Repulsive Attraction
Kunstneren Patrick Steptoes imponerende debut Repulsive Attraction er et syretrip af dimensioner.
På bagsiden af Repulsive Attraction beskrives albummet som ”en samling af eksperimenterende grafiske overraskelser”, og det er lige hvad det er. Det er tunge og sørgeligt nok hyper-aktuelle emner der bliver håndteret.
Kapitalismens nådesløse udnyttelse af mennesker og natur. Tyveri af oprindelige folks land og kvinders kamp mod udnyttelse i et patriarkalsk samfund.
Til tider afbrudt af syretrippede historier som et menneske der under sin løbetur pludselig får hundehoved og spiser sit eget menneskehoved… because why the Fuck not!
Emnerne er velkendte men behandles med en originalitet som gør, at historierne fremstår som interessante nye fortællinger. Mutant-mennesker, okkultisme og sci-fi samfund afbilleder den virkelighed vi lever i, på en frisk og dragende måde.
På trods af historiernes tragedier sidder jeg ikke tilbage med en følelse af nedslåethed, faktisk tværtimod. Alvoren indgår i en smuk symbiose med en gennemgående humor, som både kan være selvironisk, latterliggørende og absurd. Det skriger ud til læseren: Jeg ved du forstår, jeg ser dig, Vi KAN gøre noget, og se: Hundehoved!
Designer-dyr bliver tegne-bums
Patrick Steptoe startede sin karriere i en hurtig modeindustri som designer for en række succesfulde modebrands. Karrieren gik i fuld fart op ad karrierestigen, men Steptoe kunne ikke forlige sig med den hurtige brug-og-smid-væk mentalitet.
Efter at have forkastet modeindustrien begav han sig ud i den om muligt endnu hårdere tilværelse som grafiker og kunstner. Repulsive Attraction er et produkt af den omstilling.
Gennem albummets historier oplever man samfundet fra mange forskellige positioner. Forbrugeren, arbejderen, direktøren, og den udenforstående. Tragiske fortællinger, om de ofre det kapitalistiske samfund kræver på daglig basis. Steptoe selv betegner det som et Socio Dystopia.
Giftig farvepalet
Novellesamlingen glider lige ind på en førsteplads i den pastel-punkede del af mit hjerte. For- og bagsidens matte turkise, rosa og gule farver, spiller perfekt sammen med sidernes turkise kanter. Farvevalget giver mig følelsen af at stå med en afbleget benzinforurenet vandpyt i hånden. Det her album er giftigt, du føler dig advaret og draget ind på samme tid, og du trækker vejret en ekstra gang, før du dykker ned.
indeni får den heller ikke for lidt på signalkontoen. Alle undtagen en enkelt historie er gjort ud i komplementær farver, tit i pastel eller neon. Hver historie i eget farveskema.
Måske er det også af den grund at jeg var nødt til at læse historierne i dette album over mange dage, for der er virkeligt mange indtryk, og det føles konstant meget råbende og vigtigt.
Til trods for at man bliver lidt træt i hjernen kunne jeg ikke ønske mig det på nogen anden måde, for jeg må sige at jeg elsker denne her farveeksplosion. Jeg syntes farvevalget giver mening i forhold til historierne og det bidrager til den følelse af oprør og alarm, som albummet emmer af.
Ingen ord, kun tegninger.
der bliver lagt en stor mængde tillid over på læseren gennem udeladelsen af tekst. Læserens egen fortolkningsevne skal kunne bære budskabet hjem. Som forfatteren selv beskriver det: Dont expect explanation, expect emotion. Dette viser en kæmpe dedikation til at formidle gennem tegning. Noget Patrick Steptoe mestrer.
Netop fordi der ikke er tekst, skal man tage sig tid til at sidde med hver enkelt historie og virkelig bruge den tid med tegningerne som de kræver. For mig var det nyt at læse en tegneserie helt uden tekst, men jeg opdagede at det bærer en helt bestemt slags ro med sig og jeg kan kun anbefale at man giver sig i kast med det.
Alt i alt giver jeg Repulsive Attraction en KÆMPE anbefaling med på vejen, det er ikke en tegneserie man lige sluger i et hug, men det er ikke fordi den ikke er interessant, det er fordi den er for vild. Jeg har begge arme oppe over hovedet og giver for første gang fem nitaller. Jeg syntes alle skal læse den.
