Siden han var 7 år gammel, har filminstruktøren Fenar Ahmad drømt om at omsætte Peter Madsens og Henning Kures legendariske tegneserie til en spillefilm. Undervejs frygtede han, at det aldrig ville lykkes. Men nu – 33 år efter han immigrerede til Danmark – lander hans Valhallafilm i de danske biografer.
En dag i Udgård
Man kan ikke finde Udgård på noget kort over Danmark, primært, vil nogen hævde, fordi det ikke findes. Ikke desto mindre er det præcist, hvor jeg er på vej hen en varm sensommerdag i august 2018. Det er den næstsidste optagedag i Danmark på Fenar Ahmads Valhallafilm, før produktionsholdet begiver sig videre til Norge og Island.
Optagelserne denne dag foregår i Danmarks største filmstudier i Værløse. Her har man blandt andet konstrueret en kæmpe jættehule og en imponerende port til Valhalla. Overalt render jætter rundt: beskidte, svedende og bevæbnede til tænderne med sværd, økser og køller. Det er tydeligt, at det er en film, som ikke primært bliver skabt ved hjælp af green screen og digitale trylletricks. Dagens optagelser byder også på pyrotekniske udfordringer, hvor en beklædningsgenstand skal eksplodere i flammer ikke lang fra Thor, Loke, Tjalfe, Røskva, Quark og Odin. Senere går der decideret vandpjaskeri i den, da Thor skal igennem den berømte drikkehornsscene.
Pyroteknik i jættehulen.
Inde i jættehulen er der 40 grader varmt, så filmens cast og crew foretrækker at sidde udenfor mellem optagelserne. Der er umådeligt meget ventetid. Jætter og guder hænger ud hver deres sted ikke langt fra hinanden, men langt nok til at man fornemmer en snert af noget metodeskuespil og en nærmest naturlig antipati imellem de to fraktioner. Den eneste undtagelse er Udgårdsloke, spillet af syrebandet Spids Nøgenhats Uffe Lorenzen – en rolle han synes at være født til. Det er hans allersidste optagedag. Han sidder sammen med guderne og venter på at optage en kort scene. Da den er færdig, bliver han mødt af et øredøvende kampråb fra sine øvrige jætter. Igen og igen gjalder de ”Hil Uffe, Hil Uffe!”
Ventetid. Fra venstre Dulfi al-Jabouri (Loke), instruktør Fener Ahmad, Uffe Lorenzen (Udgårdsloke) og Cecilia Loffredo (Røskva).
Manden ved roret
Fenar Ahmad instruerer meget ”hands on”. Det er tydeligt, at han har en klar vision for hver scene. Varmen i hulen er ulidelig, men Ahmad kræver præstationer. Mere end én gang kalder han skuespillerne ind i en cirkel og giver en streng peptalk om, at energien og koncentrationen skal op! Og det virker. Peptalken afsluttes med et fælles kampråb, og næste take angribes med fornyet energi. Det kræver sit at være skipper på det store Valhallaskib.
Fenar Ahmad instruerer Roland Møller (Thor) og Reza Forghani (Quark). Foto: Christian Geisnæs.
Men hvorfor vil Fenar Ahmad, der som 5-årig i 1986 kom til Danmark som irakisk flygtning, instruere en film over en klassisk, dansk tegneserie baseret på den nordiske mytologi? Det får jeg mulighed for at finde ud af en efterårsdag i oktober 2019, hvor jeg møder den 38-årige instruktør. Han har på dette tidspunkt rygende travlt med at klippe Valhallafilmen hos Profile Pictures i Krystalgade.
Fenar er klædt i tjekket street wear med et kort trimmet skæg og halvlange viltre lokker. Han emmer af intensitet, og paraderne sidder højt. Man skal arbejde hårdt for at tilkæmpe sig den respekt, der åbner instruktøren op og afslører, at der bag den hårde overflade gemmer sig en passioneret kunstner, som i dén grad både har veneration og vision for Valhalla.
Han er mest kendt for at lave intense dramaer sat i marginaliserede miljøer og kredsende om urbane ungdomsproblemer. Han gjorde sig bemærket med ”Ækte vare” (2014) og brød for alvor igennem med den meget vellykkede action/hævn fim ”Underverden” (2017). Filmen solgte over 180.000 billetter alene i Danmark. Fenar fortæller, at han kun havde været i Danmark i omkring to år, da han stødte på Valhallategneserierne. De kom til at gøre en skelsættende forskel for den unge Fenar.
