Husk kilden, når du drikker vandet
Fortællingen om den engelske politiske aktivist David Crooks skæbne som fange i det kommunistiske Kina er fejende flot i sin grafiske fremstilling af mennesket mod systemet. Men Husk kilden, når du drikker vandet mangler en klar og tydelig rød tråd.
Hvem er David Crook, og hvorfor er det nødvendigt at fortælle om hans liv og levned? Det vil de fleste læsere nok spørge sig selv om. Svaret synes indlysende: Med hans oplevelser i USA som vidne til Depressionen og Børskrakket i 1929, frivillig i De Internationale Brigader under Den Spanske Borgerkrig, spion for den sovjetiske sikkerhedstjeneste (NKVD), efterretningsofficer i det britiske luftvåben under 2. Verdenskrig og sidst, men ikke mindst som akademiker, ægtemand, familiefar, kommunist og fængselsfange i Kina er der lagt op til en spændingsmættet fortælling om et usædvanligt menneske.
Resultatet er en dyster, smuk og rørende grafisk skildring af en aldrende mands følelser, kropssprog og legemlige forvitring, mens han som ideologisk fange konfronteres med systemets absurditeter og kæmper for ikke at give op under de endeløse forhør og tilstå noget, som vitterligt går hans kommunistiske overbevisning imod.
Alt dette sørger Henrik Rehr for at illustrere. Med sin skraverende stil og sort-hvide tegninger, der også fungerede optimalt i Rehrs forrige historisk grafiske roman, Gavrilo Princip, leverer han betagende billeder, som i højere grad end dialogen, driver værket frem. De maleriske scener af Crook på sine lange rejser i Kina og USA og de mange forskellige mennesker han møder på sin vej, særligt de små billeder af kinesere og deres husdyr i togkupeen på 4. klasse, fremhæver Crooks antropologiske nysgerrighed og fornemmelse for retfærdighed, som paradoksalt nok kommer til at koste ham fem års fængsel i isolation. Med andre ord: Billederne taler sit tydelige sprog.
Flashbacks som livskraft
Husk kilden, når du drikker vandet begynder i marts 1973 med billederne af en mand og en kvinde hjemme i privaten. De er begge midaldrende. Han sidder i en sofa og læser en bog – George Eliots Daniel Deronda. Hun spørger ind til hans velbefindende, kysser ham, og går ud i køkkenet for at tilberede mad. Der er dyb kærlighed, varme og ømhed mellem de to.
Bogens handling om Daniel Derondas liv og levned har symbolsk betydning. Den får David Crook til at tænke tilbage på sit liv, og han genoplever sine store og glædelige livsbegivenheder, der giver ham den nødvendige styrke til at udholde årene i isolationsfængsel. Bogen fungerer med andre ord som anslaget til Crooks egne spring i tiden.
Som følge af de mange forskudte flashbackscener skal man holde tungen lige i munden, men når man først fanger metoden, fremstår den ikke bare logisk, men fremmer også en empatisk indlevelse i hans følelsesliv.
Som bogen skrider frem, med hop fra den ene betydningsfulde livsbegivenhed til den anden, ser vi blandt andet Crook som såret kombattant ved fronten i det nordlige Spanien, hvor totalitarismen stikker sit grimme ansigt frem. Under sin rekonvalescens i Madrid bliver han nærmest ved et tilfælde spion for NKVD og får til opgave at udspionere politiske modstandere. Han vælger entydigt side, men der gives ingen forklaring på, hvorfor han gør det.
Det samme træk går igen i Shanghai. Her er er den indflydelsesrige trotskist Frank Glass (læs: Cecil Frank Glass) målet. Under pseudonymet Li-Fu-jen skrev han flere artikler med budskaber, som afveg fra de stalinistiske dogmer. NKVD har uden tvivl haft sine ubehagelige motiver, men vi hører intet om Crooks egne ideologiske eller moralske overvejelser i forbindelse hermed.
I hovedpersonens nærhed er den vigtigste biperson Isabel. Deres livsbaner krydser hinanden på universitetet i Nanjing. De bliver gift i 1942 og rejser senere fra London til det vestlige Kina, hvor trange livsvilkår og borgerkrigen sætter rammerne for deres oplevelser. Her opstår for alvor parrets varige kærlighed til landet og folket. De ender med at fejre den kommunistiske sejr i borgerkrigen sammen med højtstående partimedlemmer i Den Forbudte By. Hvad denne pludselige gæstfrihed skyldes, får vi heller ikke nogen forklaring på, og læseren efterlades i uvished.
Fragmenteret og ufuldendt
Det er kort sagt ikke nemt at blive klog på David Crook. Vi kommer ikke tæt nok ind på livet af ham. Der er flere spørgsmål, som står ubesvaret hen. Hvad driver ham ind i tilværelsen som spion, hvorfor rejser ægteparret egentlig til Kina, og hvorfor udviser han i sidste ende blind loyalitet over for det Kina, som har behandlet ham så skidt?
Julian Voloj skriver i sit forord, at selv om Cook er forholdsvis ukendt, kan man argumentere for, at han var en af de mest indflydelsesrige udlændinge i det kommunistiske Kina, og at hans liv er en fascinerende historie om det tyvende århundrede.
Husk kilden, når du drikker vandet er en fin læseoplevelse, og Crook har uden tvivl haft et begivenhedsrigt liv, men værket synes underlig tilfældig på afgørende punkter, og det er ganske enkelt svært at forstå, hvorfor netop de livsbegivenheder, vi læser om, fører frem til tilgivelse frem for afsky og vrede. Det er også svært at drage andre historiske paralleller til lignende nutidige problemstillinger end den, at revolutionen før eller siden æder sine egne børn. Det står ikke klart, hvorfor vi skal høre lige præcis denne historie lige nu. Det giver stof til eftertanke, og der er rigeligt med selvbiografisk materiale til rådighed.
