Nummer 9 har bedt en række kendte danskere fortælle om deres forhold til tegneserier. Denne gang er det journalist og studievært på TV2s Go’ morgen Danmark, Katrine Hertz Mortensen, der deler sine læseoplevelser med os.
Katrine Hertz Mortensen (f. 1977) er journalist og tv-vært på TV2s morgenprogram Go’ morgen Danmark. Hun er uddannet fra Roskilde Universitetscenter i 2002, og hentede sine første praktiske erfaringer som journalistpraktikant ved Jyllands-Posten. Fra 2002-2003 fungerede Katrine Hertz Mortensen både som journalist og som chefredaktør ved livsstilsmagasinet KøbenhavnPlus, inden hun i 2003 blev ansat hos Danmarks Radio, hvor hun var studievært på radioens Go’ morgen P3 de følgende godt to år.
I 2006 skiftede Katrine Hertz Mortensen Danmarks Radio ud med TV2, hvor hun begyndte som reporter for TV2 Nyhederne og TV2 News. I knap et års tid fungerede hun desuden endnu engang som radiovært på TV2 Radio, inden hun i 2009 tog hul på rollen som nyhedsoplæser og studievært hos TV2 News.
Blot et år senere takkede Katrine Hertz Mortensen ja til jobbet, som alle morgenfriske danskere lige siden har forbundet hende med, nemlig i rollen som studievært på TV2s Go’ morgen Danmark. I den sammenhæng har Katrine ved talrige lejligheder sat tegneserier på dagsordenen, hvad enten det har handlet om Anders And, Tintin eller The Avengers. Vi tog en snak med hende om hendes personlige tegneseriepræferencer.
Var der tegneserier i dit barndomshjem?
– Ja. Ikke så overvældende mange, men min mor var ret glad for Tintin og Asterix og havde desuden alle sine gamle Anders And-blade liggende. Det var det forjættede land, når man fik lov til at se Anders And-bladene. De var følsomme, og jeg fik først lov til at læse i dem under opsyn og da jeg var fyldt 8 år, så hun undgik iturevne sider, savl og egenhændige tegnebidrag fra møgungen. Jeg læste dem alle igen og igen – historierne var af en anden kvalitet end i dag og tålte genlæsning mange gange. Også de fleste Asterix og Tintin-album kalder minder frem fra en meget tidlig barndom. De blev nemlig fordøjet FØR jeg kunne læse rigtigt og dermed blev forståelsen af historierne også meget… fantasifuld, kan vi sige.
Hvilken tegneserie vakte for alvor din interesse for mediet?
– Dem, jeg kendte hjemmefra. Jeg tegnede selv meget, og især de mange Asterix-album fandt jeg – kreativt set – meget inspirerende. Fantasien kom fra Anders And-bladene – jeg mener, FIRKANTEDE æg? – og Tintin stod for det mere uhyggelige, eksklusive og intellektuelt udfordrende. I hvert fald, når man er barn.
Hvad er i dag din absolutte yndlingstegneserie og hvorfor?
– Et svært spørgsmål; de kan så meget forskelligt. Girauds Blueberry er noget af det flotteste, jeg nogensinde har set tegnet på papir, Franquins Splint og Co. byder på overraskende detaljer, og så er en eftermiddag med te på kanden og Asterix og Tintin ved hånden jo lidt ligesom at komme hjem.
Er der en dansk tegneserie, som du er særligt glad for?
– Jeg synes faktisk, at Valhalla er ret underholdende. Der er historierne jo foræret af andre i mange henseender, og den er ikke helt stram nok på illustrationerne af karaktererne, men jeg tilgiver Madsen meget, fordi jeg holder meget af myterne fra den nordiske mytologi – og fordi han tegner de nordiske skove smukkere end alle andre.
Findes der en tegneseriefigur, som du enten identificerer dig med, eller hvor du kan genkende sider af dig selv?
– Ha ha… nej. Det er ikke mange. Jeg gad godt være Raptus von And, men jeg mangler vist nogle doktorgrader. Ellers følte jeg mig meget på bølgelængde med Peter Parker som barn, og dermed også med Edderkoppen. Han havde et retfærdighedsgen og en ydmyghed OG en sårbarhed, der gjorde ham langt mere virkelig end Hulk og Superman. Dem kommer jeg aldrig til at elske rigtigt. Derudover ville jeg selvfølgelig gerne ligne Catwoman, Wonder Woman eller en af de andre. Jeg var totalt vild med Hulky, som jeg syntes, havde det flotteste mørkegrønne hår, når hun var hidsig, men det var mere på et forfængelighedsplan som lille pige.
Hvilken tegneserie læser du for øjeblikket?
– Alt for få. Jeg læser mest mine egne favoritter igen og igen og tager alt for sjældent fat på nye og ukendte. Lige nu har jeg Watchmen liggende klar på det mentale natbord. Det er dens tur. Igen.
Hvilken tegneserie, som du endnu ikke har læst, ved du bare, at du bør stifte nærmere bekendtskab med på et tidspunkt?
– Jeg har tænkt mig, at jeg skulle dykke mere ned i superheltene… måske Hellboy? Og så er min Blueberry-samling langt fra komplet – den serie er jo sindssygt omsiggribende. Den skal læses færdig og min kæreste mener dernæst, at jeg skal give Blåfrakkerne en chance. I tegneseriekredse er min smag ikke så avanceret og slet ikke undergrundsagtig nok. Lige i det miljø er jeg nok sådan én, man i filmkredse ville kalde en ‘bar-røv-og-burger’-type. Men det er fint med mig. Jeg er ikke en connaisseur ud i alt, hvad jeg foretager mig. Jeg synes bare, de tegnede sider tager mig til et dejligt sted, og så kræver jeg ikke mere. Men jeg er modtagelig overfor gode forslag!
Hvad kan tegneserier give dig, som du ikke kan finde i andre kunstformer?
– Total afslapning, kreativ stimulans, inspiration, farveglæde, barnlig glæde, underholdning, frikvarter.
Hvad er det bedste, der er sket indenfor tegneseriernes verden indenfor de sidste ti år?
– De mange film, som har kastet sig over DC og Marvels universer har – i mine øjne – været med til at få fleres øjne op for de skatte, der ligger gemt dér. Jeg tror på, at det vil styrke tegneseriemediet og få flere til at give de tegnede udgaver af universerne en chance. Men det er klart, at man ikke kan vinde alle. Jeg havde selv en dansklærer ved navn Irene, der var skarp, underfundig og kreativ – altså en oplagt tegneserielæser i mine øjne – men hun kunne simpelthen ikke tyde og forbinde tekst og billede. Man skal være til det.
Hvordan reagerer din nærmeste omgangskreds på din fascination af tegneserier?
– Mine venner kender mig jo. Og flere af dem er selv tegneserielæsere, ligesom min kæreste er det, så jeg får ikke så meget røg. Men det er klart, at der af og til er jokes om, at jeg læser børnebøger, osv. Som regel kan jeg dog sætte spotten i relief ved at nævne mit bagkatalog af almindelig litteratur, men i bund og grund synes jeg jo, at det er kritikernes eget tab.
Husk at kigge forbi Nummer 9 på næste fredag, hvor vi stiller endnu en kendt dansker 9 skarpe spørgsmål om tegneserier.
Del på