”Jeg er som en sugekop på det her tidspunkt, så jeg suger det til mig. Jeg begynder at læse Valhalla og opleve serien, og jeg bliver også meget bedre til dansk af det! Jeg kan huske, at jeg syntes, at det var vildt sejt”.
Knægten Fenar er meget optaget af fortællinger om stærke hovedpersoner, som tager skæbnen i egen hånd og selv løser deres problemer, uanset hvor svære de måtte tage sig ud. Han er vild med Superman og Zorro. Han tænder ikke på de danske børnefortællinger om Gummi Tarzan eller Bennys Badekar og har svært ved at finde noget at identificerer sig med, før han møder Valhalla.
”Valhalla passede godt til mig, for her var der nogle seje og stærke figurer som Thor og Odin, som jeg kunne se op til. Sikkert fordi jeg havde en masse problemer i mit eget liv som barn og som flygtning. Men igennem Valhalla lærte jeg, at jeg skulle kæmpe min egen kamp. Der kommer ikke nogen og siger ”Det er godt nok synd for dig, nu skal jeg ordne det”.”
Igennem Valhalla lærte jeg, at jeg skulle kæmpe min egen kamp.
Hvorfor filmatisere tegneserien?
Flere steder, ikke mindst i det danske tegneseriemiljø, har der lydt undren over, hvorfor Fenar Ahmad vælger at filmatisere tegneserien Valhalla. Hvorfor er han ikke gået direkte til myterne? Instruktøren virker nærmest en smule forundret, da jeg formidler spørgsmålet.
Mimer som han tager sig ud i filmen og tegneserien. Foto: Kasper Tuxen.
”For mig er Henning og Peters Valhalla mest af alt et eventyr. Jeg er vild med eventyr og også meget inspireret af H.C. Andersen og hele den danske tradition for eventyrfortælling. Det er fortællinger, som også har noget mørke i sig. Jeg er desuden vild med en figur som Quark, der jo ikke er med i de oprindelige fortællinger. Jeg oplever også, at tegneserierne er virkelig filmiske, de er ekstremt gode afsæt til at lave en film. Jeg har været meget bekymret for, om nogen skulle overhale mig og filmatisere dem før mig! Jeg undrer mig over, at der ikke er flere, der har forsøgt,” griner han tilfreds.
Jeg oplever også, at tegneserierne er virkelig filmiske, de er ekstremt gode afsæt til at lave en film.
Alfaderen glæder sig
To uger efter min dag på filmsettet besøger jeg Valhallauniversets skaber, Peter Madsen, i hans hjem i Allerød. Han er både forhåbningsfuld og spændt på den kommende film. Han har undervejs læst to versioner af manuskriptet og virker oprigtig glad for at have haft mulighed for at følge projektet og give råd og vejledning i de indledende faser, selvom hverken han eller de øvrige tegneserieskabere bag Valhalla formelt er involveret i filmen. Filmrettighederne har nemlig længe ligget hos Nordisk film.
Peter Madsen ser frem til den kommende film.
Peter Madsen fortæller, at den nye Valhallafilm til dels tager udgangspunkt i tegnefilmen fra 1986, men at Fenar Ahmad og hans medforfatter Adam August også har taget elementer fra de øvrige tegneseriealbums. Især seriens afsluttende album ”Vølvens syner” fra 2009 spiller en central rolle i filmen. Peter Madsen er meget tydelig i sin understregning af, at dette er en ny fortolkning af hans tegneserie, og det er præcist sådan, det skal være.
”De ville gerne bruge en del elementer fra de 15 album, vi har lavet. Vi kunne godt have nægtet, for der ejer vi rettighederne, men vi valgte at gå med på deres entusiasme. Nu er det dem, der leger med vores gamle legetøj og udvikler det. Vi tog os vores friheder i sin tid, og nu kommer de til at tage deres. Det har vi det helt fint med”.
Nu er det dem, der leger med vores gamle legetøj og udvikler det. (…) Det har vi det helt fint med”.
– Peter Madsen
Peter Madsen uddyber, at både han og forfatter Henning Kure har set deres roller som værende at inspirere og støtte filmholdet udefra, og så håbe at filmholdet laver den bedst mulige film ud fra Ahmads vision.
