Infection vol. 2: En mand eller en hær.
Hvis ikke Casper Sand i ekstramaterialet fortalte om, hvor langstrakt en proces det har været at skabe de to første bind i Infectionserien, så kunne man forledes til at tro, at det hele er hyperaktuelt og afspejler coronapandemien.
For i Infection2 bekæmper miljøorganisationen Global Waste ”den grønne pest”, der har spredt sig globalt. Produktion af antistof skal udbredes. Mennesker under fattigdomsgrænsen dør i højere grad end i velstillede lande. Dødstal er underholdning i nyhederne, hvor verden i øvrigt præsenteres inddelt i grønne, gule eller røde zoner, alt efter hvor hårdt pesten hærger.
Det bliver jo ikke meget mere aktuelt, så cadeau for at være på forkant, og så hører lighederne med virkelighedens verden forhåbentlig også op. For i Infection har det hele fået en adrenalinindsprøjtning, hvorfor kapitel 5 lukker med denne opsummerende status på historien:
”Konflikterne vælter frem! Der skydes hul i arme, folk bliver lænket, dyppet i vand, eksploderet, gjort nøgne og tilfangetaget! Og sidst men ikke mindst, en parasit i lungerne på Dave Blame er ved at bryde ud, hvis den ikke bliver bedøvet! Hvad skal der dog blive af os alle!?”
Benævnte Dave Blame er hovedpersonen, tidligere soldat i Global Waste, nu på hævnmission efter selvsamme organisation, der i Infection 1 forlod ham alene på Antarktis. I Infection 2 er han på vej mod ”det nye Rusland” for at få sin hævn ledsaget af en lille sluttet skare af hjælpere ombord på smuglerskibet MS Camouflage. Problemet er bare, at lejemordere fra Global Waste i første omgang kommer ham i forkøbet, da de er udsendt for endegyldigt at få ham fjernet fra jordens overflade.
Lige så pænt og glat billedsiden er, lige så skæv og gakket er humoren hos Casper Sand. Der er helt klart en mangainspiration i tegningerne og det glatte, digitale udtryk kan være lidt en smagssag, men det ser lækkert og indbydende ud. Sands måde at fortælle på, minder lidt om den samme overdrevent eksplicitte voldshumor fra Lasse Spang Olsens film, der måske nok kan være ganske underholdende, men også mangler lidt dybde i længden. Så ja, der er masser af sjove sekvenser, som når den tykke smugler på MS Camouflage forsøger at flygte igennem et koøje, men ender med at have dét og sin ene arm siddende fastklemt om halsen i resten af historien. Ligeledes er der helt ulogisk skøre indslag, som at samme person med klap for øjet har den obligatoriske papegøje siddende på skulderen, den tror åbenbart bare at den er et får, og derfor ikke siger andet end ”mæh”.
Infection 2 indeholder kapitel 5, 6 samt et indskudt bonuskapitel. Det sidste, fortæller Sand i ekstramaterialet, blev delvist lavet for at holde på læsernes interesse, så der ikke skulle gå alt for lang tid imellem de ”rigtige” kapitler. Kapitel 5 kom på hans hjemmeside i 2013, bonuskapitlet lå klar halvandet år senere og kapitel 6 udkommer her i 2021, udelukkende på tryk. Med dette tempo har det desværre umiddelbart lange udsigter, før de planlagte bind 3 og 4 kan læses, hvilket helt klart er et problem for en lang, sammenhængende historie. Det er naturligvis forståeligt, at det som hobbyprojekt tager sin tid, men hvis tempoet holdes, så bliver det jo først i slutningen af dette årti, man kommer til at læse 3’eren. Det er ærgerligt, for det høje tempo i den sjove, underholdende fortælling råber på, at man bare kan få lov at læse videre her og nu, men har ikke dybden til at være et projekt, der skal holde læserens opmærksomhed fanget over mere end et årti.
