Avisstriben John John er smukt tegnet og sjov, selvom den holder sine figurer ud i strakt arm.
John Kenn Mortensen er vel nærmest blevet den mest internationalt kendte, aktive danske tegner med sine post it-monstre.
For dem, der alligevel ikke kender dem, så er det enkeltstående, Edward Gorey-inspirerede illustrationer af mødet mellem mennesker, oftest børn, og alskens opfindsomme former for monstre og overnaturlige væsener i et gotisk univers, dvs. en tid lige før verden gik af lave, som lige præcis ligger længere tilbage, end nogen nulevende kan huske, og hvori det uhyggelige dyrkes med en romantisk længsel. Og det er bestemt ikke ufortjent, for Don Kenn, som Mortensen hedder på blogspot og tumblr, boltrer sig så lystfyldt og begejstret blandt de groteske gespenster og tågeindhyllede tårnkammerornamenter, at den gotiske genres egentlige formål forløses, nemlig eskapismen fra den mere banalt brutale og stupidt ondskabsfulde nutid til en sted og en tid, hvor det uhyggelige har hugtænder og kløer og pupilløse øjne og dermed er mere forsonende i sin rene form.
Ud over post-it’terne laver John Kenn Mortensen også børnebøger og en avisstribeserie, der har kørt i Politikens IBYEN i næsten præcis to år nu.
Sidstnævnte serie hedder John John efter hovedpersonen John John, der ligner en pæntbarberet og jakkesætsklædt John Kenn, og som også har forfattet de samme børnebøger som ophavsmanden, men som har et ekstra, mindre hoved voksende op af issen. Det har den fordel, at John John altid har nogen at snakke med, og de to hoveder kan skiftes til at være den urimelige, barnlige og dumme part fra stribe til stribe eller rude til rude. Det er der masser af humoristisk potentiale i og mange standard-stand-up-hverdagsbetragtninger og vredesudbrud bliver noget sjovere af at blive fremsat af sådan en figur. Der er også mange muligheder for fysiske gags, selvfølgelig især i forbindelse med hovedbeklædning, men også – det morede i hvert fald denne anmelder en del – når det øverste hoved kaster op, mens det nederste er i gang med at indtage en måltid mad på en restaurant. Og endelig er der i det hele taget en overflod af kropsudsondringer og andre ulækkerheder, hvilket skal være betydeligt mere klodset anvendt end her for ikke at være bare lidt morsomt.
Humorstribedelen af John John er således stort set på plads, og så er der derudover det helt særlige Kenn’ske aftryk i form af dates med ligeledes tohovedede kvinder eller siamesiske tvillinger med ét sammenvokset hoved eller bare helsides, fuldfedfarvede tegninger af John John på en bænk – sådan en sidder han tit på – med et post it-monsterlignende monster i baggrunden eller andre enkeltstående motiver med mærkelige skabninger og ingen replikker.
Det er kendetegnende for, hvor fed en tegner Kenn egentlig er, hvor sikker han er i sin egen stil, der potentielt rummer og udtrykker stor skrøbelighed, melankoli og dybde, at det kan føles helt forkert at smide side tre af Politiken-sektionen i aviskurven i stedet for at hænge den op på væggen, hvor den ser ud til at høre mere hjemme. Ikke hver uge, men ofte og for formen forbløffende ofte får striben bare een til at stå wauwesome, og ja, man må gerne formulere sin forgabelse som en zumbainstruktrice fra Albertslund lige netop i denne sammenhæng.
Det betyder dog ikke, at John John er uden problemer. For undertegnedes vedkommende står det, at John John ikke er en rigtig person, eller i hvert fald er voldsomt forvrænget af at blive set gennem et gotisk troldspejl, lidt i vejen for humorens vedkommenhed.
Der er en form for armslængdeprincip forbundet med absurditeten, og selv om det sagtens kan være sjovt både i kraft og på trods heraf, så bliver serien kun bevægende i de enkeltstående illustrationer uden forløb og pointer. I sin ”almindelige” stribeform er den ”kun” dygtig og velfungerende. Hvilket selvfølgelig også er helt fint, blot begrundelsen for den måske lidt lave karakter på Nummer9s nye karakterskala. John John er en god avisstribe, John Kenn er en fantastisk tegner, og på den gamle skala havde det nok også udløst et 4-tal, men det er altså denne anmelders muligvis ikke helt afstemte udlægning, at udvidelsen skal give lidt mere spillerum i toppen af skalaen. På falderebet skal Politiken også lige have et velfortjent klap på skulderen for stadig at holde avistegneriets fane højest herhjemme, bl.a. med serien her.
Titel: John John
Karakter: 4/6
Forfatter/tegner: John Kenn Mortensen
Forlag: Politiken
Form: Avisstribe
Udgivelsesår: 2014-2015
Udgivelsesland: Danmark
