Med næsten tyve års forsinkelse udgiver forlaget Cobolt nu en dansk oversættelse af den dokumentaristiske tegneserie Fax fra Sarajevo – et anerkendt bidrag til graphic novel-formen, udført af den amerikanske tegner Joe Kubert.
Joe Kubert (1926-2012) er en stor kanon i den amerikanske serieblads-tradition. Kubert har bogstaveligt talt dannet skole og “The Kubert school” har uddannet flere succesfulde superhelte-tegnere. Sent i karrieren begyndte Kubert også at lave mere realistiske grafiske fortællinger, baseret på historiske begivenheder. I Fax fra Sarajevo fortæller Kubert den sandfærdige historie om tegneserie-forlæggeren Ervin Rustemagic, som sammen med sin kone og to børn er bosiddende i Sarajevo, da serberne i 1992 belejrer byen. Familien lever herefter under konstant trussel fra snigskytter og sporadiske bombardementer, men Ervin fastholder stædigt kontakten til omverdenen ved hjælp af fax, som han sender til flere bekendte, herunder Kubert, som hjælper så godt han kan med penge og kontakter, foruden altså denne grafiske fortælling, som tager afsæt i Ervins beskrivelser. Resultatet er en dyster tegneserie, som ved sin udgivelse i 1996 blev belønnet med både Eisner-prisen, Harvey-prisen, og flere andre priser. Nu er værket så udkommet i en dansk oversættelse på forlaget Cobolt.
Der er tale om en flot udgivelse, som forlaget kan være stolt af. Der er ikke sparet på indbinding og papirkvalitet, og der er masser af ekstra-materiale og fotos. Det tegnetekniske niveau er tilsvarende højt. Mennesker, bygninger og maskiner – close up og panorama – alt er konsistent og korrekt tegnet. Et kampfly set skråt nedefra, hvor man af hensyn til perspektivet samtidig skal forkorte den vinge, der er længst væk. Det kan nok få nutidens slamberter til at synke en ekstra gang, inde bag Vibskov tørklædet. Kubert har tegnet det hele en million gange før – no problemo. Her flyver og kører alverdens krigsmaskiner rundt på billederne, så kaffen ryster på bordet ved siden af. Og nede på jorden springer og løber og råber mennesker, mens sønderskudte bygninger hviler skrøbeligt i baggrunden. Umiddelbart kan jeg ikke komme på en eneste nulevende eller død dansk tegneserietegner, som kommer i nærheden af at have en så vidtfavnende teknisk kunnen? I et tv-interview forklarer Kubert, at tegneserier ikke handler om at lave flotte og smukke tegninger. Det handler om at fortælle en historie. Prøver man at imponere, så ødelægger man simpelthen tegneserien. Det er let sagt, når man som Kubert kan tegne alt.
Krigen i Eksjugoslavien er tidligere blevet formidlet grafisk af blandt andet Joe Sacco i The Fixer (2003) (efter min mening Sacco’s bedste udgivelse). Ervins skriftlige rapporteringer er egentlig et velegnet udgangspunkt for en grafisk fortælling. Man forstår, hvordan det var at leve i Sarajevo under belejringen. Handlingen skal ikke afsløres her, men vi kommer både i nærkontakt med vold og eksplosioner og med uduelige bureaukrater, som ikke hjælper mennesker i nød. Til gengæld er der ikke noget saftigt overraskelsesmoment i historien – sådan som en rendyrket fiktiv fortælling ville tillade. Resultatet er en lidt lineær fortælling, som lever i kraft af den ene udfordring efter den anden. Det kan gå, men jeg har så bare det problem, at Kubert ikke i tilstrækkelig grad formår at gøre sig fri af sin baggrund i superhelte-genren. Jeg savner noget personlighed.
Efter endt læsning ved jeg stadig intet om, hvem Ervin er som menneske (han lever stadig), altså bortset fra, at han selvfølgelig ville gøre alt for, at hans kone og børn kom levende igennem det helvede, som Sarajevo udviklede sig til under den 1425 dage lange belejring. Hvor er de små sigende replikker, som kan afsløre fejlene i hans karakter? Amerikanske Kubert er af polsk-jødisk afstamning, og tegneserien indeholder flere paralleler til Holocaust. Til sammenligning vinder de centrale karakterer i Art Spiegelmans Maus (1991) sympati i kraft af deres menneskelige fejl, samtidig med at de er ofre for den ubegribelige ondskab. Der er simpelthen for meget superhelt over fremstillingen af Ervin til, at jeg kan blive forbundet med ham – også selvom han faktisk kniber en tåre til sidst. Børnene og konen er fuldstændig uden personlighed. Mit andet kritikpunkt er dialogen, som er underligt højtidelig.
I alt blev omkring hundredetusinde mennesker dræbt under krigen i Eksjugoslavien. Og i alene Sarajevo blev mindst 500 børn dræbt. Halvdelen af byens børn oplevede at blive skudt efter af serbiske snigskytter, for eksempel når de opholdt sig på byens legepladser. Fax fra Sarajevo efterlader det indtryk, at serberne simpelthen var opslugt af ondskab, ligesom nazisterne var det. Sarajevos beboere tildeles rollen som de uskyldige ofre, ligesom jøderne var det under Holocaust. Uden at gøre mig til ekspert, så var krigen i Bosnien vist nok en tand mere kompleks og involverede bosniske muslimer, serbere og kroater, som blev støttet med våben og soldater udefra, foruden andre militære enheder, som alle bekrigede hinanden. Kuberts hovedmission lykkes dog. Vi bliver mindet om, hvor hurtigt etnisk vold kan blusse op, og hvor svært det er at stoppe igen. Forlaget Cobolt burde faktisk overveje at sende et gratis eksemplar af Fax fra Sarajevo til Præsident Putin, inden han helt mister kontrollen med det, han har startet i Ukraine. Fax fra Sarajevo er stadig en relevant dokumentar.
Karakter: 3/5
Værkets titel: Fax fra Sarajevo
Forlag: Cobolt
Forfatter/tegner: Joe Kubert
Farve og form: Hardcover, farver
Sidetal: 208 sider
Vejledende pris: 398 Kr
ISBN: 978-87-7085-537-3
