Tegneserien Zanfyst fra Troy har i mange år foreligget som en uafsluttet teaser uden de sidste fire album i serien udgivet. Nu kommer hele herligheden i to boks-sæt, som Jakob F. Nielsen anmelder – først boks 1.
Af alle tegneserier har jeg læst de første fire album af Zanfyst fra Troy – nu samlet i Zanfyst fra Troy boks 1 – flest gange. Jeg har slet ikke tal på, hvor mange. Hvis man spurgte mig i går hvorfor, ville jeg bestemt ikke have tænkt over, hvad der gør Zanfyst fra Troy til så indbydende underholdning. Den glider bare lige ned. Og jeg vil mene, at når talen falder på en underholdningsgenre som heltefantasy, som Zanfyst fra Troy hører til, så er det nok den største ros, en tegneserie kan få.
Zanfyst fra Troy er så velkonstrueret, at læseren har let ved at sluge tegneseriens stereotyper. Man kan ikke undgå at blive opslugt.
Det betyder også, at forfatteren Christophe Arleston og tegneren Didier Tarquins heltefantasy ikke indeholder nogle skjulte dybder. Hvis popularitet siger noget om et værks kvalitet, så må Zanfyst fra Troys store succes i Frankrig tale til de flestes overbevisning. Der er efter Zanfyst fra Troy lavet hele syv serieaflæggere for at tilfredsstille en umættelig læserskare i Frankrig.
Jeg vil mene, at man godt kan tale om popularitet som en kvalitetsmålestok, men det ville i så fald være en snævert afgrænset målestok, som kun fortæller noget om hvor letfordøjelige de bredeste og lettest tilgængelige genrer er.
På denne målestok rangerer Zanfyst fra Troy med dens velspundne og sprudlende eventyr, der intet mangler, højt.
Tegneserien har som sit omdrejningspunkt helten Zanfyst, som ikke er ligesom enhver anden beboer i verdenen Troy. Det unikke ved Zanfyst er den måde, hvorpå han som heltestereotyp indeholder det typiske fantasytræk af en overgang fra en hverdagsverden til en fantastisk verden. De er i Zanfyst nært sammensatte.
De fleste mennesker i Troy har magiske evner, som vedrører et eller andet forhold til normal hverdag, fx har en servitrice i en kro evnen til at få kunderne til at tørste. Ligeledes kan Zanfyst noget så uattraktivt som at smelte jern, og han er derfor blevet landsmed. Men han er kun ganske normal indtil den dag hvor en baron med det irriterende oversatte navn Guldimund kommer til byen med et knækket sværd. Zanfyst skal reparere sværdet og ryger ved berøring af sværdets skæfte uskadt i en smeltedigel. Det er ikke helt normal hverdag i Troy.
Det viser sig, at Zanfyst får ubegrænsede kræfter, når han berører sværdets elfenbensskæfte. Denne indsigt sender ham ud på den fantastiske rejse, som gennem otte hæfter har stillet ham over for drager, sømonstre, vismænd, sørøvere, riddere og en ærkefjende med samme uindskrænkede magiske kræfter. Hele rejsen er for at finde meningen med Zanfysts specielle evner som helt og det dyr, der har lagt elfenben til sværdhæftet.
En anden kreativt anvendt stereotyp er, at Zanfyst ikke ligesom andre kedelige helte kun har en blond forlovet. Den lyshårede pige har nemlig også en mørkhåret tvillingesøster. Det er jo klart. Den lyshårede heltinde er ligesom alle andre heltinder kysk, skruk og håbløst kvindelig. Hun ønsker kun at tøjle helten i deres hjemstavns flække med et dusin unger og finde en fri stund til at fjolle i smug. Den mørkhårede søster pifter hele den eventyrlige rejse op ved at være en sexgal, mandeglad og velformet ekshibitionist, der konstant forsøger at forlede den ærbare Zanfyst til at se hendes ’fanny’, hvilket selvfølgelig er til den forlovede søsters forbitrelse. Det er lige noget for den svedige pubertære tegneserielæser, vi mænd nok alle sammen har inde i os et sted.
Tegneseriens kvalitet ligger også i, at hvert hæfte i serien formfuldendt inddeler den eventyrlige rejse i mindre og velformede delhistorier. Hvert hæfte fungerer fint som delhistorie, men de bliver aldrig helt så afsluttede, at de bliver selvstændige i forhold til det overordnede rejsemål.
Der kan være en anden årsag til, at jeg har været fuldstændig solgt på den her tegneserie. Jeg har endnu aldrig læst de fire sidste hæfter. I mange år var de ikke udgivet på dansk, hvilket var til så stor frustration for mig, at jeg købte det femte hæfte på fransk. Desværre slog mit franske ikke til, så jeg blev til sidst nødt til at lægge tegneserien fra mig. Det kan være, at tegneserien har gjort så stort et indtryk på mig, fordi den var en uafsluttet teaser. Den havde endnu ikke nået at spolere indtrykket ved at præstere en ringe afslutning på serien. Men nu foreligger den komplette serie på dansk, og jeg anmelder næste gang de fire sidste hæfter.
Én ting kan man ubetinget sige om den første del af Zanfyst fra Troy. Hvis man som læser kan købe de kreative, men uforblommede tegneseriestereotyper, det meget enkle, men uhøjtidelige sprog og bare læse tegneserien som en hamrende underholdende historie, så findes der ikke nogen mere eventyrlig tegneserie end Zanfyst.
Karakter: 4/5
Titel: Zanfyst fra Troy – Boks 1
Forlag: Forlaget Faraos
Forfatter/tegner: Christophe Arleston, Didier Tarquin
Oversætter: Ole Steen Hansen
Format: 4 album i farver og hard cover, 46-54 sider
Pris: 498,-
ISBN: 9788792808486
