Da den politiske tegneseriestribe over dem alle, G.B. Trudeaus ”Doonesbury”, startede i 1970 var titelfiguren en ung studerende med fremtiden foran sig. I det 33. bind (!!) af den danske udgivelse af serien er hans voksne datter gifteklar. Heldigvis er der stadigvæk masser at tage pis på i det politiske USA.
Kan man hoppe på en serie med bind 33 og stadigvæk være i stand til at følge med? Har man overhovedet ret til at udtale sig om seriens kvaliteter eller mangel på samme? TØR man? Jeg valgte at tage min redaktørs udfordring op og langt om længe smage på serien. Det kom jeg ikke til at fortryde.
Seriens fokus gør det umiddelbart ikke nemt for nye læsere, da persongalleriet er uoverskueligt stort. Man træder ind i et mylder af liv og historier, men hvis bare man slipper tøjlerne lidt, så går det egentlig ganske okay.
Vi møder blandt andet titelfiguren Mike Doonesburys datter, der er irriteret over at hendes kæreste, en hårdt ramt krigsveteran, ikke frier til hende. Vi støder også på Fox-News-journalisten, der vælter rundt i det politiske, amerikanske landskab i et forsøg på konstant at fordreje sandheden, så den passer til hans politiske agenda. Min personlige yndlingshistorie i dette bind er den om Jeff, der rent fysisk bor i sine forældres kælder, men i virkeligheden lever et virtuelt fantasiliv på internettet som frihedskæmperen Røde Slyngel.
Disse fantasier (af nogle kaldet ”krigsporno”) bekymrer hans forældre noget så grusomt, men da han sælgear bogrettighederne og bliver millionær, sker der ting og sager. Det er virkeligt morsom og en spidning af den litterære verden i bedste ”Eks Libris”-stil.
Det er også i dette bind, at vi finder de (i USA) noget så kontroversielle abort-striber. Flere amerikanske aviser nægtede pure at trykke striberne, der tager tykt pis på den texanske abortlovgivning. Striberne kommer som et lyn fra en klar himmel hen imod albummets sidste tredjedel, og der holdes virkelig ikke igen. I ”Doonesbury” er loven formuleret således, at alle abortsøgende blandt andet skal undersøges med en 25 centimeter lang skamstav. Og det efter at have ventet i skammeværelset, hvor man får besøg af et (mandligt) republikansk kongresmedlem, der skal få en på bedre tanker.
Det er grove løjer, og som dansker sidder man og ryster på hovedet af de sære amerikanere og deres snævre syn på verden. Men det var altså sprængfarlig satire i USA.
At læse ”Doonesbury” er lidt som at se en af Robert Altmans mange multiplotfilm, hvor historier og figurer myldrer rundt imellem hinanden som i en Find Holger-bog. Det er de mange små historier, der danner den store (amerikanske) historie. Det er mennesker, der lever deres liv så godt, som de nu kan, imens krige raser, politiske vinde blæser og verdens forandres. Nogle af disse personer er politisk aktive, nogle (som Jeff) er fuldstændigt tabt bag en politisk vogn, men fælles for dem er, at de lever, ånder og i hvert fald føles virkelige, når man sidder og læser. Nogle fungerer som illustrationer af ideer, imens andre er runde, nuancerede mennesker.
Alt her i livet er på en eller anden måde politisk, men ofte tænker vi ikke videre over det. Vi har for travlt med at leve. Hvilket velsagtens er en af Trudeaus mange pointer.
Er serien lige så god, som den altid har været? Er den bedre end nogensinde før? Er den tegneserieverdenens svar på David Bowie (jovist, det er fine ting, der kommer, men INTET slår 70erne!)? Er balancen imellem de personlige, nære historier og den politiske satire ikke så klokkerent ramt som tidligere? Savner vi (i denne sammenhæng, forstås!) George W. Bush, der var SÅ nem at gøre grin med? Er den ligeså sjov, som den altid har været? Er den mere eller mindre rørende, vedkommende og bevægende?
Jeg skal ikke kunne sige det. Det må mere erfarne læsere af serien kunne svare på.
Til gengæld kan jeg sige, at jeg slugte dette album (i øvrigt med den fremragende titel ”I er altså villige til at dø for at opnå skattelettelser?”) i meget store, velsmagende mundfulde og nu har lyst til at spise mere. Jeg grinede, blev rørt og tænkte over min samtid. Og blev en smule klogere på den politiske verdens dårskab.
Sådan. Mere, tak.
Karakter: 4/5
Titel: Doonesbury: I er altså villige til at dø for at opnå skattelettelser?
Forfatter/tegner: G.B. Trudeau
Forlag: Cobolt
Oversat af: Ole Steen Hansen
Farve og form: Sort/hvid, softcover
Sidetal: 64
Pris: 168,00
ISBN-13: 978-87-7085-491-7
Aktuelt udgivelsesår: 2013
Udgivelsesland: Danmark