Peter Madsen har også besøgt settet og mødt skuespillerne. Her gjorde særligt Roland Møller indtryk:
”Jeg skulle til et møde med Fenar, Kasper (Tuxen – filmens fotograf), Dulfi (Al-Jabouri – Loke i filmen) og Roland. De ville gerne have mine input ift. deres ideer. Roland er ved første øjekast meget brysk, jeg kom ind til en session, hvor han var utilfreds med sit kostume og skæg. Roland udtrykker sin uforbeholdne mening om kostumedesigneren, og jeg tænkte ”Tak skal du have!”. Bagefter talte jeg med ham, hvor han var meget direkte, men også meget reflekteret omkring sin figur: ”Hvorfor har jeg den nasserøv (Loke) boende i mit hus”. Det var jo et meget rimeligt spørgsmål. Jeg gav ham så mine overvejelser. Efterfølgende skrev Roland flere gange med spørgsmål; ”Hvorfor gør han sådan?” ”Hvorfor siger han sådan her og ikke sådan her? Det blev jeg da lidt smigret over, og det ser ud til at nogle af overvejelserne faktisk har fundet vej ind i den færdige film.”
Thor i et intenst øjeblik. Foto: Kasper Tuxen.
Madsens indtryk af Fenar Ahmad er, at han er en meget intuitiv instruktør, som kigger meget på, hvad der fungerer i nuet. Derfor er manuskriptet også kun et pejlemærke, hvor slutproduktet er noget mere organisk.
”Jeg er spændt på at se den færdige film, for jeg kan mærke, at der er mange ting, der vil blive finpudset.”
Blikket udefra?
Som filmelsker er det bemærkelsesværdigt, at der inden for kort tid har været hele 2 film lavet af indvandrere, som beskæftiger sig med den nordiske folklore. I 2017 kom Ali Abassis ”Grænse”, og nu kommer Ahmads ”Valhalla”. Abassi og Ahmad er nogenlunde jævnaldrende, de har henholdsvis iransk og irakisk baggrund, og så er de venner. Fenar har kastet sig over den nordiske mytologi, mens Alis film beskæftiger sig med nordiske trolde.
Fenar Ahmad har ikke oplevet det som et pres at komme ”udefra” og pille ved arvesølvet, det har snarer været en fordel.
”Når man kommer udefra, så har man ikke samme pres på skuldrene. Man har måske endda lidt mere frihed til bare at prøve. Moses kom jo også udefra. Sådan er det tit i historiefortælling. At der kommer en udefra og siger, “hey, ægyptere”. Det er tit den udefrakommende karakter, der fortæller sandheden. Nu ved jeg ikke, om jeg fortæller sandheden, men jeg har turdet kaste mig ud i det, fordi jeg kommer udefra.”
At Fenar Ahmad har sammensat et multietnisk cast til sin Valhallafilmatisering, er ikke gået ubemærket hen. Men han har ikke gjort det for at blive en stemme i flygtningedebatten, selv om det heller ikke er noget, han frygter.
”Hvis du kigger på Loke i tegneserien, så ser han jo ikke skandinavisk ud. Han ligner faktisk Dulfi, med næsen og sådan. Vikingerne var jo sådan nogen, der havde været over det hele; i Tyrkiet og fået damer og blandet blod. De var meget eventyrlystne, og derfor skulle filmen også bære præg af det. Igen som Peter Madsen sagde, en fortolkning skal ræsonnere med dens samtid. Vi er et Danmark i flere farver, og sådan er det. Jeg ser mig selv som sådan et-eller-andet og så dansk. Nu har jeg så også slået et slag for Danmark ved at bringe den nordiske mytologi op på lærredet igen. Det synes jeg er en god ting for de danske børn, at forstå deres ophav og kultur.”
Hvis du kigger på Loke i tegneserien, så ser han jo ikke skandinavisk ud. Han ligner faktisk Dulfi, med næsen og sådan.
Dulfi Al-Jabouri som Loke (i midten) sammen med Thor og drengen Tjalfe. Foto: Kasper Tuxen.
