm om at tegne tegneserier eller i det hele taget lave noget kreativt. Man skal ikke lade drømmen dø, bare fordi man er bange for ikke at gøre det godt nok.
Hvis du skulle vælge én favorittegneserie, hvilken ville det så være?
– Jeg kan ikke vælge én. Jeg tager tre.
Jacobs tre favoritter
– ”Jimmy Corrigan – The Smartest Kid on Earth” af Chris Ware. Rent teknisk og visuelt er Chris Ware en mester. Men endnu mere imponerende at han formår at kombinere det visuelle med en meget menneskelig og tragisk historie, der strækker sig over fire generationer og inddrager en stor håndfuld historiske begivenheder. Fortællingens bredde er simpelthen imponerende. En af højdepunkterne på Komiks festivalen var helt klart at hilse på ham og fortælle, hvor meget hans tegneserier betød for mig.
– ”Black Hole” af Charles Burns. Det er som om, Burns har øvet sig i tredive år på at fortælle den historie helt rigtigt. Den er så gennemført og gribende. Han rammer perfekt den følelse af ensomhed, længsel og angst for at skille sig ud, som hjemsøger de fleste teenagere. En virkelig flot bedrift med billeder og sekvenser, der stadig hjemsøger mig. Hjemsøger på en god måde.
– ”The Frank Book” af Jim Woodring. Jim Woodring laver de mest fascinerende tegneserier. De er som regel helt uden ord og foregår i de her surrealistiske scenarier, hvor der hersker en bizar form for drømmelogik. De er nærmest umuligt at forklare eller fortolke, men det er også det, der gør dem så fantastiske . Jim Woodring laver tegneserier som ingen andre.
Hvilken tegneserie ville du ønske, du havde lavet?
– Jeg er ikke så genial som Chris Ware og ikke så weird som Jim Woodring, så jeg vælger ”Black Hole”.
En salgstale for Porcellino
Nævn en tegneserie, du selv er vild med, men som du har svært ved at overbevise andre om at påskønne efter fortjeneste …
– John Porcellino kan godt være lidt svær at sælge til folk, fordi hans streg er så simpel. De fleste tænker umiddelbart ”hvad er det her for noget børnehavepis?” Men ham skal man virkelig give en chance. Han er en af de mest poetiske tegneserieskabere, jeg har læst. Nogle af hans striber er som små digte. Han laver meget smukke ting, ham Porcellino.
”Perfect Example” er en af hans bedste, synes jeg. Det er en subtil coming-of-age historie, der handler om at vokse op i en lille by og spille musik, drikke sig fuld og prøve at finde ud af det der med piger. Den minder mig utroligt meget om min egen opvækst.
Nævn en serieskaber, du har ”opdaget” for relativt nyligt, hvis ting har gjort indtryk på dig – og den tegneserie, der introducerede dig for ham …
– Jeg har for nylig opdaget Dash Shaw, da jeg læste ”Bottomless Belly Button”. Det var edderdæleme en god tegneserie på sådan en meget underspillet måde. Et familiedrama drevet af nysgerrighed for karaktererne. Ham havde jeg aldrig hørt om før. Han har også lavet en kortere tegneserie, der hedder ”Mother’s Mouth”. Den er også god.
– Tony Millionaire er også ret ny for mig. Jeg har en samling af hans Maakies avisstriber med en skør abe og en alkoholisk krage. De er sprængfyldt med anarki og fandenivoldskhed men også masser af poesi og melankoli. Den fyr kan tegne. Jeg vil gerne læse nogle af hans børnebøger.
Jacob Rasks bogmærker
– Jeg har også opdaget et par gode ting på nettet. Den ene er serien Perry Bible Fellowship af Nicholas Gurewitch. Det er en virkelig flot, meget pervers og gennemført morsom stribe, som vist nok er afsluttet nu. Men man kan købe en rigtig flot bogudgave, som jeg har på hylden derhjemme.
– Den anden er serien Achewood af Chris Onstad. Den kan være ret svær at komme ind i for nye læsere. Jeg skulle f.eks. tygge mig igennem alle striberne fra de første par år, før jeg syntes, at det blev godt. Så blev det til gengæld også rigtigt godt. Han har en meget unik form for humor, og striben er meget karakterdrevet. Han skifter mellem at lave enkeltstående jokes og længere fortællinger. ”The Great Outdoor Fight” er en bogudgave af ét af de længere forløb og et okay sted at blive introduceret til universet.
– Jeg vil også gerne nævne nogle danskere, men jeg er håbløst bagefter på dén front. Det er lidt pinligt. Jeg fik dog samlet en stak 676’ere op til Komiks for ligesom at komme lidt med på beatet igen. Her synes jeg især Simon Bukhave, Michael Rytz og Rikke Villadsen har lavet nogle ret seje ting. Cav Bøgelund og Johan F. Krarup er også altid gode. Men danske tegneserier er helt sikkert på min ”to do” liste. Især fordi der tilsyneladende sker rigtigt meget på den front lige for tiden. Det er meget spændende at følge med i og på en måde være en del af.
“♥ tegneserier” er en Nummer 9-interviewserie, hvor tegneseriefolk fortæller om tegneseriefavoritter. Flere interviews følger.
