Muld og Mille 2: De to tossede tyranner
Grævlingen Muld og skolepigen Mille vender tilbage i endnu et gakket og velfortalt eventyr af Niels Roland – nu med 100 % flere superhelte!
Der er heldigvis sket et opsving i det danske landskab af tegneserier for børn siden første bind af Niels Rolands serie om Muld & Mille blev anmeldt her på sitet af Michael Lindal Andersen. Selvom purister vil mene, at mange af de titler, der får mærkaten, ikke er ’rigtige’ tegneserier, men ’bare’ udbyggede versioner af billedbogsgenren, er jeg optimistisk, når det kommer til den nye generation af tegneserielæsere. Hverken de eller deres forældre behøver kigge meget grundigt for at finde et væld af fede eksempler på tegneserier, der ser det som den største ære at fortælle gode og flotte historier for børn.
Og vi behøver ikke engang strække genrebetegnelserne i denne omgang, for De to tossede tyranner er en vaskeægte tegneserie, der fint har klaret overgangen fra Weekendavisen til album. Ligesom første bind er den kort, men kompakt, og der er gang i den, så yngre læsere hverken behøver kede sig eller blive overvældede af at skulle kæmpe sig igennem en lang og tyk bog. Selv en urutineret læser kan nok komme igennem den på en eftermiddag og stadig have lyst til at gemme den på hylden til senere genlæsning. Slidt bliver den ikke lige med det samme – ulig min barndoms seriealbums har forlaget Calibat valgt at give De to tossede tyanner et hårdt omslag om de blanke sider. Det ligner en ’rigtig bog’, hvilket i min erfaring er et genialt trick til at snyde tegneserie-skeptiske læsere såvel som givere.
Nye læsere kan begynde her
De to tossede tyranner (jeg synes måske, at ordet ’to’ gør den titel unødvendigt klodset, men det er virkelig en lille ting…) lægger hårdt ud med fart over feltet og godt med fyld på siderne. Knap er Muld og Mille vendt tilbage fra deres eventyr i bind 1 – vi får lige en kort opsummering – før de kastes ud i det næste. Nogle sære, Bigfoot-agtige monstre skaber ravage til Milles skolefest og forpurrer både hendes og Mulds planer for aftenen. Monstrene viser sig at være styret af et par SS-agtige tvillinge-diktatorer fra en anden verden, der er kommet gennem en magisk portal og vil underlægge sig verden. Mille fører dem til sin folkeskole og indsætter dem på rektors kontor – så kan de passende begynde der. Det viser sig at være mere end vanskeligt. Mødet med skolens problem-klasse og fremkomsten af den mystiske superhelte ’Muldskelmand’ får på hæsblæsende vis sat gang i løjerne.
På mange måder minder Muld & Mille mig virkelig om et klassisk fransk-belgisk album. Hver side fungerer som helhed, takket været historiens fortid som avisføljeton, men Roland er god til at variere sine layouts og skabe dynamik. Selvom der er meget tekst og ikke megen luft på siderne, vil selv urutinerede læsere let kunne finde vej i historien. Referencer er der nok af, især til 1940’ernes superheltetegneserier, men mest af alt minder den mig faktisk om Francisco Ibáñez’ Flip & Flop, som jeg elskede at læse som 12-årig, uagtet at jeg ikke fattede et klap af referencerne. Muld & Mille er mere eksplicit for børn, men de udtryksfulde ansigter og den gakkede humor ligger lige i forlængelse af mestre som Ibáñez og Franquin.
Man kan sagtens læse ”De to tossede tyranner” uden at have stiftet bekendtskab med universet før, men tag endelig bind 1 med også – og hold øje med, om der kommer et tredje. Hvad enten man har en urutineret førstegangslæser eller en tegneseriesulten bogorm hjemme på børneværelset, egner Muld & Mille sig fint til eftermiddagshygge på en regnvejrsdag.
Del på