Peter Madsen er fuldstændig enig: ”Det at folk, der kommer fra en anden kultur, har taget det her til sig, og det bliver en del af dem, det er jeg da enormt glad for at høre. Og derfor ser jeg ikke de store problemer i, at filmen afspejler det. Jeg synes bare, det er spændende at Fenar laver sin vinkel på det og tager sin barndomsoplevelse af filmen med i sin måde at fortælle den på.”
I en hytte af bark. Tjalfe, Røskva og…
Quark er tydeligvis en figur som står Fenar Ahmads hjerte nær, og når man drøfter filmen med ham, nævner han ofte figuren. Flere gange på settet hørte jeg forskellige personer ytre, at ”Quark løber med filmen!”. Da jeg nævnte dette for Peter Madsen, bemærkede han med et uudgrundeligt blik i øjet: ”Det er ligesom i tegnefilmen”.
Peter Madsen indrømmer desuden, at han i begyndelsen var bekymret for Fenar Ahmads udgave af den populære figur.
”Jeg så deres design og derefter billeder af skuespilleren Reza Forghani som Quark med skæg. Jeg sagde: ”Det der kan ikke være Quark. Han ligner jo en voksen mand, og Quark er et barn.” De svarede, at planen var at lave en digital kæbe på ham. Da jeg så mødte Reza og så ham i aktion, så tænkte jeg hold da op, der skal slet ikke sminke på her. Han er godt castet til rollen, og med alt det han kan med sit ansigt, så tror jeg faktisk på det.”
Peter Madsen er i det hele taget meget fascineret af andres fortolkning af sine figurer. De inspirerer ham og får ham selv til at opdage nye nuancer i sit eget skaberværk. Det gælder faktisk i særlig grad for Fenar Ahmads fortolkning af Quark:
”Pludselig gik det op for mig, at en figur som Quark, der kommer fra jætternes verden, kan opfattes helt anderledes, end jeg havde tænkt. For mig er han det misforståede barn, der har fået bank hele livet og ikke kender andet svar end at bide og sparke. Så kommer Røskva meget banalt og viser ham kærlighed, hvorefter det viser sig, at der er andre ting i ham. Ideen var, at Quark er stum. Han kan sparke, men ikke sige noget.”
Peter Madsens idé i den oprindelige Valhalla-film var, at Quark skulle udvikle sig til et helt menneske, som til sidst kunne tale. Men det fungerede ikke i filmen, og Quark måtte nøjes med at vise sin menneskelighed gennem sin mimik og sine handlinger. Peter Madsen ærgrede sig i sin tid over, at hans idé om en talende Quark ikke kunne realiseres i tegnefilmen, men Fenar Ahmads tilgang til figuren har imidlertid ændret hans opfattelse fundamentalt.
”Han fik mig til at indse, at Quarks manglende sprog er en god metafor. Kommer man som indvandrer fra et andet land, så har man selvfølgelig et sprog, men det kan man ikke rigtigt bruge i den nye sammenhæng. Jeg kan genkende den situation, når man f.eks. er ude at rejse i lande, hvor man enten overhovedet ikke kan gøre sig forståelig eller kun på en meget kluntet måde. Det giver indtrykket af, at jeg kun kan snakke om vejret osv. Jeg rummer mere som menneske, men det kan de jo ikke vide, hvis jeg taler gebrokkent. Det er Quark et fantastisk billede på, og det er en enormt spændende vinkel.”
Quark og Røskva i henholdsvis tegneserie- og filmudgaven. Foto: Kasper Tuxen.
Sku aldrig hunden på hårene
Fordi forlægget for filmen har så stærkt et visuelt forlæg, er Fenar Ahmad og hans hold godt klar over, at de befinder sig på en knivsæg i forhold til filmens scenografi og visuelle identitet. Det er allerede blevet bemærket, at Roland Møller ikke er rødhåret og ikke bærer den ikoniske grønne kjortel fra tegneserien.
Da jeg spørger til det, får Ahmad igen ild i blikket og forklarer, at filmen nødvendigvis kommer til at adskille sig fra forlægget. Dels fordi nogle ting bare ikke virker på film, det bliver FOR karikerede. Og dels fordi den måde, som f.eks. Thor ser ud på i tegneserien, er en afspejling af den tid, hvori Peter Madsen og kompagni lavede tegneserien.
