Enorm
Gennem 30 år har skaberen af Doonesbury været på nakken af Donald Trump – voksenmobning eller hysterisk morsomt?
”Som I nok kan forestille jer, er politisk satiretegning en ekstremt krævende sag! Det er hårdt slid!,” forklarer den amerikanske serieskaber Garry Trudeau i en søndagsstribe af Doonesbury fra 2015.
Til gengæld glædes han i striben over landets pragtfulde og inspirerende natur. Den vidtstrakte himmel, glinsende have og majestætiske lilla bjerge. Og med blikket rettet mod læserne og vandrestøvlerne solidt plantet i Donald Trumps betagende hentehår, glædes han især over de lavthængende frugter.
Enorm samler op på 30 års Doonesbury-striber med Donald Trump, og fra bogens første stribe fra 14. september 1987 er det tydeligt, at Trudeau næppe nogensinde kommer til at portrættere den nuværende amerikanske præsident i et positivt lys.
Det er således tragikomisk, at første stribe netop stiller spørgsmålet, om det er muligt at forestille sig nogen mindre kvalificerede til landets øverste embede end Arizona-guvernøren Evan Mecham. Hvorefter boligmagnaten Donald Trump opsender sin første præsidentkandidatprøveballon. En sand gave for en satiriker som Trudeau, som Trump senere har kaldt for ”et tredjerangstalent, som prøver at få opmærksomhed ved at være på nakken af mig.”
De bedste sekvenser i Enorm er striberne, hvor Donald Trump hyrer Doonesbury-veteranen Onkel Duke, først som kaptajn på sin luksusyacht Trump Princess og siden til at agere gangster. At sætte tegneseriens mest skruppelløse og moralsk anløbne figur op som spejl for Trudeaus udgave af Trump er fabelagtig underholdning – og hæver striben op over de alt for nemme point.
For når Trudeau direkte har Trump med i striberne som den primære agerende figur, står han ikke lige så stærk som satiriker. Dels stikker karikaturtegningen af Trump rent visuelt af fra seriens øvrige persongalleri – men det er heller ikke rigtig sjovt, når Trumps absurditeter ikke får modspil, og i de bedste striber for eksempel får Onkel Duke til at fremstå som fornuften selv.
Striberne i Enorm løber frem til den 17. april 2016, og på trods af at være pluk fra 30 års dags- og søndagsstriber, fremstår selve læseoplevelsen afrundet og ikke abrupt. Trudeau tegner et absolut fordomsfuldt men også hysterisk morsomt portræt af Trump. Han har ved virkelighedens uforudsigelige mellemkomst det held, at portrættet ender med at slutte cirkel, så manden der for 30 år siden ”jokede” med at stille op til præsidentvalget pludselig er præsident.
