Sort Hul
Langt om længe er den lovede danske udgave af Black Hole udkommet på Forlaget Fahrenheit – og hvilket udflippet sexmareridt!
I Seattle i 1970’erne, hvor en rastløs ungdom eksperimenterer med sex, alkohol og stoffer, florerer en seksuelt overført sygdom blandt de unge. Er uheldet ude, smittes man med en virus, der deformerer kroppen på forskellige bizarre måder. Derefter gennemgår sygdommens ofre en frivillig udstødelse fra byen og flytter ud i en skov, hvor de mødes med andre syge mennesker i en lille fordybning mellem træerne; de mødes i ’hullet’, som de kalder det.
Sex, stoffer og kropslige deformiteter
Sammenkædningen af sex, stoffer og kropslige deformiteter lyder som noget, der tematisk er hentet i 1960’ernes og 70’ernes amerikanske undergrundstegneserier. Og Burns’ inspiration herfra er tydelig. Som de bedste undergrundsserier trænger ”Sort Hul” ind under huden på en måde, der efterlader læseren i en art opstemt kvalme. Lad os lige tage et par af de saftigste eksempler:
Rob er smittet med sygdommen, og hans særegne deformering består i, at han har fået en ekstra lille mund nederst på halsen. Munden har små tænder, en lille tunge og udstøder små skingre lyde, ord og halve sætninger, når Rob sover. Han har sex flere gange med pigen Chris, der i første omgang frastødes, men siden hen fascineres af den pikante detalje, at den ekstra mund rent faktisk er i stand til at tungekysse …
Eliza er også smittet. Hendes sygdom har udmøntet sig i en lille hale. Keith har ustyrligt lyst til Eliza på trods af smittefaren, og hendes hale gør ikke lysten mindre. Han bliver ikke skuffet; den lille hale vibrerer legende og kælent, når han tager Eliza bagfra. Herved kan halen også bruges som elskovshåndtag – dog med den risiko, at et stykke af den knækker af. Men bare rolig, den vokser ud igen …
Den rene pornografi
Det kan lyde som den rene pornografi, og det er det på sin vis også. Burns tegner et rammende generationsportræt af 1970’ernes amerikanske ungdom, der fra først til sidst handler om sex. Pornografiens frigivelse i netop dette årti er symptomatisk for en hedonistisk indstillet ungdom, hvis tilgang til tilværelsen har selvudslettelsen som bagside.
Den seksuelt overførte, uhelbredelige sygdom (pendanten må naturligvis være AIDS), der i stigende grad forkrøbler sine ofre, bliver et ultimativt udtryk for de unges selvudslettelse. Ikke blot mister de smittede unge deres normale krop, de mister også deres sociale tilhørsforhold, da de udstødes til et outsidersamfund i skoven, hvor de lever af affald som i en koloni af spedalske. Referencen til pornografien og dyrkelsen af fri sex, der går hånd i hånd med kønssygdomme, er slående. Der går en lige linje fra de unges sexliv til livet med sygdom i skoven. Dette fabuleres visuelt elegant af Burns, der lader træer, græs, buske, bjerge m.m. simulere elskende kroppe, den åbne vagina eller det erigerede lem. Farerne lurer konstant bag træerne, sex og lemlæstelse bliver to sider af samme sag.
Samtidig fungerer den bizarre sygdom som udtryk for teenage-fremmedgørelse. Teenageren som outsider, der må træffe nogle afgørende valg for at finde sig selv, er et hovedspor i ”Sort Hul”. De fire ovenfor beskrevne smittede personer sidder qua smitten i samme båd, men deres livsbaner går i hver deres vidt forskellige retning. En ønsker blot at være i fred, en anden ønsker et socialt fællesskab. Omdrejningspunktet er en frustrerende teenageperiode, hvorfra alt – eller intet! – er muligt.
Den grafiske skildring af det deformerede outsidersamfund skaber den ubehagelige og knugende stemning, som kendetegner ”Sort Hul”. Med smukke penseltegninger, ekstremt stramt trukket op med nærmest perfektionistiske skraveringer, skaber Burns et effektfuldt, uhyggeligt sort/hvidt univers, fuld af mystiske afkroge, ukendte sorte huller, der ildevarslende advarer om en mulig drastisk udgang på det hele.
