“De Fem” er Nummer9’s serie hvor eksperter og entusiaster giver fem tegneserierelaterede anbefalinger.
“Hvad skal jeg dog give min kæreste m/k på Valentinsdag?” tænker du måske.
Det går ikke længere med røde roser og hjerteformede æsker med fyldte chokolader. Du må da kunne finde på noget originalt…
Må vi anbefale en romantisk tegneserie?
Så kan I krybe tæt ind til hinanden i sofaen eller sengen og mærke amorinerne gøre deres kærlige arbejde mens I læser højt for hinanden. Det er en sikker vinder. Vi siger det bare.
Her er fem fremragende tegneserier om alskens former for kærlighed, anbefalet af Nummer9’s skribenter:
“Saga” af Brian Vaughan og Fiona Staples (G Floy)
Alana er fra den teknologisk højtudviklede planet Landfall. Marko er fra månen Wreath, hvis beboere besidder magiske kræfter. Landfall og Wreath har igennem århundreder været i krig med hinanden, og stridighederne har i tidens løb bredt sig til resten af galaksen. Men da Alana og Marko møder hinanden er det (næsten) kærlighed ved første blik, og inden de selv ved af det er de ikke blot håbløst forelskede, men er blevet forældre til pigen Hazel. ”Saga” er Hazels historie om, hvad der derefter sker.
Brian Vaughan og Fiona Staples har med ”Saga” skabt en unik kærlighedshistorie, hvor intelligente, mordlystne robotter med familieproblemer, kyniske lejemordere, børneprostitution, rumskibstræer, en spøgelsesbabysitter og drab i massevis indgår på lige fod med bleskift, børneopdragelse og problemer med svigerforældrene. Hvis du nogensinde har drømt om, hvordan det ville se ud hvis ”Star Wars” og ”Game of Thrones” mødtes, muterede og blev til et romantisk komediedrama med politiske undertoner, så er ”Saga” noget for dig.
– Carsten Fogh Nielsen
“Don’t Go Where I Can’t Follow” af Anders Nilsen (Drawn and Quarterly)
Valentine’s Day leder tankerne hen på stormfuld forelskelse. Men måske er det også en dag, hvor man bør overveje den dybe kærlighed, nærværet og det faktum, at man gør klogt i at sætte pris på den tid, man får sammen. For før man aner det, kan det være slut, og den sidste tid er måske ikke så let, som man kunne have ønsket.
Alt dette og mere til formidles på smertelig men også smuk vis i Anders Nilsens ”Don’t Go Where I Can’t Follow”. Værket er Nilsens dybt personlige fortælling om sit 6 år lange kærlighedsforhold til sin forlovede, Cheryl, og den snigende, hæslige sygdom, der satte en brat stopper for deres liv sammen. Det er et værk, som i den grad tager betegnelsen grafisk roman alvorligt. Fortællingen skildres via fotografier, dagbogsnoter, tidlige kærestebreve, illustrationer og passager af mere traditionel tegneserieform. På trods af dette kreative eksperiment med form, bliver den aldrig utilgængelig eller uvedkommende men tværtimod mere autentisk og helstøbt.
“Don’t Go Where I Can’t Follow” er en stærk læseoplevelse, som skaber efterklang, der varer ved. Jeg har læst den fire gange nu, og vil i dette lukkede selskab godt indrømme, at jeg har fældet tårer hver gang.
– Mads Bluhm
“The Property” af Rutu Modan (Jonathan Cape)
Israelske Rutu Modans opfølger til den internationale graphic novel-succes ”Exit Wounds” blænder op i Ben Gurion lufthavn, Israel. Her går køen til sikkerhedskontrollen totalt i stå, da den excentriske bedstemor Regina Segal nægter at kassere den store flaske vand, hun havde tænkt sig at tage med i flyet. ”Det er ikke pengene, det er princippet!” insisterer hun over for sit hårdt prøvede barnebarn, Mica. Sammen er de to kvinder på vej til Warszawa, hvor Regina vil kræve sin ret til den ejendom, hendes jødiske familie måtte forlade efter nazisternes indtog i 1939. Eller det er i hvert fald bedstemorens påskud.
I virkeligheden handler turen om en mørk familiehemmelighed og om kærlighed, der aldrig ruster. ”The Property” er en letbenet og drøncharmerende romantisk komedie i tegneserieform. Hvor ”Exit Wounds” var lidt tynget af sine ambitioner om at diagnosticere det moderne Israel, så er Modans nyeste graphic novel et vittigt lille skæbnedrama med en moderne jødisk problemstilling som klædelig alvorlig klangbund. Visuelt blander den israelske tegneserieskaber en digital, ligne claire-inspireret streg med fotorefererede skuespilpræstationer til et udtryk, der er cartoony og realistisk på én gang – og som holdes elegant sammen af en afdæmpet og stemningsfuld farvelægning.
Romantisk læsestof for alle aldre!
– Erik Barkman
Valhalla 8: “Frejas smykke” af Peter Madsen og Henning Kure (Carlsen)
Der er fra starten amoriner i luften i ”Valhalla 8: Frejas smykke”, hvor Freja for en gangs skyld har fået hovedrollen i den klassiske danske serie om de nordiske guder. Odin, Loke og Heimdal forsøger alle at trænge sig ind på kærlighedsgudinden, men med ganske forskellige motiver. Odin er ude efter et engangsknald, Loke fordi han fanges i sit eget rænkespil og Heimdal fordi han er ramt af en kraftig forelskelse. Problemet for alle tre består i, at Frejas dør er beseglet med trolddom, så gæster kan kun komme ind, hvis Freja selv ønsker at de skal kunne komme ind. Eller som Freja formulerer det: ”Kun den, der er modtagelig for kærlighedens gave, kan trænge herind”.
I krig og kærlighed gælder alle kneb som bekendt, og jagten på Frejas gave sår ondt blod mellem guderne. Af de tre bejlere når de to af dem ind ad døren, men kun én får lov til – så at sige – at trænge helt ind. Så har du glemt at få købt en valentinsdagsgave, så behøver du altså ikke fortvivle, den kan også pakkes ind i en dyne!
– Morten Tjalve
“En dyne af sne” af Craig Thompson (Fahrenheit)
Den unge kærlighed er sjældent set så ren og uskyldig som i Craig Thomsons smukke, selvbiografiske og efterhånden nyklassiske grafiske roman, “En dyne af sne”.
Unge Craig vokser op med sin lillebror i en stærk kristen familie, og da han som 15-årig på en baptistisk sommerlejr forelsker sig i pigen Raina og senere besøger hende og hendes familie i tre uger, må han lære at elske under guds strenge blik.
Det er en mursten af en roman om den første kærlighed, men også om at blive voksen, at finde sine egne svar på livets store spørgsmål: tro, kærlighed, sex, familie. Båret af Thomsons organiske, ornamenterende penselstøg, der hverken viger for lyriske krummelurer, det store drama i den lille handling eller lidt heftig symbolik.
Det er for alle jer der endnu har lidt uskyld i behold, eller har brug for at huske hvordan det var den første sande gang, med al sin beruselse og fortvivlelse.
– Kristian Bang Larsen
