I de fire sidste hæfter af Zanfyst fra Troy undslipper helten med nød og næppe en skæbne som hjemstavnsbundet, barnebefængt og blegfed husbond.
Hvordan fortsætter man et eventyr, når helten har opnået ubegrænsede kræfter, overvundet skurken og fået pigen? Hvad består en helts liv af efter den lykkelige slutning? Dér sluttede de første fire hæfter i serien om Zanfyst fra Troy, og dér begynder også de fire sidste hæfter – samlet af Faraos Cigarer i “Boks 2”. Handlingstrådene lægges ud for den sidste del af historien og demonstrerer, hvad Arleston og Tarquin er så gode til: At bevæge sig med i heltegenrens gamle fortærskede furer.
Hvor det første hæfte, “Magohamothens elfenben”, fandt Zanfyst i færd med at forberedte sig på et stævnemøde med sin lyshårede forlovede, heltinden C’ian, begynder hæfte fem – “Sandsigerskens skælven” – med et opgør mellem Zanfyst og heltindens uregerlige mørkhårede tvillingesøster, Cixi. Hun vil have, at han med sine ubegrænsede kræfter skaber flere ting til hende. Men Zanfyst er træt af at bruge sine heltekræfter på at være andres hushjælp, at være en laboratorierotte for de magiske vismænd i Eckmül og generelt at være en eventyrer, der går i lediggang. Så han går på krobesøg med en voldslysten trold for at finde sig et eventyr.
De to søstre har hele tiden trukket Zanfyst i hver deres retning for at drage forskellige sider af helten frem: De træk, som peger med den kedelige borgerlige helteslutning svarende til Thorgals eller en heftigt promiskuøs tilværelse à la James Bonds. I de fire første hæfter var Cixi ikke andet end et drillende indslag af erotik på heltens rejse, men i boks 2 får hun en ny og uforudset rolle. En helt er ikke skabt til hverdagssysler, hvilket varsler ilde for Zanfysts forhold til den lyshårede søster.
Arleston og Targuin vender med fornyelse, humor og selvreflekteret ironi heltegenrens slidte paradokser på hovedet. Helte er ikke bestemt til at leve lykkeligt til deres dages ende med den kyske heltinde, forstår vi. Med legende lethed genopliver de skurken, som ikke var død, men bare totalt kvæstet, så læseren kan få syn for, hvordan Zanfyst klarer sig, hvis skurken besad den uindskrænkede kraft og det totale overherredømme. Og så er der jo afslutningen på historien om det mystiske fabeldyr og kilden til al magi, Magohamothen, der skal ordnes. Når dén historie også er udtømt, ryger Troy ud i universet i en helt ny serie, Zanfyst fra Stjernerne.
Zanfyst fra Troy har på minussiden en tilbøjelighed til at køre i en evindelig rille af plat, seksuel spøgefuldhed, den har en til tider irriterende fortæller, der mest af alt bruger sin taletid på platte anekdoter om verdenen Troy, og så har udgivelsen alt for mange sproglige fejl og mangler. Alligevel synes jeg ikke, at den sidste del af Zanfyst fra Troy skuffer, den fortsætter de første fire hæfters fabulerende rejse i et højt og underholdende tempo med skæve begivenheder, overraskende handlingsafstikkere og fantasifulde fornyelser af genren.
Karakter: 4/5
Titel: Zanfyst fra Troy – Boks 2
Forlag: Forlaget Faraos
Forfatter/tegner: Christophe Arleston, Didier Tarquin
Oversætter: Ole Steen Hansen
Hæfter: 4
Udstyr: Hardcover, 46-54 sider i farver
Pris: 498
ISBN: 978-87-92808-57-8
