Når først øjnene har indstillet sig, så er Benoît Feroumonts bud på et ekstraordinært album med Splint og Co. ganske underholdende og kønspolitisk aktuelt, men uden den tyngde, det ellers lægger op til.
Det tager unægtelig tid, før man har vænnet sig til Feroumonts streg, der skærer lidt i øjnene og sender mindelser i retning om dåsetegneserier på Cartoon Network og åbningssekvenserne på Den lyserøde panter filmene fra 1960’erne og 70’erne. Selvom det går bedre, desto længere man kommer ind i historien om Kviks brudefærd, så er udtrykket i længden lidt for ensartet og glat, ligesom Feroumont er glad for at lade personerne træde meget langt frem i billedet med ingen eller kraftigt stiliserede baggrunde. Det kan på positivsiden kaldes en glat og moderne streg, men om det kan opveje savnet af gammeldags håndværk, i den trods alt gammeldags serie, må man gøre op med sig selv. Feroumont er dog ikke den eneste, der bevidst har lagt sig langt væk fra ”plejer” i sin tolkning af den europæiske klassiker om Splint & Co., hvilket jo er en af hovedpointerne med de ekstraordinære album i serien, som Cobolt nu udgiver syvende bind af.
Det hele starter ellers yderst spændende midt under 2. verdenskrig med jødeforfølgelse og en halskæde med magiske foryngelseskræfter. Dette udlæg samles op til slut, men aldrig med den tyngde, som der vel strengt tager bør være, når der lægges så alvorstungt ud i sort-hvid med jøder på flugt og Gestapotilfangetagelser. Resten af historien udspiller sig i nutiden, som helt klassisk lever op til det tidligere bagsideslogan for Splint & Co.: ”Pas på! Det her bliver nok morsomt, men også farligt!”.
Halskæden fra 2. verdenskrig er blevet delt i tre og den ene bliver stjålet fra Kviks kommende svigermor for øjnene af vore hovedpersoner. Og ja, du læste rigtigt, som titlen også mere end antyder, så har Kvik indvilliget i at blive smedet i hymens lænker med en arving til et damebladsimperium. Så går den vilde skattejagt på tyven og de to resterende smykkedele.
Feroumont får undervejs skabt nogle fine humoristiske situationer ud fra det faktum at Splint mentalt ikke har udviklet sig siden 1950’erne, mens den gennem serien lejlighedsvise medvirkende Myg på den anden side er en moderne, handlekraftig og selvbevidst kvinde. Splint er høflig, galant og samtidig genert som en teenagedreng over for kvindekønnet. Det er decideret morsomt, når Myg midlertidigt flytter ind hos Splint. Det samme kan siges om den kønsstereotypiske nonchalance, Splint og Kvik lægger for dagen, når de selvsikkert begiver sig i gang med at løse mysteriet om halskæden. De to scenevante hovedroller plejer jo nok at kunne løse mysterierne uden hjælp fra det svage køn. Hurtigt bliver det dog Myg, der bliver Co. i Splint & Co., da Kvik har rigeligt at gøre med at være forelsket og senere pleje sine kolde fødder ved tanken om børn og manglende finanser til at afholde bryllupsfesten med.
Markante kvindelige biroller er med jævne mellemrum dukket op i Splint og Co., fra Franquins Myg i 1950’erne over Fourniers Ororea i 70’erne. Med Kviks tilløb til bryllup og Mygs indflytning hos Splint kommer kvinderne dog tættere på end nogensinde før og sætter spørgsmålstegn ved de tidligere heltes formåen og forhold. Meget tidstypisk og politisk korrekt, men heldigvis leveret med overskud og charme. Afslutningsvis får Feroumont samlet alle tråde i historien og lagt op til en efterfølger, hvis han, som andre har fået lov til, kan komme til at sætte sine fingeraftryk på mere end bare ét ekstraordinært album. Hans første forsøg lander tættere på at være sjovt end farligt – måske bortset fra parforholdets farer.
Titel: Kviks brudefærd
Karakter: 3/6
Forfatter/tegner: Benoît Feroumont
Forlag: Cobolt
Form: 72 sider i farver, hardcover
Vejl. pris: 218,-
ISBN: 9788770856379
Udgivelsesår: 2016
Udgivelsesland: Danmark