Filmudgaven af Mjølner havde oprindeligt et meget kort skæfte som i tegneserierne, fortæller Roland Møller. ”Men den virkede ikke til de kampscener, vi skulle lave. Man er nødt til at tilpasse sig mediet. Nu har vi en hammer, som stadig minder om den fra tegneserierne blandet med noget mere brutalt og nordisk. Jeg har seks forskellige udgaver af hammeren alt efter, hvad scenen kræver. Jeg har allerede smadret et par af dem, det er ikke så godt!”.
Fenar uddyber: ”Henning og Peter sagde til mig, at en mytologi altid fortolkes i forhold til dens samtid. Dengang var det den kolde krig, mens i dag, som Henning sagde, så “er du jo heldig, at du har Trump, vi havde Nixon.” På den måde afspejler kunsten sin samtid. Og på samme måde er f.eks. tøj og også frisurer fortolket. Vi har de her guder, som er mange tusinde år gamle, og jeg synes, at Rolands grå skæg var smukt og repræsenterede visdom, så vi besluttede ikke at farve det. En kollega påpegede, at i dag er ungdom gud, og de ældre sprøjter ting i hovedet og kroppen for at ligne en på 20, mens til andre tider har gråt skæg været et tegn på visdom, styrke og kløgtighed. Jeg prøver i min film at vise, at det ikke er noget, vi skal gemme – Thors grå hår, Odins grå hår, Tyrs grå hår. Det symboliserer visdom og erfaring, og det er smukt.”
Vi har de her guder, som er mange tusinde år gamle, og jeg synes, at Rolands grå skæg var smukt og repræsenterede visdom, så vi besluttede ikke at farve det.
Roland Møller som en vejrbidt og måske visere Thor. Foto: Kasper Tuxen.
Fenar bemærker med slet skjult utilfredshed, at Hollywood er kommet til at definere tordenguden i vores samtid. Instruktøren vil gerne lave et take på tordenguden, der adskiller sig fra Marvels.
”Hvis du tænker Thor i Marvel sammenhæng, så er han helt glat og har ingen ar, mens Roland har rynker og ar og ligner en mand, der har levet. Den indstilling skal gerne gå igennem hele filmen,” forklarer han.
Hvor ligger Valhalla?
Det er tydeligt, at Fenar Ahmad søger noget stofligt og ægte i sin Valhallafilm. Han trækker på skuldrene og beklager, at mange instruktører tænker mere på bekvemmelighed og bundlinje og derfor drager til Østeuropa, når der skal optages eventyrfilm. Man kan fornemme det i billederne, mener han. Valhallamytologien hører til i Skandinavien, og derfor har han valgt at optage sin udgave af Valhalla i Danmark, Island, Norge og Sverige. Han er især fascineret af sagaernes land, Island.
”I Island filmede vi i noget, der hedder Thors dal og Gudernes parlament, og det emmer af nordisk mytologi. For mig er det vigtigt, at den bliver så ægte, som jeg kan, for det kan mærkes.”
Et af filmens episke landskaber. Foto: Mads Krogh Rosairun.
Hans skuespillere er enige. Flere af dem har postet videoer og billeder fra optagelserne, og det er tydeligt, at de er begejstrede og fascinerede af de imponerende, nordiske landskaber. Roland Møller og Dulfi Al-Jabouri henviser begge til, at det giver en skuespiller noget at stå et rigtigt sted og mærke vind og vejr og have noget rigtigt at reagere på.
Gudinder og skjoldmøer sætter dagsordnen
I den kommende Valhallafilm er handlingen flyttet fra Tjalfes perspektiv og tilhører i højere grad pigen Røskva. Det giver en anden dynamik end i f.eks. tegnefilmen. Og selvom det har været vigtigt for Fenar Ahmad, at essensen af Peter Madsens og Henning Kures figurer bliver bevaret og er genkendelige for fans af det højt skattede univers, så har det været lige så vigtigt, at hans film afspejler den tid, som den er skabt i. Ahmad har sågar kaldt Valhalla for sin ”Girl Power” fim. Han afslører også, at han har sine egne nære grunde til at pille lidt ved perspektivet i tegneserien.
Røskva har en stor rolle i Valhalla-filmen. Foto: Kasper Tuxen.
