Bibi Bergfjord anmelder Niels Rolands Kloge hoveder i samlingen “Tid til eftertanke”.
Med Tid til eftertanke bliver forskning og viden mere spiseligt, mindre kedeligt og somme tider grinagtigt åndssvagt. Men udenfor Weekendavisens højpandede, videnskabelige tillæg står striben ikke så stærkt.
Jeg er ivrig læser af Weekendavisen, men bladrer altid hurtigt igennem tillægget Ideer, selvom jeg matcher dens målgruppe af videnshungrende, bordsamtale-bedrevidende, selvudnævnte tankeigangsættere. Jeg keder mig altid en lille smule, men nikker selvfølgelig anerkendende under læsningen, hvis der er andre i stuen. Hvis der ikke er andre, hænger jeg med mulen og sukker selvmedlidende. Det er jo ikke en sjov erkendelse, at der er så mange, der er så meget klogere end mig indenfor næsten alle tænkelige videnskabelige felter. Men læse det er jeg sgu nødt til, hvis jeg ikke skal blive sådan en gammel grundbog fra 1990’erne, hvis udvikling gik i stå med Eks-Jugoslavien, zapper-generationen og postmodernisme.
Med Tid til eftertanke bliver forskning og viden mere spiseligt, mindre kedeligt og somme tider grinagtigt åndssvagt. Som pendant til ikke bare Weekendavisens akademiske profil, men også til læsernes højpandede selv, er albummet en lille godtepose. I selskab med kun min lænestol og læselampens gyselige sparelys står det dog ikke så stærkt.
Albummets svaghed er ikke – som det for eksempel gælder Copenhipsters blog – at Niels Roland selv er en del af flokken, altså en selvelskende og -hadende akademiker i evig ambivalens og lidelse over de store spørgsmål og sin manglende evne til at svare herpå. Albummets styrke er netop, at det er tegnet af en, der ikke er i ærefrygt overfor forskningens og videnskabens verden.
Niels Roland er autodidakt tegner og kun delvist uddannet indenfor filmvidenskab. Heldigvis for det. Niels Roland har på klog vis bragt denne lakoniske holdning til videnskab med ind i striben. Seriens kloge overhoved, en ranglet forsker, der tager usædvanligt let på sin egen klogskab, er herligt fri for verdensfjernhed, neuroser og storhedsvanvid. Forskeren har en klassisk lille hjælper i karakter af en tavs og overbærende hund, der ser ud til egentligt at vide bedre end hovedpersonen, der ellers skulle vide det hele. Niels Roland både undgår og benytter på denne måde tegneseriens klichéer. Det giver en god balance i stribens univers. Sammen er de et fint og afdæmpet fortællerpar.
Albummets svaghed er, at det ikke står stærkt nok udenfor det forum af forskning, videnskab, trang til at lære – og højpandet bedrevidenhed – som Weekendavisen er. Enkelte sider ender med den skægge, lille skæve pointe, som man elsker i striber, gruk, talemåder og andet småt godteri, og de kan godt bære resten af samlingen. Et lille guldkorn handler om menneskers unaturligt anstrengte forhold til døden, og dette eksemplificeres med verdens sorg over Bambis mors tragiske Disney-død i 1942.
Og det er altså albummet på egen hånd, som jeg har til anmeldelse. Det trækker desværre bukserne ned på striben, selvom jeg har taget hatten af for det velplacerede og humoristiske formidlings- og tegnearbejde midt i en over-oplysningstid.
– Bibi Bergfjord
Faktaboks:
Karakter: 3/5
Værkets Titel: Kloge hoveder – Tid til eftertanke!
Seriens titel: Kloge hoveder
Forlag: Hovedland
Forfatter/tegner: Niels Roland
Farve og form: farver og paperback
Sidetal: 96 sider
Pris: 99 kr.
ISBN: 9788770702164
Udgivelsesår: 2010
Udgivelsesland: Danmark
