Børn og unge-forlaget Høst og Søn har vist nye veje for den danske børn og unge-tegneserie, ved at parre tegnere med etablerede børnebogsforfattere. Vi har interviewet redaktør Anette Øster, der står for de grafiske romaner hos en af de få bogforlag i Danmark der udgiver tegneserier.
De fleste tegneserier i Danmark i dag udgives af rene tegneserieforlag, mens de store, etablerede bogforlag synes at holde fingrene væk fra de kulørte hæfter – også efter tegneseriernes finlitterære rebranding som grafisk roman.
En undtagelse er børn og unge forlaget Høst & Søn, der er Danmarks ældste eksisterende forlag, og i dag er en del af Rosinante & Co-gruppen, der ejes af Gyldendal-imperiet. Her har man i de senere år opdyrket en lille, men kvalitetsbevidst, niche for grafiske romaner for børn og unge, der blandt andet inkluderer Ping-vinderne Den her sommer (2016, bedste internationale tegneserie på dansk) og Pssst! (2014, bedste børne-ungdomstegneserie).
Fra “Den her sommer”.
Omkring halvdelen af tegneserie-udgivelserne er nyproducerede danske grafiske romaner, og her bliver Høst & Søns rødder i den danske børne og ungdomslitteratur tydelig. Ofte har man nemlig parret anerkendte B&U-forfattere med illustratorer eller tegneserietegnerne, som f.eks. i forlagets seneste grafiske romaner, Jesper Wung-Sung og Palle Schmidts Diego og Dolly og Anette Herzog, Katrine Clante og Rasmus Bregnhøis Hjertestorm/Stormhjerte.
Det giver grafiske romaner der trækker tydeligere på traditioner fra dansk børnelitteratur end fra de ofte fransk-belgiske tegneserier der har fyldt op i bibliotekernes børneafdelinger. Hovedpersonerne er ikke alders-udefinerbare ungersvende a’ la Tintin eller Splint, der oplever eksotiske eventyr, men derimod ofte børn og unge der er aldersvarende med målgruppen, tænker og handler som almindelige unge, og lever i en verden der er tilnærmelsesvis genkendelig med en dansk hverdag – om end nogle gange en lidt twistet en af slagsen, som i f.eks. Kim Fupz Aakeson, Mikkel Sommer og Erik Barfoeds undergangsgyser De Gale.
Nummer9 har spurgte Høst & Søn-redaktør Anette Øster om hvorfor forlaget har bevæget sig ind på tegneseriemarkedet, og om forskellene på at arbejde med tegneserier og børnebøger.
I er jo et traditionsrigt B&U-bogforlag, der tidligere har ladet andre forlag om tegneserierne. Men de senere år er I begyndt også at udgive grafiske romaner for børn og unge. Hvorfor det?
Der er det seneste år sket meget inden for grafiske romaner og da Høst & Søn altid har været et forlag, der ikke er bange for at prøve nyt og som hele tiden er på udkig efter, hvad der sker inden for det litterære marked har det været oplagt og en naturlig udvikling, at vi også udgiver grafiske romaner. Det begyndte med Neil Gaimans Coraline (2009). Da vi havde udgivet romanen virkede det naturlig også at udgive den grafiske roman, og den blev rigtig godt modtaget og har solgt godt. Og da vi længe har udgivet billedbøger og billedfortællinger for store børn og unge, virkede det som en naturlig udvikling.
Hvordan vælger i hvilke serier I vil udgive?
Som vi vælger andet litteratur. Er det en god fortælling, hvordan formidles den (tekst såvel som billedside), tror vi på, at der er et markedet for den og passer den ind i vores profil, etc. Vi valgte eksempelvis at udgive Jilian Tamaki og Mariko Tamakis Den her sommer, fordi den i vores optik var en grafisk roman af høj kvalitet. Det er en fin historie, fortalt i et flot samspil mellem billede og tekst.
En del af jeres udgivelser er nyproducerede danske grafiske romaner. Her er der ofte tale om samarbejder mellem tegnere og etablerede B&U forfattere som Jesper Wung-Sung, Annette Herzog og Kim Fupz Aakeson. Hvorfor det?
Det er ikke en bevidst beslutning, men da nogle projekterne er igangsat af forlaget, giver det mening at samarbejde med folk, som vi allerede samarbejder med. I forbindelse med Kim Fupz Aakesons De gale ville vi gerne markere 20 året for dens udgivelse og blev enige om, at det kunne være spændende at lave en grafisk roman. Annette Herzog er forfatter i huset og kom derfor til os med hendes og Katrine Clantes projekt (Pssst!, red) og da vi fandt det spændende og aldrig har været bange for at prøve nyt, var det oplagt at sige ja.
Er det typisk samarbejder I selv tager initiativ til – og hvordan går I til det?
Både og. Der er både bøger vi har taget initiativ til og andre, hvor er det forfatteren evt. allerede i samarbejde med en tegner, der er kommet til os med ideen.
Hvilke forskelle er der på at arbejde redaktionelt med en grafisk roman, og så en “almindelig” skønlitterær bog?
Der er den store forskel, at der også er en visuel del, som der skal redigeres i. Vi har imidlertid igennem mange år arbejdet med billedbøger og billedfortællinger, så vi er vant til at arbejde med tekst og billeder, men det er selvfølgelig mere omfattende projekt, når der er tale om en grafisk roman, men min pointe er, at vi er vant til at forholde os kritiske og redaktionelt til billeder.
Det virker som om tegneserierne generelt har svært ved at komme ud i boghandlerne. Oplever I det også sådan og hvilke udfordringer ser I ift. detailledet?
Ja, der er svært. Selv om der de seneste år er sket meget inden for grafiske romaner og der er en øget opmærksomhed på mediet, hvilket eksempelvis ses på, at de oftere anmeldes og i stigende grad i forbindelse med udgivelsen. Men den traditionelle boghandel har kun i begrænset omfang været vant til at have grafiske romaner og tegneserier i deres sortiment og de er muligvis bange for, at der ikke er kunder nok til dem og at kunderne, hvis de vil have grafiske romaner, går i de specifikke tegneseriebutikker. Forandring kan tage tid, men vi kan jo kun håbe, at læserne i stigende grad efterspørger tegneserier og grafiske romaner i boghandlen og at de derfor vælger at have dem på hylderne.
Hvad er den bedste tegneserie du har læst i år, som ikke er en Høst & Søn-udgivelse?
Åh, det er svært, men jeg tror det er Morten Dürr og Lars Hornemans Zenobia.
Hvilke planer har I på tegneseriefronten i den kommende tid?
Vi har pt. kun en enkelt grafisk roman på programmet til næste år: Kenneth Bøgh Andersen og Lars Gabels Skæbnemageren, der udkommer til maj, men der er andre projekter i støbeskeen, så det er bestemt noget, vi bliver ved med at udgive.