”Nu har jeg lavet to film med mænd i hovedrollerne, og jeg har en datter på 10 år, så det er også en inspiration fra mit personlige liv. Samtidig havde jeg også bare lyst til at lave en kvindelige helt. I min film slås Freja også; det gør hun ikke i tegnefilmen. Hun har en scene, hvor hun smadrer 10 jætter, og hun opfordrer også børnene til at kæmpe. Selv Frigg har en actionsekvens. Det var vigtigt for mig at få kvinderne involveret i kampene. Det er igen en afspejling af det moderne, der er jo faktisk mange kvinder, der kan smadre mange mænd. Kvinder går til kampsport og boksning og fægtning. Nogle gange skal man smadre de der fordomme og kønsroller og kaste dem op i luften og lade nye pigetyper udvikle sig.”
Salome R. Gunnarsdóttir som hårdtslående Freja. Foto: Kasper Tuxen.
Selv Frigg har en actionsekvens.
Forholdet mellem Tjalfe og Røskva og deres individuelle skæbner og håb har også interesseret Ahmad:
”Det handler om en søskendedynamik og om at være udvalgte, og hvad skæbnen bringer. Røskvas skæbne er at være lysets barn og have nøglen til at tæmme Fenrisulven. Tjalfe har til gengæld et brændende ønske om at blive gud. Han vil i krig og have styrke, det er det, han drømmer om. Han er måske et billede på unge, der kigger på Instagram og gerne vil være superstjerner. De hverken kender eller forstår, at der er en bagside af medaljen. Da Tjalfe kommer op til guderne, finder han ud af, at han måske slet ikke vil være kriger. Det er hans historie. Det har også været fascinerende at dykke ned i den måde, hvorpå søskende kan opleve uretfærdighed. Det er helt sikkert Røskva, jeg fokuserer på, men det er en ensemblefilm. Den handler også om Thor, Loke, Tjalfe og om Quark.”
Why so serious?
Humor er et kernelement i Valhalla. Både tegneserien og tegnefilmen er gennemsyret af humoristiske indslag, og bekymrede fans har peget på, at de trailere vi hidtil har set, ikke synes at rumme humor i nær samme mængder. Fenar Ahmads tidligere film har da heller ikke været fyldt med sjov og ballade. Instruktøren lyser op i et stort grin, da han bliver konfronteret med sit dystre image.
”Humoren var en mindre udfordring, end jeg troede, det ville være. Jeg er egentlig en ok munter fyr til dagligt. Når folk ser ”Underverden”, så tror de, jeg er en super mørk fyr. Men jeg kan godt lide at grine. Jeg kan godt lide sjove ting. Der er også nogle virkeligt morsomme momenter i min Valhallafilm, men det er nok en anden slags humor end den, der driver tegneserien. Her kan man bedre slippe afsted med slapstick. Det fungerer ikke i denne type film, i hvert fald ikke for mig. Humoren tager en anden form, f.eks. i de måder som Quark bliver bange på, eller når Thor tager sig selv for alvorligt og tror, han har styr på det hele, selvom han i virkeligheden ikke fatter situationen. Vi havde mere falden på halen komik med i første gennemskrivning af filmen, men det fungerede ikke, det blev for latterligt.”
Fenar beretter, at han ser Valhallafilmen som beslægtet med eventyrfilm som ”Ringenes herre”, ”Willow” og ”Pans Labyrint”. Film som har en alvorlig grundtone men som også indeholder mange virkeligt sjove scener.
Fenar Ahmad lover, at der også er humor i hans Valhalla-film. Foto: Christian Geisnæs.
Ordets kraft
En anden udfordring for Fener Ahmad har været sproget.
”Mine to første spillefilm (”Ækte vare” og ”Underverden”) indeholder en masse slang og gadesprog, og det går bare slet ikke i Valhalla. Men rigsdansk ville heller ikke fungere, så det skulle være et folkeligt, lidt gammelt, dansk sprog uden for mange moderne ord. Det er vildt svært at lave!”, fortæller instruktøren.
Det oplevede jeg også, da jeg besøgte settet i Værløse. Særligt var der en scene, der tydeligt frustrerede Dulfi Al-Jabouri, som spiller Loke. Det var sproget, der drillede, en formulering vil bare ikke ud, og den unge skuespiller kløjes i replikken.
”Sproget er klart en udfordring for mig, jeg er vant til at kunne improvisere og bruge slang, det er en af mine styrker, men det går ikke her,” siger han.
Fener Ahmad forklarer, at han efter de to første gennemskrivninger fik Henning Kure og Peter Madsen til at gennemlæse det og give deres kommentarer til manuskriptet.
