Den store pyramides mysterium
Opdagelsen af en ægyptisk historikers beskrivelse af en “glemt” faraos grav, en mystisk præst ved navn Sheik Abdel Razek, onde skurke og to ærkebritiske helte, så har vi alle ingredienserne til en forrygende skattejagt — måske lige bortset fra en femme fatale.
Modsat de europæiske samleudgaver på fransk, engelsk, spansk, etc., så indeholder Cobolts andet Blake og Mortimer-samlealbum ikke historien Det gule mærke (La Marque jaune). Det er derfor “kun” på 160 sider og ikke 224 sider som de andre. Den danske udgave er til gengæld lidt større i format med 23,5 x 31,5 cm mod 21,9 × 29,9 cm. Det Gule Mærke udkommer som det tredje danske album.
Den store skattejagt
I sidste historie reddede englænderen Kaptajn Francis Blake fra MI5 og den skotske atomfysiker og ingeniør Philip Mortimer hele verden fra det “Tibetanske Gule Imperium” ved, at Mortimers opfandt det ultimative våben, kampflyet Sværdfisken.
Denne gang er Mortimer blevet inviteret ned til Egypten af sin ven, egyptologen Ahmed Rassim, der er ansat på Det Egyptiske Museum i Cairo. Det viser sig, at Rassim har fundet et papyrusfragment skrevet af den kendte egyptiske præst og historiker Manetho fra 2. årh. f.Kr. Sammen finder de to forskere ud af, at Manetho beretter om det såkaldte Horus’ kammer! Dette kammer var gravkammeret for Faraoen Akhnaton (1378-1362 f.Kr.), en af de vigtigste og mest interessante af de egyptiske faraoer.
Drømmen om at finde dette kammer fyldt med uvurderlige gravgaver ville overgå enhver arkæologs drøm! De finder desuden endnu et papyrusfragment, der beskriver, at kammeret befinder sig i selve Cheopspyramiden, den største pyramide på Gizaplateauet lige ud for Cairo. Men de er ikke de eneste, der leder efter denne skat. Onde kræfter prøver med alle midler at komme dem i forkøbet, og så begynder den vildeste skattejagt.
Den stramme stil
Arven fra avis-striber fra 1930’erne og 40’erne fra USA ses tydeligt i Edgar P. Jacobs’ stil med overfyldte og forklarende tekstkasser, hvor tegningerne mere er forklarende ledsagere til teksten end omvendt. Selvom det godt kan være ret tungt at komme igennem de forklarende tekster, så er Jacobs design af hver eneste rude og sidernes opbygning stor grafisk kunst, hvor historien drives frem af konstant drama og spænding, der ligger lige under overfladen og som en boble blot venter på at sprænge i luften.
Ligesom med flyet Sværdfisken i forrige historie, der først ses 151 sider inde i historien (side 213 i Blake og Mortimers klassiske eventyr: Sværdfiskens Hemmelighed), så ses også pyramiden først langt inde i det første album. Cheopspyramiden i sin helhed optræder først 46 sider inde i historien (side 70 i samlebindet) og præsenteres med en flot tegnet helhedsside. Pyramiden ses fra frøperspektiv og ser voldsom stor ud, hvilket den med sin højde på 138,5 meter selvfølgelig også er i virkeligheden, men her ser pyramiden bare ud til at fortsætte ud i en uendelighed.
Denne tegning viser Edgar P. Jacobs’ fantastiske tegneteknik suppleret med en sublim farvelægning, og helt generelt er dette albums tegninger og sidekompositioner noget af det bedste, Jacobs præsterede.
Arven fra Ægypten
Efter romernes fascination af Oldtidens Egypten, først under Augustus (27 f.Kr.-14 e.Kr.) og især under kejser Hadrian (117-138 e.Kr.), oplevede verden endnu et Egyptomania efter Napoleons invasion og med hans videnskabelige ekspeditioner til Egypten i årerne 1798-1801. Og med den britiske arkæolog Howard Carters fund af Tutankhamons intakte grav i 1922 i Kongernes Dal startede det hele forfra. Bølgen blev også lidt sjovt kaldet “King Tut Craze” eller “Tut-mania” i USA. Edgar P. Jacobs var også dybt fascineret af oldtidens Egypten og Tut. Det ses bla. i dette samlealbums ekstra materiale med Jacobs artikel om “Fundet af Tutankhamons Grav” på siderne 151-152 og hans tegnede dokumentar Tutankhamons Skat på siderne 153-157.
Derfor var det også oplagt, at Egyptens oldtid var rammen om Edgar P. Jacobs historie, der startede i seriemagasinet Tintin (Le Journal de Tintin) i 1950 og løb som føljeton indtil 1952. Den trekvart århundrede gamle historie er ældet med ynde, akkurat som de klassiske Tintin-historier, Jacobs åbenlyse forbillede. Tempoet er ganske vist markant lavere i Blake og Mortimer og fortælleformen mere omstændig, men det gør til gengæld, at man dvæler længere ved siderne og nyder Jacobs fantastiske tegninger endnu mere. Denne fordybelse er selve charmen ved Blake og Mortimer og det, der gør serien til mere en blot endnu en Tintin-klon, ikke mindst i Den store pyramides mysterium. Glæd dig til at dykke ned i denne fantastiske og spændende historie!
