Pakkepost til hele universet
Morten Dürr og Patrick Steptoe slår pingstatuetterne sammen i Kurt Komet og Robothunden Rex, der byder børn med på en pakkepostlevering af sproglige finurligheder spækket med herlige tegninger.
Det står ikke tydeligt nogle steder, men der er lagt op til en serie af letlæsningsbøger. Allerbagerst kan det da også læses med småt, at der i serien er denne udgivelse … og foreløbig ingen andre! Baseret på Kurt Komet & Rex – Pakkepost til hele universet, så skal Morten Dürr og Patrick Steptoe bare se at komme i gang, for den er charmerende og sprogstimulerende på samme tid.
Over fem kapitler folder Morten Dürr (Ping vinder med Zenobia) og Patrick Steptoe (Ping vinder med Repulsive Attraction) det bedste af tre verdner ud.
Første verden er Raketbuddet Kurts. Vi er langt ude i fremtiden, hvor PostNord endegyldigt har kapituleret og overladt pakkeposten til X-PRÆS. I første kapitel følger man Kurt rundt på arbejde, hvor han blandt andet leverer sutter til planeten Skrål og badebolde til planeten Plask. Man får også præsenteret hans partner, robothunden Rex, der både kan strikke, klippe hår (på sig selv), skyde med laser og meget mere. Med andre ord er det et ualmindeligt opfindsomt univers, Dürr har kreeret til læserne. Fra kapitel to bliver handlingen for alvor sat i gang, da Kurt får overdraget en pakke, der skal leveres på planeten Hundred-år-efter.
Anden verden er der allerede givet eksempler på, det er nemlig den sproglige. Tegneserien er med et lix tal på 17 beregnet på læsning i de mindre klasser. Meget pædagogisk lægger den også ud med få og korte sætninger, hvorefter der stille og roligt bliver skruet lidt mere op for kravene til den unge læser. Det primære er dog, at den leger og giver lyst til at lege med bogstaverne og sproget – postkontoret X-PRÆS er et godt eksempel. Derudover varieres de sproglige virkemidler undervejs. Nogle gange er rim i fokus, som da føromtalte pakke skal leveres til en olding på Hundred-år-efter, der præsenterer sig som: ”Bøv er mit navn, men ikke af gavn. Jeg kommer fra Rim og kaldes Sublim.” Andre steder er allitterationen i fokus, som da der skal leveres sand til Sanddykkerne på Sahara. På den måde får de forskellige planeter også en særskilt rolle, da de giver anledning til at dyrke forskellige sproglige aspekter.
Tredje verden er den visuelle. Patrick Steptoes tegninger er både sjove og charmerende. De giver masser af muligheder for at børnenes øjne ikke kun skal fokusere på teksten. Undervejs opfordres man til at tælle monsterhoveder eller begynder spontant at lede efter de små billeder på en side, der passer til tekstens indhold. Ligeledes er der før de fire af kapitlerne en ordløs tegneserieside, der også træner i at læse billeder, så det ikke kun er ordene, der kan drive en side fremad.
Steptoe er en teknisk dygtig tegner, der i kombination med Dürrs tekst lægger sig i en børnebogstradition med rødder tilbage hos Storm P og Jørgen Clevin. Når man som nævnt ovenfor skal tælle hoveder, eller et andet sted opfordres til at finde på sit eget rumnavn (i samme stil som Kurt Komet, Astro Alice eller Tommy Total), så trækker det tankerne tilbage til Jørgen Clevins børnebøger som ”Jakob og Joakim”, der hele tiden involverede læseren aktivt i handlingen. Jakobs ven var en elefant, hvor Kurt har en (robot)hund. Rex minder nu i højere grad minder om Storm P’s pingvin Ping, der i lange perioder af den klassiske tegneserie kredsede tilsyneladende formålsløst rundt i periferien og havde sine egne ting kørende. Ligeledes fylder Steptoe undertiden billederne med masser af små detaljer, der ikke nødvendigvis har noget med handlingen at gøre, men er med til at skabe skøre indslag.
Læg dertil at Pakkepost til hele universet grundlæggende er sjov. Det er en fin eksekveret fortælling, der måske nok kan kritiseres for ikke at løfte nogle store temaer eller have et alvorligt budskab på hjerte. I stedet fokuserer den sin energi på at træne nye læseres sprogmuskler. Bestemt heller ikke noget dårligt valg.