”Jeg ville gerne have, at deres ånd var med i filmen. Vi fik Peter til at give os en masse råd omkring sproget i filmen, og det gav mig et stærkt fundament, som jeg kunne tage afsæt i. Jeg synes, det er lykkes for os. En Valhallafan vil kunne genkende tegneserien i filmen, det er jeg sikker på,” siger han.
En Valhallafan vil kunne genkende tegneserien i filmen, det er jeg sikker på
Hvad skal en Valhallafilm sige os i dag?
Tegnefilmen kom i 1986, og det sidste album udkom i 2009. Så hvad er det, Valhalla skal sige os i dag? For Fenar Ahmad er svaret enkelt. Valhalla kan fortælle os, hvor vi og vores kultur stammer fra. Det er en form for kunstnerisk fortælling om vores kerne. Hvad, der imidlertid er lige så vigtigt for Ahmad, er Peter Madsens og Henning Kures eminente persongalleri, som han håber aldrig holder op med at fascinere og more os.
”De er så nuancerede. Ingen er kun gode eller onde – alle er sådan lidt det hele. Thor er rigtig god, men også lidt en idiot. Loke er en rigtig snyder, men egentlig også meget sød. Odin er vis og meget rar, men også kold og bestemmende. Quark smadrer ting og er besværlig, men han har et virkelig godt hjerte. Tjalfe og Røskva er børn, som ikke rigtig hører til der og egentlig bare burde blive hjemme på deres gård og være børn. Alle karaktererne gav mig så umådeligt meget godt til at lave en film. ”
Valhalla har premiere den 10. oktober.
Fakta: En dyr film?
Efter dansk standard er Valhalla en relativ dyr film. Filmens budget er på ca. 34,3 mio. kroner, hvilket kan sammenlignes med Ask Hasselbalchs ”Skammerens datter 2” (2019) på 36 mio. kr. og den effekttunge ”De fortabte sjæles ø” (2007) af Nikolaj Arcel på 39,2 mio. kr. Der er dog langt op til den amerikanske pendant ”Thor: Ragnarok”, hvor budgettet var på svimlende 180 mio. dollars – hvilket svarer til 1.220.004.000 danske kroner.
Valhalla er ikke dyr efter international målestok. Men den må gerne se dyr ud. Foto: Kasper Tuxen.
Fakta: Er Valhalla for børn?
Hvem er det så, der skal gå i Imperial og se Valhalla? Mange spærrede øjnene op, da de tidligt i forløbet kunne læse, at Fenar Ahmads Valhallafilm ville blive en blanding af ”The Revenant” og ”Pans labyrint”. Det lød MEGET voksent for en film baseret på en tegneserie for børn og unge.
Fenar Ahmad afviser dog grinende, at man skal tage det alt for bogstaveligt. Valhalla får en aldersgrænse på 11 år ligesom ”Ringenes herre”. Men havde det stået til instruktøren, skulle filmen have haft et yngre publikum.
”Jeg synes, det er pisseærgerligt, for dem på 9 er jo store nok. Men man skal være 11. Min datter fylder 11 til næste år, men havde hun været 10 eller 9, så havde jeg også taget hende med ind at se den. For det er en hurtig og god måde at forstå nordisk mytologi på. Og ja der er vold i den. Der er vold i nordisk mytologi. Det er ikke noget, jeg har fundet på.”
Det er bemærkelsesværdigt, at det ikke kun er Fenar Ahmads Valhallafilm, som er udfordret af aldersbegrænsninger. Peter Madsens Valhallategnefilm var det også tilbage i ’86, fortæller Peter Madsen selv:
”Da vi lavede tegnefilmen var den lige ved at få en 12-års grænse. Ved screeningen var den for skræmmende, så vi blev bedt om at klippe den om, så den kunne få en 7-års grænse, da den ellers ville blive slagtet. Ved næste screening havde vi skruet ned for lyden, men ellers stort set ikke lavet noget om – og så gik den glat igennem. Det var lidt snyd, men nu tør jeg godt røbe det.”
Røskvas skæbne er også i filmen forbundet med Fenrisulven. Foto: Kasper Tuxen.
Tak til Dan Knudsen, Morten Tjalve, Lene Westermann og Christian Aarestrup for uvurderlig hjælp undervejs.
