Når man sidder med danske undergrundstegneserier i hånden (typisk selvudgivne), så er det vanskeligt ikke at anlægge andre kriterier i bedømmelsen, end man gør ved de ”rigtige” udgivelser fra de ”rigtige” forlag. Det gør måske ikke helt så meget, at papirkvaliteten ikke er den samme, at trykket ikke er lige så godt, at tegningerne og historien måske afspejler, at der ikke er brugt oceaner af tid på dem samt at ingen forlæggere har ønsket at satse på nogle af delene til en udgivelse.
Sådanne to udgivelser skal bedømmer her:
- “Randers Ridderen” af Simon Petersen. Vaskeægte undergrund helt uden ISBN og på kun 4 A4-sider i kraftig papirkvalitet foldet og hæftet på midten – så har man et tegneseriehæfte i A5 på 16 sider. Prisen afspejler det med en flad 10’er for hvert hæfte i serien på tre.
- “Illuminate Nocte – den 8. dags begyndelse”, her med både forlag (Æter) og ISBN, paperback i udmærket papirkvalitet, men også med et tilhørende prismærke på 150 kr.
Simon Petersens “Randers Ridderen” er en hurtig omgang ramasjang. Hvert hæfte leverer en kort undskyldning af et oplæg for at sende Ridderen i aktion med knytnæveslag, knuste flasker og afrevne lemmer. Det hele leveret med et overdrivelsens glimt i øjet. Men man aner også et kompromis mellem lysten til at lave en god gang action og den tid det egentlig tager at lade tegningerne komme til deres ret. I hvert fald er der tale om et markant kvalitetsdyk i forhold til den nylige ’I was a… Hippie Cartoonist’ og det gælder for så vidt både tegninger og historie. Tænk på et sted mellem ’I was a…’ og Simon Petersens tegnede indlæg fra tegneseriefestivaler, så rammer det nogenlunde stilen. Men har man lyst til at se Randers Ridderen på togt mod Graceland-burgerens ophavsmand (1’eren), monstrene i Randers Regnskov (2’eren) eller ungdomskirken Skywalk (3’eren) så bliver man jo trods alt ikke ruineret. Dertil får man et par siders sponsorreklamer med i købet samt et to-siders interview med ophavsmanden.
Så ligner “Illuminati Nocte – den 8. dags” begyndelse på alle måder mere en klassisk tegneserie, der kunne være udkommet på et af de større forlag. Af en science fiction fortælling at være foregår den i den ret beskedne fremtid 2018 i Los Angeles. Dermed ligner verden sig selv, som vi kender den. Befolkningen er dog radikalt ændret. Godt nok ligner alle helt almindelige mennesker, også de to hovedpersoner, veninderne Angelica og Nikki. Førstnævnte folder dog undervejs et par store englevinger ud, så helt normale er de ikke.
De lever i en verden befolket af dæmoner, der styrer menneskeheden. Kun ét våben har menneskene mod dæmonerne: kærlighed – i den allermest kødelige forstand af ordet! Dette ridses op i et forord, men allerede på side 4 får man også et vink med en vognstang, da universitetsstuderende Angelica ligger på maven og keder sig bravt mens hun læser lektier. Samtidig er hendes hårdtpumpede barm nemlig ved at hoppe ud over bogen og denne (barmen, ikke bogen!) tager hverken Bo Løyche Bonde (tegninger/tekst) eller Camilla Kruse Agerschou (tekst) øjnene fra siden. Derfra kommer man som læser med pigerne på vild tur i byen, hvor ondt med sex skal fordrives. Det bliver hurtigt en meget tynd historie at basere 90 sider på. Man får en rodet omgang bryster, skuddueller, slagsmål og … meget kærlige scener … før man er nået til vejs ende i kampen mellem mennesker og dæmoner. Historien hænger bestemt sammen fra start til slut, den virker bare inderligt overflødig.
Øjnene får ikke meget at more sig med på vejen. Bo Løyche Andersen tegner meget skitseagtigt med løse skraveringer og nogle meget ensartede munde og øjne, som man hurtigt bliver trætte af. Det hjælper ikke, at ruderne stort set kun består af personerne og ganske nødtørftigt tegnede baggrunde. Da der undervejs dukker en bil op på et par af siderne, forstår man dog, at det mere må være af nød end lyst, at der ikke lægges mere vægt på detaljerne. Til gengæld passer de ret mørke baggrunde af mørke akvarelagtige skygger faktisk glimrende til den dystre stemning.
Skal ovenstående så undgå den grimme 1’er karakter, fordi det jo trods alt ikke er professionelle, der står bag. Er det fair at bedømme dem på en skala, der for nyligt her på sitet har haft Emmanuel Guibert og Charles Burns liggende i toppen med en 5’er, Moebius med en 4’er, Joe Kubert med en 3’er, Juan Diaz Canales og Juanjo Guarnido med en 2’er? Kommer Simon Petersen, Bo Løyche Bonde og Camilla Kruse Agerschou så lige bagefter disse? Eller brydes skalaen måske ligefrem, når nu også karakterskalaen i uddannelsessystemet bruger negative tal for øjeblikket?
Der er vel kun et rigtigt svar: køb dem selv og bedøm eller læs ovenstående beskrivelse.
Karakter: …læs selv ovenfor og gæt!
Titel: Randers Ridderen 1-3
Forfatter/tegner: Simon Petersen
Form: 16 sider, softcover, sort/hvid.
Pris: 10 kr. pr. styk. Kan bestilles via: simonpetersen@yahoo.com. Ved bestilling af alle tre får man Randers Ridderen klistermærker samt fotokopierede comics oveni!
Karakter: …læs selv ovenfor og gæt!
Titel: Illuminati Nocte, den 8. dags begyndelse
Forfatter/tegner: Bo Løyche Bonde og Camilla Kruse Agerschou
Forlag: Æter
Form: 90 sider, softcover, sort/hvid og rød på enkelte sider.
Pris: 150 kr.
ISBN: 9788799356867